Pave Linus var den anden pave i den katolske kirke (den officielle titel er biskop af Rom). Ifølge kirketraditionen blev han pave omkring år 67 og sad i embedet indtil ca. 76 e.Kr., selvom nogle historikere angiver lidt andre årstal i de tidlige lister over paver.
Oprindelse og tidlige år
Linus skal efter traditionen være kommet fra Volterra i Toscana. Han blev en tilhænger af Peter, som ifølge kilderne satte ham ind i kristendommens lære og senere konskreteret ham som biskop. Traditionen forbinder Linus tidligt med missionsarbejde i Italien og navnlig med dannelsen af et kristent fællesskab i Ruvo i Apulien.
Embedstid og gerning
Som pave ledede Linus den romerske menighed på et tidspunkt med forfølgelser og politiske spændinger. Ifølge nogle ældre kilder og kirkens traditioner var hans embede præget af både evangeliseringsarbejde og pastural omtanke. Det sted, hvor Linus' samfund i Ruvo angiveligt mødtes, er i dag forbundet med San Cletos krypt, og traditionen nævner også, at han blev sendt til Besancon og bragte mange mennesker til kristendommen.
Forfølgelse og død — tradition og usikkerhed
En del af den ældre fortælling siger, at Linus tjente i en farlig tid under Neros regeringstid. Ifølge nogle traditioner konverterede han en datter af en romersk embedsmand ved navn Saturinus til kristendommen, hvilket førte til, at han blev fængslet og efter sigende halshugget. Andre kilder mener dog, at oplysningerne om hans martyrdød er usikre eller sene tilføjelser.
Der findes også en tradition om, at han blev begravet i nærheden af Peter på det område, der senere blev den vestlige nekropolis under Peterskirken. Disse oplysninger stammer hovedsageligt fra senere kirkeskrevne kilder (f.eks. Liber Pontificalis) og er ikke entydigt bekræftet af samtidige dokumenter.
Nævnt i Det Nye Testamente og helgenstatus
Linus er i traditionen ofte identificeret med den Linus, der nævnes ved navn i Det Nye Testamente (se f.eks. 2 Timoteus 4:21), og derfor regnes han blandt de tidlige kristne, som optræder i de skriftlige kilder. Han er anerkendt som en helgen i den katolske kirke. Hans festdag fejres den 23. september, en dato som i traditionen sættes i forbindelse med hans død eller mindet om ham.
Arv og historisk vurdering
Historikere og kirkehistorikere vurderer Linus' rolle forskelligt: nogle fremhæver ham som en vigtig tidlig leder i Rom, andre ser meget af materialet om hans liv som senere tradition. Uanset historiske usikkerheder er Linus en figur af betydning i kirkens tidlige historie: han forbindes med kontinuiteten i biskopsfølge efter Peter og med den tidlige missionsindsats i det norditalienske og galliske område.
Bemærk: Mange af de detaljer, der knytter sig til Linus (oprindelse, præcise årstal, omstændighederne ved hans død, missionsrejser), bygger på kirkelige traditioner og senere kilder, og der findes ikke altid samtidige beviser, som entydigt bekræfter alle påstande.
