Supervulkan: Hvad er det? Definition, årsager og globale konsekvenser
Supervulkan: Hvad er det? Definition, årsager og globale konsekvenser — forstå gigantiske udbrud, klimaeffekter og risikoen for livet på Jorden.
En supervulkan er en vulkan, der kan lave et vulkanudbrud, hvor de ting, der bliver kastet ud af vulkanen, har et volumen på over 1.000 km3 (240 cu mi). Det er tusindvis af gange større end de fleste almindelige vulkanudbrud. Supervulkaner kan opstå, når magma i Jorden stiger op i jordskorpen fra et hotspot, men ikke kan bryde igennem. Der opbygges mere og mere tryk i en stor og voksende magmapulje, indtil skorpen ikke længere kan holde til trykket, og der sker et kollaps eller et kæmpeeksplosion.
Hvordan dannes en supervulkan?
Processen begynder ofte med en meget stor magmapulje (magma chamber) under jordskorpen. Over lange tidsrum tilføres varme og smeltet materiale fra dybere i kappen eller fra et hotspot. Hvis magmaen ikke kan slippe fri gennem en kanal, kan volumen, gasindhold og tryk i kammeret stige dramatisk. Når trykket overstiger styrken af den overliggende skorpe, kan enten et voldsomt eksplosivt udbrud finde sted, eller skorpeflåder kan synke sammen og danne en stor caldera (et sammenstyrtet krater).
Hvad sker der ved et superudbrud?
- Massive mængder aske og tefra: Aske kan dække tusindvis af kvadratkilometer, ødelægge afgrøder, forurene vand og beskadige bygninger.
- Pyroklastiske strømme: Højhastigheds strømme af varmt gas og fragmenter kan ødelægge alt i deres vej inden for lokale områder.
- Caldera-dannelse: Efter et ekstremt udbrud kan toppen af magmakammeret kollapse og danne en caldera, som kan være mange titals til hundrede kilometer overfladeareal.
- Klimapåvirkninger: Store udsendelser af svovlholdige gasser danner aerosoler i stratosfæren, som reflekterer sollys og kan føre til global temperaturafkøling (en såkaldt vulkansk vinter) i måneder til år.
- Langsigtede økosystemeffekter: Kombinationen af kulde, askenedfald og ændret nedbør kan føre til afgrødefejl, sult og i ekstreme tilfælde masseudryddelser af arter.
Eksempler og geologisk betydning
Der har været få kendte kvartære superudbrud i Jordens nære fortid. Nogle af de mest omtalte lokaliteter i geologien er Yellowstone (USA), Toba (Sumatra) og Taupo (New Zealand). Disse begivenheder har efterladt store calderaer og tykke lag af tefra, og de tjener som vigtige studier i både faren ved og virkningen af superudbrud.
Sandsynlighed og tidsskala
Supervulkanudbrud er meget sjældne i menneskelig målestok. Geologer vurderer, at de forekommer på tidsrum, der typisk måles i titusinder til hundreder af tusinder af år. Det betyder, at mens risikoen for et udbrud i løbet af et enkelt menneskeliv er lille, er konsekvenserne af et udbrud potentielt globale og alvorlige.
Overvågning, beredskab og konsekvensminimering
Moderne overvågning kan opdage advarsler før et udbrud: seismiske netværk registrerer jordskælv, GPS og InSAR måler deformation af jordoverfladen, og gasmålinger kan afsløre ændringer i udslip af CO2 og svovl. Satellitdata hjælper med at spore ændringer i varme og askeskyer.
- Overvågning: Kontinuerlig seismologi, geodetiske målinger og gasanalyse er centrale værktøjer.
- Beredskab: Planlægning for evakuering, opbevaring af fødevarer og vand, samt beskyttelse mod aske (fx filtrerende masker og afdækning af vandforsyning) kan mindske skader.
- Global respons: Et stort udbrud kræver internationalt samarbejde om fødevareforsyning, sundhedstjenester og klimamodellering for at afbøde globale følger.
Afsluttende bemærkninger
Selvom supervulkaner kan virke skræmmende på grund af deres potentielt katastrofale virkninger, er de ekstremt sjældne. Forskning og overvågning forbedrer vores evne til at opdage forvarsler og planlægge beredskab. Forståelse af, hvordan magmasystemer udvikler sig, og hvordan atmosfæren reagerer på store emissioner, er afgørende for at vurdere risici og beskytte samfund på kort og lang sigt.
Kort over kendte supervulkaner i hele verden: Vulkanisk eksplosivitetsindeks (VEI) 8 Vulkanisk eksplosivitetsindeks (VEI) 7
Terminologi
Udtrykket "supervulkan" blev første gang brugt i BBC's populærvidenskabelige tv-program Horizon i 2000 for at betegne udbrud af denne type.
Vulkanologer (som studerer vulkaner) og geologer taler ikke om "supervulkaner" i deres videnskabelige arbejde. Det skyldes, at ordet kan betyde mange forskellige geotermiske forhold. Siden 2003 er udtrykket dog blevet brugt af fagfolk, når de viser ting frem for offentligheden. Udtrykket megacaldera bruges nogle gange om calderaer, der minder meget om supervulkaner, f.eks. Blake River Megacaldera-komplekset i Abitibi-grønstensbæltet i Ontario og Quebec i Canada.
Relaterede sider
- Toba-katastrofeteori
Mere læsning
- Mason, Ben G. (2004). "The size and frequency of the largest explosive eruptions on Earth". Bulletin of Volcanology. 66 (8): 735-748. Bibcode:2004BVol...66..735M. doi:10.1007/s00445-004-0355-9. Ukendt parameter
|coauthors=ignoreret (|author=foreslået) (hjælp)
- Timmreck, C. (2006). "Den indledende spredning og strålingsforcering af en supervulkan på den nordlige halvkugles midterste breddegrad: en modelundersøgelse". Atmospheric Chemistry and Physics. 6: 35-49. doi:10.5194/acp-6-35-2006. Ukendt parameter
|coauthors=ignoreret (|author=foreslået) (hjælp)
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er en supervulkan?
A: En supervulkan er en vulkan, der kan lave et vulkanudbrud, hvor de ting, der kastes ud af vulkanen, har et volumen, der er større end 1.000 km3 (240 cu mi).
Q: Hvad er VEI (Volcanic Explosivity Index) for et supervulkanudbrud?
A: Det vulkanske eksplosivitetsindeks (VEI) for et supervulkanudbrud er 8.
Q: Hvad er definitionen på supervulkaner?
A: Supervulkaner er vulkaner, der har vulkanudbrud med et volumen større end 100 km3 (24 cu mi), hvilket er et vulkansk eksplosivitetsindeks (VEI) på 7.
Q: Hvordan opstår en supervulkan?
A: Supervulkaner kan opstå, når magma i jorden stiger op i jordskorpen fra et hotspot, men ikke kan bryde igennem jordskorpen. Der opbygges mere og mere tryk i en stor og voksende magma-pool, indtil jordskorpen ikke længere kan holde til trykket.
Q: Hvordan påvirker supervulkanudbrud normalt de omkringliggende områder?
A: Supervulkanudbrud dækker normalt meget store områder med lava og vulkansk aske.
Q: Kan supervulkanudbrud forårsage langvarige ændringer i vejret?
A: Ja, supervulkanudbrud kan forårsage langvarige ændringer i vejret (som f.eks. udløsning af en lille istid).
Q: Kan supervulkanudbrud få arter til at uddø?
A: Ja, supervulkanudbrud kan forårsage en tilstrækkelig stor ændring i vejret til muligvis at udrydde arter.
Søge