Sewall Wright
Sewall Green Wright (21. december 1889 - 3. marts 1988) var en amerikansk genetiker. Han var en af grundlæggerne af populationsgenetik og bidrog til evolutionær teori. Han udførte også originalt arbejde inden for statistik på et område kaldet stianalyse.
Sammen med R.A. Fisher og J.B.S. Haldane var han med til at grundlægge den teoretiske populationsgenetik. Han er opfinderen af indavlskoefficienten og af metoder til at beregne den i stamtavler. Han udvidede dette arbejde til at omfatte populationer og beregnede graden af indavl mellem medlemmer af populationer som følge af tilfældig genetisk drift. Sammen med Fisher var han banebrydende for metoder til beregning af fordelingen af genfrekvenser i populationer som følge af samspillet mellem naturlig selektion, mutation, migration og genetisk drift. Fisher, Wright og Haldanes arbejde med teoretisk populationsgenetik var et vigtigt skridt i udviklingen af den moderne evolutionære syntese af genetik og evolution. Wright bidrog også til pattedyrsgenetik og biokemisk genetik.
Genetisk drift
Det, der tilsyneladende sker i evolutionen, er, at forandringshastigheden i en organisme varierer meget. Der synes at være tidspunkter, hvor forandringerne sker hurtigt, og tidspunkter, hvor der næsten ingen forandringer sker. Wright forsøgte at forklare stase, som er det tidspunkt, hvor der ikke sker nogen synlig forandring. Hans forklaring var, at organismer kommer til at indtage adaptive toppe. For at udvikle sig til et andet, højere topniveau skal arten først igennem en dal med dårligt tilpassede mellemstadier. Med andre ord sidder de fast på et toppunkt og kan ikke komme til et andet, fordi det ville gøre dem mindre konkurrencedygtige at komme dertil.
Wright troede, at det måske var muligt at komme til et andet højdepunkt. Det kan ske ved genetisk drift, hvis populationen er lille nok. Hvis en art blev opdelt i små populationer, kunne nogle af dem finde højere toppe. Hvis der var en vis genstrøm mellem populationerne, kunne disse tilpasninger spredes til resten af arten. Dette var Wrights teori om skiftende balance i evolutionen. Der har været stor skepsis blandt evolutionsbiologer med hensyn til, om dette sker i naturlige populationer. Wright havde en langvarig og til tider bitter debat om dette med R.A. Fisher, som mente, at de fleste populationer i naturen var for store til, at virkningerne af genetisk drift kunne være vigtige. Dobzhanskys og E.B. Fords forskning viste, at den naturlige selektion i felten var en langt stærkere kraft, end Wright havde forventet. Wrights egen biograf tvivler nu på gyldigheden af Wrights idé.
Anekdote
En anekdote om Wright, som Wright selv har afvist, beskriver en forelæsning, hvor Wright havde gemt et ustyrligt marsvin under sin armhule, hvor han normalt havde et viskelæder til tavlen: ved forelæsningens afslutning slettede Wright i sin fraværende tanke tavlen med marsvinet.
Spørgsmål og svar
Q: Hvem var Sewall Green Wright?
A: Sewall Green Wright var en amerikansk genetiker, som grundlagde populationsgenetikken og bidrog til evolutionsteorien.
Q: Hvad er stianalyse, og hvordan bidrog Wright til den?
A: Stianalyse er et felt inden for statistik, og Wright udførte originalt arbejde inden for det.
Q: Hvem var Wrights kolleger i grundlæggelsen af den teoretiske populationsgenetik?
A: R.A. Fisher og J.B.S. Haldane var Wrights kolleger i grundlæggelsen af den teoretiske populationsgenetik.
Q: Hvad er indavlskoefficienten, og hvem opdagede den?
A: Indavlskoefficienten er et mål for graden af indavl inden for en population, og Wright er dens opdager.
Q: Hvordan beregnede Wright indavl i populationer?
A: Wright beregnede graden af indavl mellem medlemmer af populationer som et resultat af tilfældig genetisk drift.
Q: Hvad bidrog Fisher, Wright og Haldane med til den moderne evolutionære syntese?
A: Fisher, Wright og Haldanes arbejde med teoretisk populationsgenetik var et vigtigt skridt i udviklingen af den moderne evolutionære syntese af genetik og evolution.
Q: Hvilke andre områder bidrog Wright til?
A: Wright bidrog også til pattedyrs genetik og biokemisk genetik.
