Perifere nervesystem (PNS) – funktion, opbygning og inddelinger

Lær alt om det perifere nervesystem (PNS): funktion, opbygning, opdeling i SNS, ANS og ENS samt dets sårbarhed overfor skader og toksiner.

Det perifere nervesystem, PNS, er en del af nervesystemet. Det består af de nerver og ganglier, som befinder sig uden for centralnervesystemet (hjernen og rygmarven). PNS's hovedfunktion er at forbinde centralnervesystemet (CNS) med lemmerne og organerne.

PNS er ikke beskyttet af knogler som centralnervesystemet. Derfor er det udsat for toksiner og mekaniske skader. Det perifere nervesystem er opdelt i det somatiske nervesystem (SNS) og det autonome nervesystem (ANS). Men det enteriske nervesystem (ENS) kan ses som en tredje selvstændig gren og ikke som en del af det autonome nervesystem.

Opbygning

Det perifere nervesystem omfatter:

• Kranienerverne (12 par), som primært innerverer hoved og hals.
• Spinalnerverne (typisk 31 par), som udspringer fra rygmarven og fordeler sig til hud, muskler og organer.
• Ganglier — ansamlinger af nervecellelegemer ude i kroppen, fx dorsale rodganglier og autonome ganglier (ganglier).
• Perifere nervefibre, der kan være sensoriske (afferente), motoriske (efferente) eller blandede.

De perifere nerver er ofte omgivet af bindevævslag (epineurium, perineurium, endoneurium). De myeliniserede aksoner er beklædt med schwannske celler, hvilket øger ledningshastigheden. Schwannceller spiller også en vigtig rolle i nerveregeneration efter skade.

Funktion

• Sensorisk transmission: Sanseinformation fra hud, led og indre organer sendes til centralnervesystemet.
• Motorisk styring: Kommandoer fra CNS føres tilbage til skeletmuskulatur (via det somatiske system) og til glatte muskelceller, hjertemuskulatur og kirtler (via det autonome system).
• Reflekser: Mange hurtige, ufrivillige reaktioner (fx tilbagetrækningsrefleks) formidles gennem perifere nerver og rygmarv uden direkte involvering af hjernen.
• Homeostase: Det autonome system regulerer bl.a. hjertefrekvens, blodtryk, respiration og fordøjelse.

Inddelinger i praksis

Somatiske nervesystem (SNS): Viljestyrede bevægelser og bevidst sansning. Motoriske neuroner innerverer skeletmuskulatur; sensoriske neuroner fører følelse tilbage.

Autonome nervesystem (ANS): Ufrivillig kontrol over indre organer. ANS opdeles ofte i:

• Sympatikus: Aktiveres ved stress/”kæmp-eller-flygt”-situationer (øget puls, blod til muskler).
• Parasympatikus: Fremmer hvile- og fordøjelsesfunktioner (sænket puls, øget fordøjelsesaktivitet).

Enteriske nervesystem (ENS): Et omfattende netværk i tarmvæggen, der kan styre fordøjelsesaktivitet delvist selvstændigt. ENS kommunikerer med ANS, men kan også fungere uafhængigt.

Sårbarhed, sygdomme og skader

Da PNS ligger uden for knogler, er det udsat for mekaniske traumer (fx skader ved ulykker, kompression som ved karpaltunnelsyndrom). Endvidere kan:

• Toksiner og medicin (fx visse kemoterapeutika), toksiner, alkohol og metaboliske sygdomme som diabetes medføre perifer neuropati.
• Autoimmune tilstande som Guillain-Barré-syndrom angriber perifere nerver og kan give hurtigt fremadskridende svaghed.
• Arvelige neuropatier (fx Charcot‑Marie‑Tooth) påvirker myelinskeder eller aksoner.

Typiske symptomer ved perifere nerveskader er føleforstyrrelser (doventhed, prikken), smerte, muskelsvaghed og refleksændringer.

Diagnostik

• Neurologisk undersøgelse af sensoriske og motoriske funktioner samt reflekser.
• Neurofysiologiske tests: nerveledningsundersøgelse (NCS) og elektromyografi (EMG) for at vurdere ledningshastighed og muskelfunktion.
• Blodprøver for at finde årsager (fx diabetes, vitaminmangler, inflammation).
• Ved uklarhed: billeddiagnostik (MR/CT) eller nervebiopsi i særlige tilfælde.

Behandling og forebyggelse

Behandling afhænger af årsagen:

• Fjern eller behandle underliggende årsag (kontrol af blodsukker ved diabetes, seponering af toksiske lægemidler).
• Smertebehandling: analgetika, antiepileptika (fx gabapentin/pregabalin), visse antidepressiva (fx amitriptylin) til neuropatisk smerte.
• Fysioterapi og ergoterapi til genoptræning og forebyggelse af komplikationer.
• Kirurgi ved kompression (fx karpaltunnel) eller reparation af gennemskårne nerver.
• Ved autoimmune årsager kan immunsupprimerende eller immunomodulerende behandling (fx IVIG eller plasmapherese) være indiceret.

Regeneration

Perifere nerver har en begrænset evne til regeneration, især hvis aksonerne og schwanncellerne er bevaret. Ved beskadigelse kan axoner vokse ud fra snitfladen under ledelse af schwannske celler, men korrekt re-innervation afhænger af skadeomfang, afstand og tid. Tidlig kirurgisk reparation og genoptræning forbedrer ofte prognosen.

Praktiske råd

• Søg læge ved vedvarende føleforstyrrelser, stigende svaghed eller nye smerter.
• Forebyg ved at kontrollere kroniske sygdomme (fx diabetes), undgå overforbrug af alkohol og beskytte mod fysisk traume.
• Følg rehabiliteringsprogrammer efter nerveskade for bedst mulig funktionel restitution.

Det perifere nervesystem er altså både den forbindelse, der fører information frem og tilbage mellem kroppen og centralnervesystemet, og en sårbar struktur, hvis sundhed er afgørende for bevægelse, sansning og organfunktion.

Spørgsmål og svar

Q: Hvad er det perifere nervesystem?

Q: Hvad er PNS' vigtigste funktion?

Q: Hvordan adskiller PNS sig fra CNS?

Q: Hvordan er PNS opdelt?

Q: Er det enteriske nervesystem (ENS) en del af det autonome nervesystem?

Q: Hvad er det somatiske nervesystem ansvarligt for?

Q: Hvad er det autonome nervesystem ansvarligt for?

Søg efter bogstav