De tolv juledage – historie, betydning og traditioner (25. dec.–6. jan.)

Opdag historien, betydningen og levende traditioner bag de tolv juledage (25. dec.–6. jan.) - fra gaver og højtidsritualer til Epifani: din guide til tolvtiden.

De tolv juledage er de festlige dage, der traditionelt regnes fra juledag (25. december). Perioden kaldes også juletid eller tolvtiden og afsluttes med epifani-festen på den 6. januar. Julens tolvte nat falder altid om aftenen den 5. januar og omtales ofte som "Twelfth Night" — aften før helligtrekongersdag. Der er dog variation i, hvordan man tæller dagene: nogle traditioner regner 25. december som dag 1, så den tolvte dag er 5. januar, mens andre opfatter 6. januar som den tolvte dag. Derfor kan formuleringer som "tolvte nat" og "tolvte dag" variere alt efter kirkesamfund og lokal skik.

Historisk og kirkelig baggrund

Begrebet udspringer af kristen liturgi, hvor epifani (græsk epiphaneia = 'åbenbaring' eller 'manifestation') fejres som minde om de hellige tre kongers besøg (Magi) og dermed Kristi fremtrædelse for ikke-jøderne. Gennem middelalderen og frem til nyere tid varierede markeringer og fester i de forskellige kirker: katolske, ortodokse og protestantiske traditioner har tolket og lagt vægt på delmomenter forskelligt.

Forskelle mellem kirker og kalendere

Over tid har forskellige kirkesamfund og sekter ændret praksis, datoer og fortolkninger. Fx falder Stefansdag (også kaldet Boxing Day i nogle engelsksprogede lande) på den 26. december i den vestlige kirke, mens den i mange østlige traditioner markeres den 27. december. Den 28. december er i vestlig tradition kendt som Childermas eller De uskyldiges fest (fejringen af de myrdede spædbørn i Betlehem).

Desuden spiller kirkekalendere en rolle: ortodokse kirker, der følger den julianske kalender, har deres juledag og epifani på andre gregorianske datoer (fx julefejring den 7. januar og epifani den 19. januar efter den almindelige kalender), fordi der i dag er 13 dages forskydning mellem kalendere.

Kulturelle variationer og skikke

I dag fejres de tolv dage på meget forskellige måder rundt om i verden. Nogle eksempler:

• Gavegivning: I nogle lande gives gaver primært på juledag (25. december), i andre på tolvte nat eller på epifani (6. januar). I Spanien og en række latinamerikanske lande er det for eksempel tradition at modtage gaver fra De hellige tre konger på den 6. januar.
• Kager og "konge/godter" traditioner: I mange lande har man en "kongekage" eller en særlig kage knyttet til Helligtrekonger (fx fransk Galette des Rois), hvor en lille genstand (en bønne, mønt eller figur) i kagen gør den, der finder den, til "konge" for dagen.
• Fjernelse af pynt: I folkelig tradition fjerner man julepynt og juletræet enten på Twelfth Night (5. januar om aftenen) eller på selve epifani. Nogle steder brænder man juletræet eller holder små "uddrivelses"-ritualer for at markere afslutningen af julen.
• Parader og processioner: I Spanien og Latinamerika er Cabalgata de Reyes (de tre kongers optog) en stor begivenhed den 5. eller 6. januar. I andre lande findes mummespil, sang og folkefester omkring Twelfth Night og epifani.
• Husvelsignelse: I nogle kristne traditioner velsignes hjemmet ved epifani, og man kan finde skik som at skrive initialer for de tre vise mænd (C+M+B) over dørkarmen med kridt.

Folkelige fester og gamle skikke

Historisk var Twelfth Night en anledning til fest, maskeradekar, mummerspil og sociale roller, hvor folk klædte sig ud og lod en "konge" eller "dronning" — ofte udpeget ved en bønne i en kage — regere festen. Mange af disse skikke er aftaget, men elementer lever videre i regional folkemusik, natlige optog og lokale traditioner.

Musik og litteratur

Sangen "The Twelve Days of Christmas" er en engelsk folkesang med rødder i 1700- og 1800-tallets traditioner; den beskriver en gaveudveksling over tolv dage, hvor antallet og arten af gaver vokser for hver dag. Sangen illustrerer, hvordan gavegivingen i nogle kulturer kunne fordeles over flere dage i juletiden.

Hvor længe varer julen?

Svaret afhænger af tradition og kirkelig praksis. For mange varede "jul" fra juledag til Helligtrekongersdag (25. december–6. januar). I andre sammenhænge bruges tolvtiden til at beskrive en længere festperiode, og enkelte kristne traditioner markerer forskellige slutpunkter. I moderne, sekulære samfund er mange af disse grænser fleksible og afhænger af lokale skikke og familietraditioner.

Samlet set er de tolv juledage et område med stort historisk og kulturelt varieret indhold: religiøse højtideligheder, folkelige fester, lokale skikke og ændringer, som følge af kirkelige reformer og kalenderforskelle. Hvordan periodens enkelte dage markeres i praksis, afhænger i høj grad af sted, kirkelig tilhørsforhold og familietraditioner.

Spørgsmål og svar

Q: Hvad er de tolv juledage?

Q: Hvad er et andet navn for de tolv juledage?

Q: Hvornår er det tolvte juledag?

Q: Hvad er tolvte juledag?

Q: Hvad følger efter tolvte nat?

Q: Er den første dag i Epifanien og den tolvte dag i julen den samme i nogle traditioner?

Q: Hvordan har forskellige kirker og sekter inden for kristendommen ændret juletraditionerne gennem århundrederne?

Søg efter bogstav