Spartacusforbundet: Tysk marxistisk bevægelse og grundlag for KPD

Spartacusforbundet: Historien om den tyske marxistiske bevægelse, Karl Liebknecht og Rosa Luxemburg, dens rolle i 1918-revolutionen og grundlæggelsen af KPD.

Spartacusforbundet (tysk: Spartakusbund) var en marxistisk revolutionær bevægelse i Tyskland under Første Verdenskrig. Forbundet blev opkaldt efter Spartacus, lederen af den romerske republiks største slaveoprør. Karl Liebknecht, Rosa Luxemburg, Clara Zetkin og andre startede gruppen. Ligaen ændrede senere sit navn til Kommunistische Partei Deutschlands (KPD). Den tilsluttede sig Komintern i 1919. Den var mest aktiv under den tyske revolution i 1918. Ligaen ønskede at starte en revolution gennem sin avis, Spartacus-brevene.

Oprindelse og ideologi

Spartacusforbundet opstod under Første Verdenskrig som en militant, anti‑krigssindet fløj inden for den tyske arbejderbevægelse. Bevægelsen samlede socialister, intellektuelle og aktivister, der modsatte sig Socialdemokratiets støtte til krigsbevillinger og søgte en revolutionær omvæltning i stedet for parlamentariske reformer. Spartacusforbundet var præget af revolutionær marxisme, med vægt på masseaktioner, generalstrejker og opbygning af arbejderråd (sovjets) som vej til at vælte det borgerlige parlamentssystem.

Organisation og publikationer

Gruppen var forholdsvis lille, men den fik betydelig indflydelse gennem sine førende skikkelser og sine skrifter. Ud over de omtalte Spartacus-brevene stod aktivisterne også bag andre publikationer og agitation for at mobilisere arbejdere i industribyerne, især i Berlin. Efterhånden som bevægelsen voksede i styrke og organisation, var der et tæt samspil mellem teoretiske diskussioner og praktisk massemobilisering.

Rolle i revolutionen 1918–1919 og dannelsen af KPD

I slutningen af 1918 og begyndelsen af 1919 spillede Spartacusforbundet en central rolle i den tyske revolution, hvor kejserdømmet blev afsat og en våbenstilstand førte til politisk omvæltning. I december 1918 og januar 1919 samlede flere revolutionære grupper sig og dannede Kommunistische Partei Deutschlands (KPD) — en organisatorisk videreførelse af mange af Spartakusbundets målsætninger.

Spartacistopstanden og efterspillet

I januar 1919 udløste en række demonstrationer og provokationer det, der kom til at hedde Spartacistopstanden. Opstanden blev brutalt slået ned af regeringstropper og paramilitære enheder (Freikorps) på vegne af den nye regering, der i høj grad bestod af socialdemokratiske kræfter, som frygtede en sovjetisk revolution i Tyskland. Under nedkæmpelsen blev Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht myrdet den 15. januar 1919 — et vendepunkt, som svækkede den revolutionære bevægelse og havde stor symbolsk betydning for venstrefløjen fremover.

Eftermæle og betydning

Selvom Spartacusforbundet som organisation ophørte med at eksistere, leverede det både lederskab, ideer og organisatorisk kerne til den nye tyske kommunistiske bevægelse. KPD fortsatte som en markant politisk kraft i Weimar‑republikken og blev senere en del af Kominterns internationale netværk kort efter Kominterns oprettelse i 1919. Spartacusforbundet huskes i dag som et symbol på den revolutionære venstrefløjs kamp mod krig, autoritære strukturer og parlamentarisk kompromis i en af de mest turbulente perioder i tysk historie.

Vigtige punkter:

• Spartacusforbundet var en revolutionær marxistisk bevægelse dannet under Første Verdenskrig.
• Gruppen organiserede sig omkring anti‑krigspolitik og ønsket om arbejderråd frem for parlamentarisk vej.
• Den spillede en central rolle i den tyske revolution 1918–19 og var udgangspunkt for dannelsen af KPD.
• Spartacistopstanden i januar 1919 blev slået ned, og bevægelsens ledere blev myrdet — en hændelse med langvarig betydning for tysk politik.

Søg efter bogstav