Pliniansk udbrud: Definition, årsager og konsekvenser

Lær om plinianske udbrud: definition, årsager, farlige konsekvenser, askesøjler, pyroklastiske strømme og caldera-dannelse.

Pliniansk udbrud er en kraftig type vulkanudbrud, der minder om Vesuvudbruddet i år 79 e.Kr. Navnet kommer fra Plinius den Yngre, som skrev den eneste overlevende øjenvidneberetning om udbruddet. Ved det samme udbrud omkom Plinius den Ældre, Plinius den Yngres onkel.

Hvad kendetegner et pliniansk udbrud?

Plinianske udbrud har meget høje gas- og askesøjler, der når langt op i stratosfæren. Udbruddene fører ofte til store mængder pimpsten, der kastes ud i atmosfæren, samt intens udgasning af slyngede volatiler (fx svovlholdige forbindelser). Kombinationen af høj lava-viskositet (typisk silica-rige magmater) og stort gasindhold skaber det høje tryk, som driver den eksplosive aktivitet.

Forløb og varighed

Korte plinianske udbrud kan ophøre på mindre end en dag, mens længerevarende udbrud kan strække sig over dage, uger eller sjældent måneder. Typisk starter et pliniansk udbrud med en kraftig opadgående søjle af vulkansk aske og gas og kan ledsages af periodiske eller kontinuerlige pyroklastiske strømme, som er hurtige, varme skred af aske, gas og klippemateriale. I nogle tilfælde er den udbrudte mængde magma så stor, at toppen af vulkanen kollapser og efterlader en caldera.

Konsekvenser og farer

• Store mængder fint aske kan aflejre sig over meget store områder og forurene jord, vand og bygninger. Aske kan gøre veje ufremkommelige og tvinge luftfart til at lukke.
• Pyroklastiske strømme er blandt de farligste elementer: de bevæger sig meget hurtigt og er dødelige for alt på deres vej.
• Fallende pimpsten og store blokke kan forårsage strukturelle skader og brand.
• Udslip af svovldioxid og andre gasser kan give lokal luftforurening og sundhedsproblemer.
• Vulkansk aske i atmosfæren kan føre til globalt klimaforbrug i måneder til år ved at sende svovlsyre-aerosoler op i stratosfæren, hvilket kan sænke gennemsnitstemperaturerne — et historisk eksempel på storklimamæssige virkninger er udbruddet af Mount Tambora i 1815.
• Større udbrud kan skabe høje lyde eller trykbølger, som det delvist blev observeret ved Krakatoa, og forårsage tsunamier hvis der sker kollaps i havområder.

Overvågning og beskyttelse

Moderne vulkanovervågning kan give tidlige advarsler ved at registrere ændringer i jordskælvsmønstre, jordens deformation, gasudslip og temperatur. Lokale beredskabsplaner og evakueringsrutiner er afgørende for at redde liv. Nogle praktiske råd ved askefald eller truende pliniansk aktivitet:

• Følg myndighedernes anvisninger om evakuering og fælles tilflugtssteder.
• Hold dig indendørs, luk døre og vinduer, og tildæk ventilationsåbninger for at undgå indtrængen af aske.
• Brug åndedrætsværn eller fugtige klude over næse og mund for at beskytte luftvejene mod fint aske.
• Undgå at køre i tæt aske, da det kan skade motor og gøre veje glatte og uigennemtrængelige.
• Beskytt tagkonstruktioner ved at fjerne tung aske, hvis det er sikkert — våd aske er tungere og øger risikoen for kollaps.
• Sikre drikkevand, fødevarer og husdyr ved at dække beholdere og flytte dyr i læ.

Plinianske udbrud er blandt de mest eksplosive vulkanske begivenheder og kan have både ødelæggende lokale virkninger og længerevarende regionale eller globale konsekvenser. Tidlig overvågning, god informationsberedskab og klare evakueringsplaner er de vigtigste midler til at reducere tab af liv og materielle skader.

Plinius' beskrivelse

Plinius skrev om, hvad hans onkler gjorde, efter at de først havde set udbruddet:

Den 24. august ved et-tiden om eftermiddagen bad min mor ham observere en sky, som viste sig at have en meget usædvanlig størrelse og form. Han havde lige taget en tur i solen og var efter at have badet sig i koldt vand og lavet en let frokost gået tilbage til sine bøger: han rejste sig straks og gik ud på en forhøjning, hvorfra han kunne få et bedre syn af denne meget usædvanlige skikkelse. En sky, fra hvilket bjerg man på denne afstand var usikker (men det viste sig senere, at den kom fra Vesuv), steg opad, hvis udseende jeg ikke kan beskrive mere nøjagtigt end ved at sammenligne den med et fyrretræ, for den skød op i stor højde i form af en meget høj stamme, der i toppen bredte sig ud i en slags grene; Jeg forestiller mig, at det enten skyldtes et pludseligt luftstød, der drev den frem, og hvis kraft aftog, efterhånden som den steg opad, eller at skyen selv blev presset tilbage af sin egen vægt og udvidede sig på den måde, jeg har nævnt; den fremstod nogle gange lys og andre gange mørk og plettet, alt efter som den enten var mere eller mindre imprægneret med jord og aske. Dette fænomen forekom en mand med så stor viden og forskning som min onkel usædvanligt og værd at undersøge nærmere.

- Sjette Brevbog, brev 16

Plinius den Ældre gik ud for at redde nogle af ofrene. Han sejlede over Napolibugten til Stabiae (nær den moderne by Castellammare di Stabia). Plinius den Yngre skrev en beretning om hans død og foreslog, at han kollapsede og døde ved at indånde giftige gasser, der blev udsendt af vulkanen. Hans lig blev fundet begravet under asken fra Vesuv uden synlige kvæstelser den 26. august, efter at vulkanen havde spredt sig. Dette bekræftede, at han døde ved kvælning eller forgiftning.

En stenfyr, den træart, som Plinius brugte til at beskrive udbruddet.


Udbrudsskyen fra Redoubt-vulkanen den 21. april 1990 set mod vest fra Kenai-halvøen

Spørgsmål og svar

Q: Hvad er et pliniansk udbrud?

Q: Hvem er Plinius den Yngre?

Q: Hvordan døde Plinius den Ældre?

Q: Hvad bliver slynget ud under plinianske udbrud?

Q: Hvor længe varer plinianske udbrud typisk?

Q: Hvad kan der ske som følge af mængden af magma, der udløses under plinianske udbrud?

Q: Hvad er nogle af kendetegnene ved plinianske udbrud?

Søg efter bogstav