Symbolisme: Kunst- og litteraturbevægelse fra slutningen af 1800-tallet

Symbolisme — kunst og litteratur fra slutningen af 1800-tallet: drømmeagtige symboler, mytologi, Baudelaire, Klimt, Munch og indflydelsen på moderne kunst.

Symbolismen var en kunstbevægelse fra slutningen af det 19. århundrede med rødder i fransk, russisk og belgisk kultur. Bevægelsen reagerede mod den objektive afbildning af verden og afviste både realisme og naturalisme. Symbolisterne mente, at kunsten skulle pege på dybere, absolutte sandheder, som kun kunne antydes indirekte — gennem stemninger, symboler, myter og metaforiske billeder. Et symbolistisk maleri kan således se realistisk ud, men repræsenterer ofte en ikke-visuel idé eller en indre tilstand frem for en konkret, ydre virkelighed.

Idéer og kendetegn

Symbolismen lægger vægt på subjektivitet, mystik, drømme og det åndelige. Fremtrædende træk er:

• Antirealisme: kunsten søger at antyde snarere end forklare.
• Synæstesi og musikalsk sprog: især i poesi søgtes en "musik" i ordene, hvor lyd, rytme og klang formidler betydning.
• Brug af myter, drømme og allegori: traditionel ikonografi erstattes af personlige, ofte tvetydige symboler.
• Interesse for det esoteriske og det overnaturlige: religion, mysticisme og filosofi spillede ofte en rolle.

Litteratur og poesi

I litteraturen begyndte stilen i høj grad med udgivelsen af Les Fleurs du mal (Ondskabens blomster, 1857) af Charles Baudelaire. Baudelaire var en central figur: hans vægt på suggestivitet, dekadence og moderne bylivs ambivalens lagde grunden. Endvidere havde Edgar Allan Poes værker — som Baudelaire beundrede og oversatte — stor indflydelse og lagde kimen til mange af symbolisternes troper og billeder. Betegnelsen "symbolist" blev først brugt af kritikeren Jean Moréas til at skelne denne gruppe fra andre samtidige strømninger; Moréas formulerede også et manifest, som hjalp med at samle poeter og kritikere om tankerne bag bevægelsen.

Vigtige digtere i symbolistisk tradition omfatter ud over Baudelaire navne som Stéphane Mallarmé, Paul Verlaine, Arthur Rimbaud og Maurice Maeterlinck (især inden for drama). I de forskellige lande udviklede symbolismen lokal variation: i Rusland fandtes en stærk symbolistisk bevægelse, ligesom Belgien, Skandinavien og andre steder fik deres særlige tolkninger.

Billedkunst og visuel symbolisme

På maleri- og billedkunstsiden arbejdede symbolisterne med mytologiske, drømmeagtige og ofte allegoriske motiver. De ønskede ikke blot at gengive naturen, men at fremkalde indre stemninger og idéer gennem form, farve og komposition. Symboler i denne sammenhæng er sjældent standardiserede emblemer; de er ofte private, gådefulde og flertydige.

Der fandtes flere grupper og fremtrædende kunstnere inden for symbolismen, herunder Gustave Moreau, Gustav Klimt, Odilon Redon, Henri Fantin-Latour, Gaston Bussière, Edvard Munch, Félicien Rops og Jan Toorop. Symbolismen i maleriet var geografisk udbredt og berørte kunstnere som Mikhail Vrubel, Nicholas Roerich, Martiros Saryan, Mikhail Nesterov, Léon Bakst, Elena Gorokhova i Rusland samt Frida Kahlo i Mexico og David Chetlahe Paladin i USA. Auguste Rodin betragtes undertiden som en symbolistisk billedhugger.

Teknisk arbejdede symbolistiske malere ofte med stilisering, flader, dekorative mønstre og en stærk atmosfære, der skulle fremkalde en stemning snarere end et fotografisk indtryk. Denne tilgang gjorde symbolismen særlig indflydelsesrig for dekorativ kunst og for de bevægelser, der fulgte.

Teater, scenografi og anvendt kunst

Symbolismen påvirkede ikke kun maleri og poesi, men også scenekunst, opera og interiør- og scenografi. Æstetikken søgte helhedsoplevelser, hvor lys, kostume, musik og scenografi tilsammen skabte en symbolsk atmosfære. I den visuelle dekoration lader man sig ofte inspirere af ornamentik og fladebehandlinger, hvilket også knytter symbolismen sammen med nyere dekorative retninger.

Indflydelse og eftermæle

Symbolismen var med til at bane vejen for flere vigtige 20. århundredes bevægelser. Dens betoning af det indre liv, drømmen og det irrationelle inspirerede senere strømninger som surrealisme, ekspressionisme og forskellige former for modernisme. Den havde også direkte indflydelse på den dekorative Art Nouveau-stil og gruppen Les Nabis, som videreførte interessen for dekorative flader og mystiske temaer. I litteraturen kan man spore symbolistiske træk i modernistiske digtere og dramatikere, mens i kunsten åbnede symbolismen for en friere brug af ikonografi og personlige symboler.

Samlet set står symbolismen som en central overgangsstrømning i europæisk kulturhistorie: en bevægelse, der søgte at udtrykke det usigelige gennem tegn, stemninger og kunstneriske associationer, og som i høj grad formede den kunstneriske udvikling i det 20. århundrede.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er symbolisme?

Spørgsmål: Hvem startede denne stilart i litteraturen?

Spørgsmål: Hvem opfandt udtrykket "symbolist"?

Spørgsmål: Hvordan hænger symbolisme sammen med romantikken?

Spørgsmål: Hvem var nogle bemærkelsesværdige symbolistiske malere?

Spørgsmål: Hvilken type billeder brugte symbolisterne?

Spørgsmål: Hvilken slags symboler bruges i symbolisme?

Søg efter bogstav