Porcelæn | keramisk materiale fremstillet ved opvarmning af lertype materialer til høje temperaturer
Porcelæn er et keramisk materiale, der fremstilles ved at opvarme lerlignende materialer til høje temperaturer. Det omfatter ler i form af kaolinit.
Porcelæn kan være af forskellige typer: hårdt porcelæn, blødt porcelæn og benporcelæn. Der skelnes mellem hård porcelæn, der brændes ved 1400 grader celsius, og blød porcelæn, der brændes ved 1200o C. Knogleporcelæn er blød porcelæn fremstillet af benaske og kaolinit.
Råmaterialerne til porcelæn blandes med vand og danner en plastisk pasta. Denne pasta bearbejdes til den ønskede form, inden den brændes i en ovn.
Demonstration af porcelænets gennemskinnelige kvalitet
Historie
Kina
Porcelæn stammer oprindeligt fra Kina, og "china" er produktets fællesbetegnelse. I det østlige Han-dynasti (196-220 e.Kr.) havde glaserede keramiske varer udviklet sig til porcelæn. Porcelæn fremstillet under Tang-dynastiet (618-906 e.Kr.) blev eksporteret til den islamiske verden, hvor det var meget værdsat. Tidligt porcelæn af denne type omfatter det trefarvede glaserede porcelæn eller sancai-vare. Porcelænsgenstande i den forstand, som vi kender dem i dag, kunne findes i Tang-dynastiet, og arkæologiske fund har skubbet dateringerne tilbage til så tidligt som Han-dynastiet (206 f.Kr. - 220 e.Kr.). Under Sui-dynastiet (581-618) og Tang-dynastiet (618-907) blev porcelæn fremstillet i stor stil.
Europa
I 1712 blev mange af de kinesiske porcelænshemmeligheder afsløret i Europa af den franske jesuitfader Francois Xavier d'Entrecolles, og de blev offentliggjort i Lettres édifiantes et curieuses de Chine par des missionnaires jésuites.
Tyskland
I begyndelsen af det 16. århundrede vendte portugisiske handelsmænd hjem med prøver af kaolin, som de i Kina opdagede var uundværligt til fremstilling af porcelænsvarer. De kinesiske teknikker og sammensætninger, der blev anvendt til fremstilling af porcelæn, var dog endnu ikke helt forstået.
I den tyske delstat Sachsen sluttede søgningen i 1708, da Ehrenfried von Tschirnhaus fremstillede en hård, hvid, gennemsigtig porcelænstype med kaolin og alabast, der blev udvundet i en saksisk mine i Colditz. Det var en nøje bevogtet forretningshemmelighed for den saksiske virksomhed.
Von Tschirnhaus og hans assistent Johann Friedrich Böttger var ansat af August den Stærke og arbejdede i Dresden og Meissen i Sachsen. I en værkstedsnotat står der, at det første eksemplar af hårdt, hvidt og forglasset europæisk porcelæn blev fremstillet i 1708. På det tidspunkt blev forskningen stadig overvåget af Tschirnhaus, som døde i oktober samme år. Böttger meddelte Augustus i marts 1709, at han kunne fremstille porcelæn. Han får normalt æren for den europæiske opdagelse af porcelænet.
Frankrig
Det første vigtige franske porcelæn af blød pasta blev fremstillet på fabrikken i Saint-Cloud før 1702. Der blev oprettet fabrikker for blød porcelænspasta i Chantilly i 1730 og i Mennecy i 1750. Porcelænsfabrikken i Vincennes blev oprettet i 1740 og flyttede senere til større lokaler i Sèvres i 1756. Vincennes-porcelænspastaen var hvidere og mere perfekt end nogen af sine franske konkurrenter, hvilket gav Vincennes/Sèvres-porcelænet en førende position i Frankrig.
England
Den første bløde pasta i England blev demonstreret af Thomas Briand for Royal Society i 1742 og menes at have været baseret på Saint-Cloud-formlen. I 1749 tog Thomas Frye patent på et porcelæn, der indeholdt benaske. Dette var det første benporcelæn, som senere blev perfektioneret af Josiah Spode.
I de 25 år efter Briands demonstration blev der i England oprettet et halvt dusin fabrikker til fremstilling af bordservice og figurer af blød pasta. Nogle af de berømte fabrikker var:
- Chelsea (1743)
- Bristol-porcelæn (1748)
- Royal Crown Derby (1750 eller 1757)
- Royal Worcester (1751)
- Wedgwood (1759)
- Spode (1767)
William Cookworthy opdagede forekomster af kaolinler i Cornwall. Dette var med til at fremme udviklingen af porcelæn og anden hvidgodskeramik i England. Cookworthys fabrik i Plymouth i 1768 anvendte kaolinler og porcelænssten. Han fremstillede porcelæn med en sammensætning, der lignede det kinesiske porcelæn fra begyndelsen af det 18. århundrede.
Typisk Wedgwood blå tallerken med hvid dekoration
Saint-Cloud blød porcelænsskål, med blå dekoration under glasur, 1700/1710
Bluepot porcelæn
Nymphenburg porcelæn 1760/1765
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er porcelæn lavet af?
A: Porcelæn er et keramisk materiale fremstillet af lerlignende materialer og kaolinit, som opvarmes til høje temperaturer.
Spørgsmål: Hvor mange typer porcelæn er der?
A: Der findes tre typer porcelæn: porcelæn med hård porcelænsform, porcelæn med blød porcelænsform og benporcelæn.
Spørgsmål: Hvad er forskellen mellem hård- og blødporcelæn?
A: Hard-paste porcelæn brændes ved 1400 grader Celsius, mens soft-pastes brændes ved 1200 oC.
Spørgsmål: Hvilke ingredienser indgår i benporcelæn?
A: Knogleporcelæn er en type blød porcelæn, der er fremstillet af benaske og kaolinit.
Spørgsmål: Hvordan bliver råmaterialer til fremstilling af porcelæn anvendelige?
A: Råmaterialerne til fremstilling af porcelæn blandes med vand for at danne en plastisk pasta, der kan bearbejdes til den ønskede form, inden den brændes i en ovn.
Spørgsmål: Anvendes kaolinit i alle typer porcelæn?
A: Ja, kaolinit anvendes i alle typer porcelæn.
