Samael: Ærkeengel, dødens engel og dæmon i jødisk og kristen tro

Udforsk Samael — ærkeenglen, dødsenglen og dæmonen i jødisk og kristen tro: oprindelse, roller, myter og hans forbindelse til Satan.

Samael (hebraisk: סמא) (også Sammael og Şamil) er en ærkeengel i talmudisk og posttalmudisk tro og historier samt i kristen tradition og dæmonologi. I forskellige tekster optræder han med mange roller: beskytter af Esaus som skytsengel, en mægtig dommer og straffende ånd, og i nogle fremstillinger leder af de onde ånder.

Etymologi og navneformer

Navnet Samael tolkes ofte som «Guds gift» (fra hebraisk sama = gift og el = Gud), men der findes flere fortolkninger, f.eks. «Guds blindhed» eller «Guds straffende kraft». Navnet forekommer i mange varianter i både jødisk og kristen litteratur, og det er grunden til, at han i senere traditioner let bliver sammenfattet med figurer som Satan.

I jødisk tradition: ambivalens mellem tjener og modstander

I talmudiske og midrashiske kilder fremstår Samael ofte ambivalent. På den ene side beskrives han som en af Herrens tjenere, udsendt for at udføre Guds domme; på den anden side beskrives han som en mægtig anklager og som leder af onde magter. I nogle tekster nævnes han som en form for dødsengel, en skikkelse der fører sjæle bort eller bringer menneskelig død.

Flere posttalmudiske kilder og kabbalistiske værker (især Sefer ha‑Zohar) skildrer Samael som øverste leder i en verden af dæmoner og i nogle fremstillinger som Liliths ægtemand. Samtidig bevares ideen om, at hans magt i sidste instans står under Guds kontrol; han er altså både straffende hånd og modspiller i det guddommelige drama.

Samael og Satan

Samael bliver ofte sidestillet med Satan, fordi hans opgaver hyppigt er dystre og destruktive: at friste, anklage, straffe og føre sjæle bort. I jødisk tradition er der dog ikke altid en entydig lighed mellem de to figurer. Hvor Satan i bibelsk forstand ofte fungerer som anklager (som i Jobs bog), føres Samael i senere litteratur sammen med ideen om en mere systematisk ledelse af onde væsener.

Skytsengel for Esau og romersk magt

En tilbagevendende idé i midrashisk litteratur er, at Samael er skytsengelen for Esaus og dermed for det fjerne, ofte fjendtlige, imperium (i nogle fortolkninger identificeret med Rom). Dette afspejler en klassisk jødisk måde at personificere nationale fjender som overnaturlige kræfter på.

I kristen tradition og senere dæmonologi

I kristen middelalderlig og postmiddelalderlig demonologi bliver Samael ofte inkorporeret i beskrivelser af faldne engle og djævlehierarkier. Han optræder i nogle okkulte tekster og folkelige fremstillinger som en af de mægtigste dæmoner, og i populærkultur og litteratur trækkes han somme tider sammen med Satan eller præsenteres som en arketypisk «dødens» eller «fristerens» skikkelse.

Rolle som dødsengel og frister

I mange kilder optræder Samael som englen der udfører dødsdomme eller som den, der bringer sygdom og død. Samtidig findes der tekster, der placerer ham som fristeren — i nogle kilder omtales en forbindelse til den fristelse, der førte til menneskets fald. Disse motiver fremhæver figurens dobbelte karakter: både som redskab for guddommelig retfærdighed og som agent for ødelæggelse.

Ikonografi, litteratur og moderne modtagelse

Samael optræder ikke hyppigt i tidlig religiøs billedkunst, men i middelalderlig og moderne kunst og fiktion bruges han ofte som symbol på død, fare eller det onde. I moderne esoteriske og populære værker er han blevet et emne for romaner, fantasy og okkulte tekster, hvor hans rolle skifter fra djævelens fremtrædende leder til ambigu skæbnemagt.

Afsluttende bemærkninger

Samlet set er Samael en kompleks skikkelse med mange og til tider modstridende funktioner: ærkeengel, dødsengel, anklager, frister, beskytter af bestemte folkeslag og leder for onde ånder. I både jødisk og kristen tradition illustrerer han, hvordan forestillinger om det onde ofte sameksisterer med ideen om, at også straffende og svære sider af virkeligheden er underlagt en højere, guddommelig orden.

I jødedommen og kristendommen

I jødisk tro siges Sammael at være Dødens engel, hersker over den femte himmel og en af de syv regenter i verden, der betjenes af to millioner engle; han bor i den syvende himmel. Yalkut I, 110 i Talmud siger, at Samael er Esaus skytsengel. I Sotah 10b står der, at Samael er Esaus skytsengel.

I rabbiner Eliezers ordsprog siges det, at det var ham, der fristede Eva og derefter forførte og befrugtede hende med Kain. Nogle kilder identificerer Gadreel som den engel, der forførte Eva; andre hebraiske lærde siger dog, at det var Samael, der fristede Eva som slangen.

Samael siges også sommetider at være den engel, der kæmpede med Jakob, og også den engel, der holdt Abrahams arm tilbage, da han skulle ofre sin søn.

Ifølge "The Ascension of Moses" (kapitel IV - Aggadah - The Legend of The Jews - af Louis Ginzberg) nævnes Samael også som værende i den 7. himmel:

"I den sidste himmel så Moses to engle, hver fem hundrede parasang i højden, smedet af kæder af sort ild og rød ild, englene Af, "Vrede", og Hemah, "Vrede", som Gud skabte ved verdens begyndelse for at udføre sin vilje. Moses blev urolig, da han så dem, men Metatron omfavnede ham og sagde: "Moses, Moses, du Guds yndling, frygt ikke og vær ikke bange," og Moses blev rolig, og Moses blev rolig. Der var en anden engel i den syvende himmel, som var anderledes i sit udseende end alle de andre og havde en frygtindgydende mine. Hans højde var så stor, at det ville have taget fem hundrede år at tilbagelægge en afstand, der svarede til den, og fra kronen af hans hoved til fodsålerne var han oversået med blændende øjne, ved synet af dem faldt beskueren ned af skræk og ærefrygt. "Denne her", sagde Metatron til Moses, "er Samael, som tager sjælen fra mennesket." "Hvor går han nu hen?" spurgte Moses, og Metatron svarede: "For at hente den fromme Jobs sjæl." Derpå bad Moses til Gud med disse ord: "Må det være din vilje, min Gud og mine fædres Gud, at du ikke lader mig falde i hænderne på denne engel."

I The Holy Kabbalah (Arthur Edward Waite, 255) beskrives Samael som "Guds strenghed" og er opført som den femte af ærkeenglene i Briah-verdenen. Samael siges at have giftet sig med Lilith, efter at hun forlod Adam. Ifølge Zoharistisk kabbala blev Samael også parret med Eisheth Zenunim, Na'amah og Agrat Bat Mahlat - alle prostitutionsengle.

Samael bliver i nogle bøger forvekslet med Kamael, en af Guds ærkeengle, hvis navn betyder "den, der ser Gud".

 
Dødens engel I af Evelyn De Morgan  

Spørgsmål og svar

Q: Hvem er Samael?

Spørgsmål: I hvilke religioner er der historier om Samael?

Spørgsmål: Hvilken rolle spiller Samael i jødisk tro?

Spørgsmål: Er Samael en god eller ond engel?

Spørgsmål: Hvor bor Samael ifølge jødisk tro?

Søg efter bogstav