Pica d'Estats – Cataloniens højeste bjerg på den spansk‑franske grænse
Pica d'Estats – Cataloniens højeste bjerg (3.143 m) på spansk‑franske grænse. Oplev dramatiske Pyrenæ‑panoramaer, udfordrende vandreture og vild natur i særklasse.
Pica d'Estats (catalansk og spansk: Pica d'Estats, fransk: Pic d'Estats) er et 3.143 m højt bjerg i Montcalm-massivet i Pyrenæerne på den spansk-franske grænse. I Frankrig er det det højeste punkt i departementet Ariège. I Spanien er det det højeste punkt i den autonome region Catalonien og i provinsen Lleida.
Beskrivelse
Pica d'Estats er et karakteristisk, granitpræget bjerg bestående af flere nærtliggende toppe, hvoraf den højeste når 3.143 m. Massivet rummer alpine landskaber med skarpe kamme, små gletsjerlignende søer (iblandt kaldet "estany") og bratte skråninger. Bjergens højde og placering gør det til et markant orienteringspunkt i de centrale Pyrenæer og et populært mål for fjernvandrere og bjergbestigere.
Adgang og almindelige ruter
- Den mest almindelige og tilgængelige rute starter fra den spanske side gennem Vallferrera-dalen og landsbyen Àreu (Alins), hvorfra vandrere følger en markeret sti mod refugier og videre til toppen. Ruten er lang, men teknisk ikke ekstrem for en erfaren vandrer om sommeren.
- Fra den franske side findes alternative tilgangsveje gennem Ariège, som normalt er længere og kan være mere afsides.
- Sommerbestigninger kræver god kondition og erfaring med lange dagsmarscher. Om vinteren eller ved sneforhold kræves udstyr som steigeisen og isøks samt kendskab til vinterbjergteknik og skredvurdering.
Geologi, flora og fauna
Geologisk domineres området af hårde, magmatiske bjergarter (granit og gnejs), formet af istidernes erosion. Vegetationen ændrer sig med højden fra subalpine enge og krattskov til alpint bælte med lave urter, mosser og lav. Dyrelivet i området omfatter blandt andet pyrenæisk gemse (isard), murmeldyr og en række rovfugle samt sjældne arter som den genindvandrede lammegrib (bearded vulture) i Pyrenæerne.
Sikkerhed og årstider
- Højsæsonen er sommeren (juni–september), når stierne typisk er fri for sne og vejrforholdene er bedst. Selv om sommeren kan vejret skifte hurtigt — med tåge, regn og temperaturfald — så vær forberedt.
- Vinter- og forårsbestigninger kræver korrekt udstyr (steigeisen, isøkse, varmedragt) og erfaring med snesikkerhed; skredfare kan være alvorlig.
- Der er ingen særlige adgangstilladelser for at bestige Pica d'Estats, men overnatning i shelters eller refugier skal ske efter gældende regler, og besøgende bør følge regionale naturbeskyttelsesbestemmelser.
Praktiske oplysninger
- Startsteder og p-pladser: Kort vej til adgang fra spanske landsbyer i Lleida-provinsen; offentlige transportmuligheder er begrænsede, så privat transport eller taxa kan være nødvendigt.
- Indkvartering: Basisrefugier og private hytter findes i dalene; reservation kan være nødvendig i højsæsonen.
- Udstyr: Gode vandrestøvler, lag-på-lag tøj, regn- og vindtæt yderbeklædning, nok vand og mad samt kort/kompas eller GPS anbefales altid.
Pica d'Estats er et naturligt vartegn for både katalanske og franske bjergvandrere og tiltrækker dem, der ønsker at stå på Cataloniens højeste punkt. Respekt for naturen, korrekt planlægning og sikkerhed er vigtigt for at få en god oplevelse i dette højalpine område.
Geografi
Bjergets top ligger på grænsen til den regionale naturpark i Pyrenæerne i Ariége (fransk: Parc naturel régional Pyrénées Ariègeoises). Pica d'Estats indgår i en gruppe af bjerge, der udgør Massif du Montcalm, og er det højeste af bjergene i de øst-centrale Pyrenæer.
Toppen har tre toppe, der alle ligger meget tæt på hinanden:
- Central peak, eller Pica d'Estats, ( 3.143 m)
- Den vestlige top, eller Pic de Verdaguer, (3.131 m)
- Østlige top, eller Punta Gabarró, (3.115 m); her er der en trianguleringsstation.
Gruppen af tre bjergtoppe løber fra nord-nordvest til sydøst langs den spansk-franske grænse.
Geologi
Toppen af Pica d'Estats er lavet af granit.
Klima
Selv med sin højde er der ikke meget sne i Pica d'Estats.

Udsigt fra Pica d'Estats : Estany d'Estats og Estany de Sotllo.
Historie
Corabœuf og Jean-Jacques Testu bestigede toppen første gang i 1827. Henry Russell besteg toppen i juni 1864.
Søge