Suda (Souda) – Byzantinsk leksikon og kilde til antikkens litteratur
Suda (Souda) – 10.–årh. byzantinsk leksikon med 30.000 poster. Unik kilde til antikkens litteratur og forfattere, bevarer citater fra ellers tabte værker og vigtig historisk viden.
Suda eller Souda (græsk: Σοῦδα) er en omfattende byzantinsk encyklopædi fra det 10. århundrede om den antikke middelhavsverden. Det er en encyklopædisk ordbog, skrevet på græsk, med omkring 30.000 poster. Titlen stammer sandsynligvis fra det byzantinske græske ord souda, der betyder "fæstning" eller "højborg".
Suda står i en gråzone mellem en grammatisk ordbog og et moderne leksikon. Den forklarer ords oprindelse, afledning og betydning i overensstemmelse med filologien i sin tid, men dens største værdi ligger i de historiske og litterære artikler. Mange poster indeholder citater, biografiske oplysninger og resumeer af værker af forfattere hvis originale tekster ellers er gået tabt.
Oprindelse, datering og forfatterskab
Værket stammer fra det 10. århundrede og er forbundet med det intellektuelle miljø i det byzantinske rige. Den nærmeste kendte bagvedliggende inspiration er encyklopædien fra den byzantinske kejser Konstantin VII Porphyrogenitus (912–959), og for romersk historie benyttes blandt andet uddrag fra Johannes af Antiokia (7. århundrede). Den nøjagtige forfatter eller redaktør kendes ikke, og Suda fremstår som et compilationsværk: en sammensætning af tidligere leksika, ordlister, biografier og kommentarer samlet og bearbejdet.
Kilder og metode
Teksten har en udtrykkelig note, hvor nogle af de ordbøger og forfattere, der er brugt som kilder, nævnes. Suda er ukritisk i den forstand, at den ofte gengiver oplysninger uden kildekritik eller systematisk kildeangivelse, og den er desuden blevet supplere t og redigeret gennem tiden. Samtidig viser værket tydelig filologisk interesse: der forklares ordformer, bøjningsmønstre og etymologier ved hjælp af den samtidige filologiske praksis.
Indhold og opbygning
Værket omfatter både bibelske og hedenske emner, hvilket tyder på, at forfatteren var kristen. Artiklerne er ordnet i en i grove træk alfabetisk struktur, men systematikken er ikke stringent: emner kan variere fra korte ordforklaringer til længere biografier, litteraturhistoriske notitser og citater af fortabte værker.
Værdi for humanistisk forskning
Sudas største betydning ligger i dens rolle som kilde til antikkens litteratur og historie. Mange oplysninger om forfattere, værker og fragmenter, som ellers ikke er bevaret, eksisterer kun via Suda. Den er derfor uvurderlig for klassiske filologer, historikere og teologer, fordi den ofte citerer eller sammenfatter ældre tekster, der er gået tabt.
Styrker og begrænsninger
Styrken ved Suda er mængden af bevarede data: navne, biografiske detaljer, citater og bibliografiske oplysninger. Samtidig må man være forsigtig: værket er ofte ukritisk, kan indeholde fejl, forvekslinger og anekdotisk materiale. Artiklernes kvalitet er uensartet — nogle er korte og sprogligt eller faktuelt upålidelige, andre indeholder unikke og præcise citater. Derfor bruges Suda i dag sammen med andre kilder og med kildekritisk omhu.
Manuskrifter, udgaver og parallelle værker
Suda er bevaret i flere middelalderlige manuskripter og er genstand for moderne kritiske udgaver og oversættelser. Dens næsten samtidige paralleller i andre kulturer illustrerer den lærde verdens udveksling af viden: Souda har for eksempel en næsten samtidig islamisk parallel i Ibn al-Nadims Kitab al-Fehrest, som udfylder lignende funktioner i den arabiske verdens litterære erindring.
Eksempler på indhold
- Biografier af antikke forfattere, skuespillere og filosoffer, ofte med korte resumeer af deres værker.
- Citater og uddrag fra værker, som i dag kun kendes via disse henvisninger.
- Forklaringer af navne, stedbetegnelser, mytologiske og bibelske personer.
Konklusion
Suda (Souda) er et centralt byzantinsk referenceværk, der forener filologisk interesse og historisk erindring. Selvom dens metode og kildekritik er mangelfuld efter moderne standarder, gør den massive samling af oplysninger den til en af de mest værdifulde kilder til antikkens tabte litteratur og til byzantinsk opfattelse af fortiden. For forskere er Suda et uundværligt supplement til andre tekstkilder, idet den ofte leverer de eneste rester af mange forfatterskaber.
Organisation
Ordbogen er ordnet alfabetisk med nogle små afvigelser. Bogstaverne følger fonetisk i lydorden (naturligvis i det 10. århundredes udtale, som svarer til den moderne græske). Systemet er ikke svært at lære og huske, men i nogle moderne udgaver er værket omlagt alfabetisk.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er Suda?
A: Sudaen er en massiv byzantinsk encyklopædi fra det 10. århundrede om den antikke middelhavsverden. Det er en encyklopædisk ordbog, skrevet på græsk, med 30.000 poster.
Spørgsmål: Hvad betyder ordet "Suda"?
A: "Suda" stammer sandsynligvis fra det byzantinske græske ord souda, der betyder "fæstning" eller "højborg".
Spørgsmål: Hvilken type arbejde er Suda?
A: Sudaen er et sted mellem en grammatisk ordbog og et leksikon i moderne forstand. Den forklarer ords oprindelse, afledning og betydning i overensstemmelse med filologien i dens periode.
Spørgsmål: Hvad gør artikler om litteraturhistorie værdifulde i dette værk?
A: Artikler om litteraturhistorie er værdifulde, fordi de giver detaljer og citater fra forfattere, hvis værker ellers er gået tabt.
Spørgsmål: Hvem var sandsynligvis ansvarlig for at skrive dette leksikon?
A: Det antages, at det var en kristen, der skrev dette leksikon, fordi det behandler både bibelske og hedenske emner.
Spørgsmål: Hvor pålidelige er artiklerne i dette værk?
A: Artiklerne i dette værk er ikke særlig pålidelige, da de er ukritiske og meget supplerede; deres værdi varierer også meget.
Spørgsmål: Er der en islamisk parallel til Souda?
A: Ja, der findes en næsten samtidig islamisk parallel kaldet Kitab al-Fehrest af Ibn al-Nadim.
Søge