Fotoredigering: Forklaring, værktøjer, retouchering og manipulation

Fotoredigering: Lær om retouchering, manipulation og de bedste værktøjer (Photoshop, GIMP) — teknikker, etik og praktiske tips til professionel billedforbedring.

Forfatter: Leandro Alegsa

Fotoredigering er ændring af billeder. Disse billeder kan være digitale fotografier, illustrationer, prints eller fotografier på film). Nogle typer redigering, f.eks. airbrush, udføres i hånden, mens andre udføres ved hjælp af fotoredigeringsprogrammer som Photoshop, Gimp og Microsoft Paint. Fotoredigering foretages af mange årsager. Mange fotos af modeller redigeres for at fjerne fejl eller gøre modellen "bedre". Dette kaldes normalt retouchering, airbrushing eller photoshopping, selv om der ikke bruges Photoshop eller airbrushes. Andre grunde til at redigere et foto er bl.a. at rette fejl (røde øjne, kontrast, lysstyrke osv.), at lave practical jokes og at snyde folk. Fotoredigering bruges også til at lave helt nye billeder. Fotoredigering kaldes nogle gange fotomanipulation, normalt når det bruges til at narre folk.

Typer af fotoredigering

  • Grundlæggende justeringer: Beskæring, rotation, lige linjer, eksponering, kontrast, hvidbalance og farvemætning.
  • Retouchering: Fjernelse af pletter, rynker, glans eller ubegavede genstande med værktøjer som klonstempel og healingspensel.
  • Avanceret retouchering: Teknikker som frekvensseparation, dodge & burn og selektiv skarphed til professionelt finish.
  • Farvekorrektion og grading: Ændring af farvetone og stemning, ofte anvendt i mode- og filmfotografi.
  • Manipulation og sammensætning: Sammenlægning af flere billeder, tilføjelse af elementer eller skabelse af surrealistiske scener.
  • Restaurering: Reparation af gamle eller beskadigede billeder ved at fjerne støv, ridser og genoprette farver.
  • Specialeffekter: Filtre, teksturer, glød og andre kreative effekter.

Værktøjer og software

Der findes både professionelle og gratis programmer til fotoredigering. De mest anvendte værktøjer tilbyder lag, masker, justeringslag og kurver for fuld kontrol:

  • Adobe Photoshop: Industristandard for avanceret redigering og manipulation.
  • Adobe Lightroom: Populært til batchbehandling, katalogisering og global farve/eksponeringskorrektion.
  • GIMP: Gratis alternativ med mange funktioner til redigering.
  • Specialiserede værktøjer: Noise reduction (f.eks. Topaz Denoise), skarphed, panorama- og HDR-software.
  • Mobilapps: Snapseed, VSCO, Lightroom Mobile m.fl. for hurtig redigering på farten.

Arbejdsgang og filformater

  • Arbejd i RAW når muligt: RAW-filer indeholder mere information og giver større fleksibilitet ved farve- og eksponeringskorrektion.
  • Ikke-destruktiv redigering: Brug lag, masker og justeringslag for at kunne fortryde ændringer uden at miste originaldata.
  • Opløsning og output: Vælg passende opløsning og filformat ved eksport (JPEG til web, TIFF/PNG for tryk eller arkivering).
  • Farverum: Arbejd i passende farverum (sRGB til web, Adobe RGB eller ProPhoto RGB til print og professionel farvebehandling).

Almindelige teknikker

  • Kloning og healing: Fjern uønskede genstande eller pletter.
  • Masker og lag: Isoler dele af et billede for målrettede ændringer.
  • Kurver og niveauer: Finjuster lys og kontrast.
  • Sharpening og støjreduktion: Forbedr detalje eller fjern ISO-støj.
  • Retouchering af hud: Blødgøring, farveudjævning, men med omtanke for naturligt resultat.

Retouchering vs. manipulation

Retouchering sigter ofte mod at forbedre kvaliteten eller fremhæve motivet uden at ændre dets grundlæggende identitet — fx fjerne en plet eller rette belysning. Manipulation involverer ændringer, der kan ændre billedets indhold eller budskab væsentligt, fx indsætte eller fjerne personer eller ændre proportioner. Manipulation kan være kreativ og kunstnerisk, men også vildledende, især i journalistik, medicinsk billeddokumentation og reklame.

Etik, lovgivning og ansvar

  • Oplysning og transparens: I reklamer og journalistik kan det være nødvendigt at oplyse, hvis billeder er stærkt redigerede.
  • Samtykke: Retouchering af billeder af personer kræver ofte samtykke, især ved kommerciel brug.
  • Forfalskning og misbrug: Manipulation kan skabe falske nyheder eller skade enkeltpersoner — ansvarlig brug er vigtigt.
  • Ophavsret: Respektér andres billeder og værktøjer, og brug kun materiale du har ret til.

Praktiske tips

  • Arbejd med en kalibreret skærm for korrekte farver.
  • Gem altid en originalkopi, før du begynder at redigere.
  • Brug justeringslag og masker for fleksibilitet.
  • Brug subtile indgreb ved portrætfotografi for at bevare naturlighed.
  • Øv dig på ikke-destruktive teknikker og lær genveje i dit foretrukne program for hurtigere workflow.

Fotoredigering spænder fra simple korrektioner til omfattende kunstneriske manipulationer. Gode tekniske færdigheder kombineret med etisk ansvar sikrer, at redigering forbedrer billeder uden at vildlede eller skade.

En farvelagt version af et oprindeligt sort/hvid foto, farvelagt med GIMPZoom
En farvelagt version af et oprindeligt sort/hvid foto, farvelagt med GIMP

Originalt sort-hvidt foto: Migrant Mother, der viser Florence Owens Thompson, taget af Dorothea Lange i 1936Zoom
Originalt sort-hvidt foto: Migrant Mother, der viser Florence Owens Thompson, taget af Dorothea Lange i 1936

Historie

Det første kendte eksempel på fotoredigering fandt sted i 1860'erne på et billede af præsident Abraham Lincoln. Før computerne blev opfundet, måtte folk redigere billeder i hånden. Nogle redigeringer blev udført ved at sætte billeder sammen. Folk brugte også værktøjer som blæk, maling og airbrushes. Forstørrelsesapparater gjorde billederne større og gjorde det muligt at foretage justeringer, f.eks. ved at lysne eller mørkere forskellige dele.

I 1980'erne blev der udviklet computerprogrammer til billedredigering til pc'er. Den første version af Adobe Photoshop blev udgivet i 1987. Siden da er det blevet et af de mest populære fotoredigeringsprogrammer. Det er så populært, at mange mennesker nu bruger ordet "photoshop" til at betegne fotoredigering i almindelighed.

I 2011 blev de første mobilapps til fotoredigering udgivet i App Store. Den første var Fotolr Photo Editor. Der er blevet lavet andre apps til andre mobilstyresystemer. Disse apps gør det nemt at redigere og dele fotos via smartphone og tabletcomputer.

I dag findes der online gratis webapplikationer til billedredigering, såsom Flickr, Vectr og FotoJet.

I mange år har de fleste professionelle billedredigeringsprogrammer brugt Adobe Photoshop.

Gamle værktøjer til fotoredigering.Zoom
Gamle værktøjer til fotoredigering.

Spørgsmål og svar

Q: Hvad er fotoredigering?


A: Fotoredigering er processen med at ændre billeder, f.eks. digitale fotografier, illustrationer, print eller fotografier på film.

Q: Hvilke programmer bruges almindeligvis til fotoredigering?


A: Programmer som Photoshop, Gimp og Microsoft Paint bruges ofte til fotoredigering.

Q: Hvorfor laver man fotoredigering til modeller?


A: Fotoredigering udføres for modeller for at fjerne pletter eller forbedre deres udseende.

Q: Hvad er nogle af grundene til at redigere et foto?


A: Nogle af grundene til at redigere et foto er at rette fejl som røde øjne eller justere kontrast og lysstyrke, lave practical jokes og narre folk.

Q: Hvad er fotomanipulation?


A: Fotomanipulation er processen med at skabe nye billeder ved at redigere eksisterende.

Q: Har fotomanipulation en negativ klang?


A: Fotomanipulation opfattes nogle gange som noget negativt, selv om det blot er en anden form for fotoredigering.

Q: Hvordan blev traditionel redigering udført før brugen af programmer?


A: Traditionel redigering, såsom airbrushing, blev udført i hånden.


Søge
AlegsaOnline.com - 2020 / 2025 - License CC3