Ehrenfried W. von Tschirnhaus: Matematiker, fysiker og porcelænspioner

Ehrenfried W. von Tschirnhaus — banebrydende matematiker og fysiker, opdagede europæisk porcelæn, udviklede optik og Tschirnhaus-transformationen.

Ehrenfried Walther von Tschirnhaus (eller Tschirnhausen) (10. april 1651 - 11. oktober 1708) var en tysk matematiker, fysiker, læge og filosof. Han var en alsidig naturforsker, kendt både for teoretiske bidrag inden for algebra og for praktiske eksperimenter inden for materialeforskning og optik.

Liv og virke

Tschirnhaus modtog en bred uddannelse inden for naturvidenskab, matematik og medicin og foretog studierejser i Europa, hvor han kom i kontakt med datidens videnskabelige kredse. I slutningen af 1600-tallet fik han en embedsstilling i Sachsen, hvor han fik til opgave at undersøge og udnytte lokale Saksens mineraler. Stillingen gav ham mulighed for at drive laboratorium- og feltarbejde med adgang til lokale råstoffer og håndværkere.

Porcelæn, mineralogi og industri

Under sit arbejde med sachsiske mineraler udviklede Tschirnhaus metoder til at frembringe ægte, hårdt porcelæn — et materiale som hidtil i Europa kun havde været importeret fra Asien. Sammen med sin assistent Johann Friedrich Böttger og med støtte fra den sachsiske kurfyrste eksperimenterede han med høje brændingstemperaturer, smelteblandinger og lokale råstoffer. De forsøgte at finde den rette kombination af kaolin og flusmidler, der giver det hårde, gennemsigtige porcelæn, som gjorde Meissen-porcelænet berømt.

Der er historisk debat om, hvor meget af den konkrete fremstillingsmetode der bør tilskrives Tschirnhaus kontra Böttger, men det er klart, at Tschirnhaus' laboratorieeksperimenter og hans viden om materialers opførsel ved høj temperatur var afgørende for opdagelsen. Efter Tschirnhaus' død i 1708 fortsatte arbejdet, og Meissen-manufakturen blev officielt grundlagt kort efter og lagde grunden til den europæiske porcelænsindustri.

Matematisk arbejde

Tschirnhaus huskes i matematikkens historie især for den såkaldte Tschirnhaus-transformation. Kort fortalt er det en algebraisk substitutionsmetode, der anvendes til at fjerne nogle af de mellemliggende termer i en given algebraisk ligning, så man kan reducere en polynomiel ligning til en enklere form før videre løsning. Metoden var et vigtigt skridt i udviklingen af algebraiske løsningsmetoder i 1600- og 1700-tallet.

Han er også forbundet med begrebet "Tschirnhausens kubik", et navn der henviser til visse kubiske kurver og transformationer, som har betydning i algebraisk geometris historiske udvikling.

Optik og eksperimentel teknik

Inden for fysik arbejdede Tschirnhaus meget med optik. I samarbejde med glassliberen Martin Knorr udviklede han forbedrede poleringsteknikker, som gjorde det muligt at fremstille linser og spejle af højere kvalitet end hidtil. Han fremstillede store brændeglas og paraboliske spejle, der kunne koncentrere sollys til meget høje temperaturer, og anvendte disse både til undersøgelser af smelteprocesser og til spektakulære eksperimenter med materialeegenskaber.

De præcise, polerede overflader og brændeglassene blev brugt som redskaber i hans undersøgelser af metallurgi og keramiske processer — blandt andet for at teste smelteegenskaber ved ekstrem varme.

Bidrag og eftermæle

• Videnskabelige metoder: Tschirnhaus bidrog til at kombinere teoretisk tænkning med systematiske laboratorieeksperimenter — et karakteristika for moderne naturvidenskab.
• Porcelæn: Hans arbejde var med til at starte den europæiske porcelænsproduktion, hvilket fik både økonomiske og kunstneriske konsekvenser i århundreder efter.
• Matematik: Tschirnhaus-transformationen er fortsat et historisk vigtigt redskab i algebraens udvikling.
• Optik: Forbedrede slibnings- og poleringsteknikker var vigtige for bedre linsekvalitet og eksperimentel præcision.

Samlet set var Ehrenfried W. von Tschirnhaus en typisk repræsentant for den tidlige moderne naturforsker: han bevægede sig frit mellem teori og praksis, og hans arbejde havde både videnskabelig og praktisk betydning. Hans indsats inden for både matematik og materialeforskning har efterladt varige spor i teknisk og videnskabelig praksis.

Søg efter bogstav