Postimpressionisme – fra Cézanne til van Gogh: definition og betydning

Postimpressionisme: Fra Cézanne til van Gogh — definition, betydning og stiltræk. Læs om farver, formeksperimenter og bevægelsens afgørende indflydelse på moderne kunst.

Postimpressionisme (eller post-impressionisme) er et bredt kunsthistorisk begreb, der dækker en række forskellige retninger inden for maleri i Frankrig i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Begrebet blev gjort kendt af den britiske kunstner og kunstkritiker Roger Fry i 1910, da han organiserede udstillingen Manet and the Post-Impressionists. Fry brugte betegnelsen til at samle kunstnere, som på forskellige måder havde ført videre eller reageret på impressionismen, men som samtidig gik ud over dens teknikker og æstetik.

Hvad betyder postimpressionisme?

Ordet "post-" betyder "efter", så post-impressionistisk maleri kommer efter impressionismen. Det er dog ikke en ensartet bevægelse med et fælles manifest. Postimpressionisterne videreførte flere af impressionismens grundidéer — fx interesse for samtidige motiver, lys og farve — men afviste samtidigt nogle af impressionismens begrænsninger og udviklede nye måder at arbejde på.

Hovedtræk og teknikker

• Farve og emotion: Mange postimpressionister brugte stærkere, mere udtryksfulde eller ofte unaturlige farver for at forstærke stemning eller symbolik.
• Form og struktur: Interesse for geometrisering og forenkling af former, som hos Paul Cezanne, der søgte at bygge naturen op af kuber, cylindre og kugler.
• Tekstur og penselstrøg: Tyk maling (impasto), synlige penselstrøg og kraftfulde linjer, især hos Vincent van Gogh.
• Optiske og videnskabelige metoder: Eksperimenter med farvedeling og punktteknikker, mest kendt hos Georges Seurat (pointillisme/divisionisme).
• Symbolik og primitivisme: Bevidst brug af form og farve til at udtrykke indre idéer, ofte set hos Paul Gauguin, som også søgte inspiration i "primitive" kunstformer.
• Variation i stil: Postimpressionisterne arbejdede meget forskelligt og dannede ikke én enhedsgruppe — begrebet er derfor et overbegreb.

Centrale kunstnere og deres bidrag

• Paul Cezanne — kaldet "den moderne kunsts fader" af mange: han fokuserede på formernes opbygning og perspektiv, og hans arbejde lagde grunden til kubismen.
• Paul Gauguin — udviklede syntetisme og brugte flader af stærk, rent farve for at skabe symbolsk og dekorativ effekt; rejste til Tahiti, hvor han søgte en anderledes inspiration.
• Vincent van Gogh — kendt for intense farver, dramatiske, ekspressive penselstrøg og stærk følelsesmæssig ladning i motiver som landskab og portrætter.
• Georges Seurat — udviklede en systematisk punktteknik (pointillisme), hvor farver opbygges af små, separate prikker for at skabe optisk blanding.
• Henri Toulouse-Lautrec — skildrede det parisiske natteliv, cabaret og plakatkunst med et ironisk, observerende blik; var vigtig for udviklingen af moderne grafisk udtryk.
• Henri Rousseau ("Le Douanier") — selvbetitlet og naiv kunstner, kendt for drømmeagtige, dekorative junglescener og en direkte, ukunstlet stil.
• Andre nævneværdige: kunsten fra denne periode indbefatter også påvirkninger på yngre kunstnere som Picasso og Braque, som i høj grad blev påvirket af Cezannes formforståelse; selvom de lejlighedsvis kategoriseres som post-impressionister, betegnes de oftest som kubister.

Udstillinger, begrebet og kritik

Roger Frys udstilling i 1910 var central for, at navnet post-impressionisme blev almindeligt. Begrebet har dog altid været lidt løst; som kritikeren Rewald formulerede det: "Udtrykket 'post-impressionisme' er ikke særlig præcist, men meget praktisk". Det fungerer som en bekvem betegnelse for en række kunstnere, der på hver deres måde gik videre end impressionismens fokus på øjeblikkets lys og atmosfære.

Betydning og eftermæle

Postimpressionisterne banede vejen for det 20. århundredes moderne kunst. Deres eksperimenter med form, farve og komposition inspirerede bevægelser som fauvisme, expressionisme og kubisme. Hvor impressionismen især undersøgte lys og øjeblikkets indtryk, udvidede postimpressionisterne maleriets muligheder som et middel til både æstetisk og følelsesmæssig udtryk.

Tidsrum og geografi

Postimpressionismen knytter sig primært til Frankrig og perioderne ca. 1880'erne til begyndelsen af 1900-tallet. Det er dog vigtigt at huske, at kunstnerne var meget forskellige i både baggrund og tilgang — fælles er snarere en fælles ambition om at udvikle og forandre maleriet efter impressionismens gennembrud.

Samlet set er postimpressionisme et nøglekapitel i overgangen fra 1800-tallets naturalistiske tendenser til det 20. århundredes radikale modernismer: en periode præget af eksperimentlyst, individualisme og nye måder at tænke form og farve på.

Kunstnere

• PaulCezanne var ven med Claude Monet og de andre impressionistiske malere og plejede at vise sine malerier på de impressionistiske udstillinger. Men efter et stykke tid blev hans stil helt anderledes end deres. Han begyndte at male landskabet i farveflader. (Et plan er en flad overflade). Hans ideer om at konstruere ting i billeder ud fra farveflader påvirkede andre kunstnere som Pablo Picasso og Georges Braque til at male billeder i en stil, der kaldes kubisme.

• Paul Gauguin kunne lide at male i meget klare farver og flade mønstre. Han malede ofte landsbyboere i deres lyse tøj. Vincent van Gogh mødte Gauguin og inviterede ham til at bo sammen med ham, så de kunne dele deres idéer om malerier. Men det fungerede ikke godt, og van Gogh blev meget ked af det. Gauguin forlod Frankrig og tog til Tahiti, hvor han malede folk. Hans idéer om farver og mønstre påvirkede andre kunstnere som Henri Matisse til at male farvestrålende billeder i en stil kaldet fauvisme.

• Vincent van Gogh malede, ligesom Gaugin, i klare farver. Hans stil er meget anderledes end Gauguins, fordi han ofte satte maling på lærredet med korte penselstrøg, der danner mange bølgelinjer. Hans stil er meget anderledes end alle andre kunstneres. Van Gogh led af psykisk sygdom det meste af sit liv og solgte aldrig et maleri. Det menes, at den måde, han malede på, var påvirket af hans sygdom. Andre kunstnere blev påvirket af hans arbejde, fordi de følte, at de kunne være frie til at "udtrykke deres følelser" i deres malerier i stedet for at forsøge at male realistisk. En gruppe af malere, der blev påvirket af van Gogh og Gauguin, var de ekspressionistiske malere.

• Henri Toulouse-Lautrec var en rig, men syg og handicappet mand, der boede i Paris og malede de mennesker, han mødte på natklubber, caféer og teatre. Han var fremragende til at tegne, og de fleste af hans malerier er tyndt malet, så de i virkeligheden er tegninger i maling. Nogle af dem er tegninger i pastel. Toulouse-Lautrec lavede mange portrætter og scener af "nattelivet" i Paris. Han tegnede også mange plakater for at reklamere for underholdningerne.

• Georges Seurat var ligesom Cezanne en ven af impressionisterne. Ligesom dem var han interesseret i at forstå lysets indvirkning på farverne. Han studerede lyset og eksperimenterede med at male billeder med hundredvis af små prikker af klare farver. Seurats malestil kaldes pointillisme.

• Henri Rousseau var en anden kunstner, som kendte impressionisterne. Han arbejdede som tolder, så hans venner kaldte ham Le Douanier, toldbetjenten. Han malede som en hobby. Selv om han nogle gange malede portrætter, er de fleste af hans billeder fra hans fantasi og er som drømme. Han fik aldrig nogen undervisning, og hans malerier har en ret barnlig kvalitet. Kunstnere, der maler på denne måde, kaldes "naive" kunstnere.

Toulouse-Lautrec


Paul Cezanne, De badende

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er post-impressionisme?

Spørgsmål: Hvem opfandt udtrykket "post-impressionisme"?

Spørgsmål: Hvad tilføjede post-impressionisterne til det impressionistiske maleri?

Spørgsmål: Hvem er nogle af de vigtigste post-impressionistiske malere?

Spørgsmål: Arbejdede post-impressionisterne sammen som en gruppe?

Spørgsmål: Hvordan påvirkede de postimpressionistiske malere den moderne kunst?

Søg efter bogstav