St John Ambulance er en gruppe af organisationer, der yder førstehjælp og akutmedicin. De arbejder i over 40 lande, hovedsagelig i Commonwealth of Nations. Organisationerne fungerer ofte som nationale eller regionale enheder, der samarbejder tæt med den lokale sundhedssektor, men er i mange tilfælde selvstændige og frivilligt drevne.
Roller og ydelser
St John Ambulance har mange forskellige roller afhængigt af land og region. De primære opgaver omfatter:
- Førstehjælpsvagt ved lokale og større begivenheder, fx sportskampe, festivaler, koncerter, messer og løb.
- Førstehjælps- og sundhedsuddannelse for offentligheden og virksomheder, herunder kurser i førstehjælp, genoplivning (CPR), brug af hjertestarter og arbejdsmiljørettede førstehjælpskurser.
- Drift af ambulancetjenester i nogle områder — i visse lande eller regioner er St John Ambulance den primære ambulancetjeneste.
- Indsats ved større hændelser og katastrofer, støtte til nødhjælpsorganisationer og frivillig bistand ved nationale kriser.
- Forebyggende sundhedsarbejde, oplysningskampagner og programmer for hjertestartere i lokalsamfundet.
I nogle lande er St John Ambulance især synlig som ambulanceoperatør. For eksempel driver St John i Australien i visse områder ambulancetjenester, og i andre lande som New Zealand er St John hovedleverandør af ambulanceydelser. Mange af de øvrige nationale organisationer er primært frivillige fokusseret på events og uddannelse.
Historie og tilknytning
St John Ambulance drives af sine grundlæggere, den ærværdige Johanniterorden. Ordenen er en efterkommer af middelalderens hospitalsriddere. I slutningen af 1800-tallet blev de moderne organisationer etableret i Det Forenede Kongerige: i 1877 blev St John Ambulance Association oprettet for at undervise i førstehjælp, og i 1887 blev St John Ambulance Brigade oprettet for at yde praktisk førstehjælp ved begivenheder. Disse to enheder er senere blevet slået sammen i den engelske afdeling, mens tilsvarende nationale organisationer blev dannet i andre lande.
Organisation, frivillighed og uddannelse
St John Ambulance er i høj grad baseret på frivillige. Organisationerne tilbyder strukturerede uddannelsesforløb, der spænder fra grundlæggende førstehjælp til mere avancerede kurser for ambulancepersonale og instruktører. Der findes også specialuddannelser inden for psykisk førstehjælp, børne- og akutpleje samt instruktøruddannelse til dem, der skal undervise andre.
Der er ofte særlige programmer for unge — såkaldte kadetter — der giver teenagere mulighed for at lære førstehjælp, udvikle færdigheder inden for ledelse og samfundstjeneste og få erfaring med praktisk sundhedsarbejde.
Uniform, rang og frivillig identitet
Førstehjælpere fra St John Ambulance bærer ofte uniform, som bidrager til genkendelighed og autoritet under indsats. Historisk havde mange afdelinger en militærinspireret rangstruktur; i dag anvender mange afdelinger mere civile eller professionsbaserede gradslag for at afspejle organisationernes humanitære og frivillige karakter. Uniformerne varierer mellem lande og funktioner (fx instruktør, førstehjælper, ambulancepersonale).
Emblem og relaterede organisationer
Alle afdelinger af St John Ambulance bruger det otte-takkede maltesiske kors som deres logo. Dette symbol findes på en række organisationer, der nedstammer fra ridderne fra Hospitallerordenen. Order of Malta Ambulance Corps i Irland er et eksempel herpå. Andre lignende organisationer omfatter Røde Kors og Røde Halvmåne (en verdensomspændende bevægelse) og St Andrew's First Aid i Skotland. Disse organisationer deler ofte mål om at fremme førstehjælp, nødhjælp og samfundssikkerhed, men de er strukturelt adskilte og opererer uafhængigt i deres respektive lande.
Betydning for lokalsamfundet
St John Ambulance spiller en vigtig rolle i at øge samfundets beredskab og sikkerhed ved at uddanne borgere, stille frivillige ressourcer til rådighed ved begivenheder og bidrage til akutte sundhedsydelser, hvor det er nødvendigt. Gennem kombinationen af frivillighed, uddannelse og operative tjenester bidrager organisationerne til at redde liv, forebygge skader og styrke lokal modstandsdygtighed over for ulykker og kriser.