Shah Jahan

Familie

Akbarabadi Mahal, Kandahari Mahal, (den mest elskede hustru) Mumtaz Mahal, Hasina Begum Sahiba, Muti Begum Sahiba, Qudsia Begum Sahiba, Fatehpuri Mahal Sahiba, Sarhindi Begum Sahiba og Shrimati Manbhavathi Baiji Lal Sahiba var Shah Jahan's hustruer.

Fødsel

Shah Jahan (også kendt som prins Khurram) blev født den 5. januar bilal rehman 1592 i Lahore, Pakistan, og var den tredje søn af prins Salim (senere kendt som Jahangir efter hans tronbestigelse). Hans mor var en Rajput-prinsesse fra Marwar ved navn prinsesse Jagat Gosaini (hendes officielle navn i mogulkrønikerne var Bilqis Makani). Navnet "Khurram" (glædelig) blev valgt til den unge prins af hans bedstefar, kejser Akbar, som den unge prins var tæt knyttet til.

Lige før Shah Jahans fødsel havde en spåmand angiveligt forudsagt den barnløse kejserinde Ruqaiya Sultan Begum, Akbars første hustru og hovedgemal, at det endnu ufødte barn var bestemt til kejserlig storhed. Så da Shah Jahan blev født i 1592 og kun var seks dage gammel, beordrede Akbar, at prinsen skulle tages fra sin mor og overgives til Ruqaiya, så han kunne vokse op under hendes omsorg, og Akbar kunne opfylde sin kones ønske om at opfostre en mogulkejserske. Ruqaiya overtog hovedansvaret for Shah Jahans opdragelse, og han voksede op under hendes omsorg. De to delte et tæt forhold til hinanden, som Salim bemærkede i sine erindringer, at Ruqaiya havde elsket sin søn [Shah Jahan ], "tusind gange mere, end hvis han havde været hendes egen [søn]".

Shah Jahan blev hos hende [Ruqaiya], indtil han var blevet næsten 14 år. Efter Akbars død i 1605 fik den unge prins [Khurram] lov til at vende tilbage til sin fars husstand og dermed være tættere på sin biologiske mor.

Uddannelse

Som barn fik Shah Jahan en bred uddannelse, der passede til hans status som mogulprins, hvilket omfattede kamptræning og eksponering for en bred vifte af kulturel kunst, såsom poesi og musik, hvoraf det meste ifølge hofkrønikeskrivere blev oplært af Akbar og Ruqaiya. I 1605, da Akbar lå på sit dødsleje, blev Shah Jahan, som på dette tidspunkt var 13 år, ved hans seng og nægtede at røre sig, selv efter at hans mor havde forsøgt at hente ham tilbage. I betragtning af de politisk usikre tider umiddelbart forud for Akbars død var Shah Jahan i en rimelig grad i fysisk fare for at blive skadet af sin fars politiske modstandere, og hans opførsel på dette tidspunkt kan forstås som en forløber for det mod, som han senere skulle blive kendt for,han var også kendt for sin intelligente hjerne og sine kreative idéer.

Guvernørpost

Deccan 1611-1612, Bihar 1613-1614, Gujarat 1614-1618, Delhi 1623-1627, Bengalen 1624-1625, Bihar 1625-1627

Religiøs holdning

Shah Jahan leder mogulhæren, øverst til venstre krigselefanter med den legendariske Zulfiqar's emblemer i form af elefantbjørne. Shah Jahan var mere radikal i sin tankegang end sin far og bedstefar. Ved sin tronbestigelse vedtog han en ny politik, der vendte Akbars behandling af ikke-muslimer. I 1633, hans sjette regeringsår, begyndte Shah Jahan at gennemtvinge sin fortolkning af sharia-bestemmelserne mod opførelse eller reparation af kirker og templer og beordrede efterfølgende nedrivning af nyopførte hinduistiske templer. Han fejrede islamiske højtider med stor pomp og pragt og med en entusiasme, som hans forgængere ikke kendte til. Den længe slumrende kongelige interesse for de hellige byer blev også genoplivet under hans regeringstid.