Pithovirus
Pithovirus er en slægt af kæmpevirus, som inficerer amøber. Det er en dobbeltstrenget DNA-virus og tilhører kladen af store DNA-virus. Den blev først beskrevet i 2014, efter at der blev fundet et levedygtigt eksemplar i en 30.000 år gammel iskerne, der blev høstet fra permafrost i Sibirien, Rusland.
Den er 50 % større end de tidligere største kendte virus, men Pandoravirus har det største virale genom, der indeholder 1,9 til 2,5 megabaser af DNA. Pithovirus har en tyk, oval væg med en åbning i den ene ende. Indvendigt ligner dens struktur en honeycomb.
Dens genom
Pithovirus' genom har 467 forskellige gener, hvilket er mere end en typisk virus, men langt mindre end Pandoravirus. Dens genom er langt mindre tætpakket end noget andet kendt virus. To tredjedele af dens proteiner ligner ikke andre virussers proteiner. På trods af den fysiske lighed med Pandoravirus viser Pithovirus' genomsekvens, at den knap nok er beslægtet med denne virus. Den ligner snarere medlemmer af nogle andre virusfamilier. Disse familier indeholder alle store icosaedriske virus med DNA-genomer. Pithovirus-genomet har 36 % GC-indhold, hvilket svarer til Megaviridae, i modsætning til mere end 61 % for pandoravirusser.
Replikation
Pithovirus' genom er et cirkulært, dobbeltstrenget DNA-kromosom (dsDNA) på ca. 610.000 basepar (bp.) Dets DNA kan oversættes til 467 forskellige proteiner. Genomet koder for alle de proteiner, der er nødvendige for at producere mRNA; disse proteiner er til stede i de rensede virioner.
Pithovirus udfører hele sin replikationscyklus i værtens cytoplasma og ikke på den mere typiske måde ved at overtage værtens kerne.
Opdagelse
Pithovirus sibericum blev opdaget i en 30.000 år gammel prøve af sibirisk permafrost. Virussen blev fundet begravet 30 m under overfladen af et sen-pleistocænt sediment. Det blev fundet, da man udsatte amøber for prøver fra flodbredder, der blev indsamlet i 2000. Amøberne begyndte at dø og viste sig at indeholde kæmpemæssige vira. Forfatterne sagde, at de fik idéen til at undersøge permafrostprøver for nye vira efter at have læst om et eksperiment, der genoplivede et lignende gammelt frø to år tidligere.
Selv om virussen er uskadelig for mennesker, har dens levedygtighed efter at have været frosset ned i årtusinder givet anledning til bekymring for, at globale klimaændringer og boringer i tundraen kan føre til, at potentielt farlige vira bliver fundet frem. Andre forskere afviser, at dette udgør en reel trussel.
