Minitel: Frankrigs videotex-tjeneste (1982–2012) — før internettet

Minitel: Frankrigs banebrydende videotex (1982–2012). Oplev historien om før-internet onlinehandel, chat, togreservationer og 10 mio. månedlige brugere.

Minitel var en videotex-baseret online-tjeneste, som brugerne oprettede forbindelse til via almindelige telefonlinjer. Tjenesten blev lanceret af PTT (Poste, Téléphone et Télécommunication) i Frankrig i 1982 og var et af de mest succesfulde før-internet-systemer i verden. Allerede fra starten kunne brugerne købe varer og ydelser online — funktioner der i dag ofte foregår via internettet. Brugerne kunne bl.a. foretage togreservationer, tjekke aktiekurser, slå op i telefonbogen, have en elektronisk postkasse og chatte. Minitel regnes ofte som et forløber-system til den senere masseudbredelse af World Wide Web.

Baggrund og udrulning

Formålet med Minitel var dels at modernisere og digitalisere offentlige informationstjenester, dels at fremme elektronisk kommunikation i befolkningen. PTT begyndte at uddele Minitel-terminaler gratis eller til stærkt nedsat pris til mange husholdninger for at stimulere brugen — en strategi der hurtigt gjorde systemet udbredt i Frankrig. Terminalerne fungerede som dedikerede slags "slutbrugere" til videotex-tjenesterne, med indbygget modem og tastatur.

Teknologi

Minitel byggede på videotex-konceptet (i Frankrig kaldet Teletel) og benyttede en lavhastigheds modemforbindelse — typisk V.23 med asymmetrisk hastighed (ca. 1200 bit/s nedstrøms og 75 bit/s opstrøms). Skærmen viste tekst og simple semigrafiske tegn i en layoutstørrelse typisk omkring 40×25 tegn. Systemet havde sit eget tegnsæt og layoutmuligheder, som gjorde det muligt at lave menuer, simple grafiske elementer og formularer, selvom det var langt fra senere grafiske webstandarder.

Tjenester og anvendelser

• Telefonbogen (Annuaire): En af de mest anvendte tjenester. En stor del af trafikken på Minitel var opslag i denne elektroniske telefonbog.
• Handel og billetter: Mange virksomheder tilbød e-handel via Minitel, og det var muligt at reservere og købe togbilletter (fx via SNCF) samt bestille varer og tjenester.
• Bank- og finansydelser: Flere banker tillod kontoopslag og simple transaktioner.
• Chat og sociale tjenester: Brugergrupper, chatlinjer og annonceformidling gjorde Minitel til et aktivt socialt medie for sin tid. Mange tjenestenumre begyndte med koden "36 15", som blev synonym med betalte services.
• Erhverv og offentlige tjenester: Små virksomheder og offentlige myndigheder brugte Minitel til informationsformidling, jobannoncer og administrative tjenester.

Forretningsmodel

Minitel-tjenester blev ofte afregnet pr. opkald eller pr. minut. Serviceudbydere betalte afgifter til netværket, og abonnenter kunne få gratis adgang til nogle grundlæggende tjenester (som telefonbogen), mens specialiserede og kommercielle services var betalingspåkrævede. Den subsidierede udbredelse af terminaler hjalp med at skabe både brug og et økosystem af kommercielle tilbud.

Brugertal, sikkerhed og nedgang

På sit højeste var Minitel en integreret del af fransk hverdag og erhvervsliv. I februar 2009 oplyste France Telecom, at Minitel-netværket stadig havde 10 millioner månedlige forbindelser, hvoraf omkring en million var opslag i telefonbogen. Over tid førte fremkomsten af internettet med grafiske browsere, bredbånd og mere fleksible protokoller til et fald i Minitels popularitet. France Telecom indstillede tjenesten den 30. juni 2012.

Som alle netværk havde Minitel også sikkerhedsudfordringer: systemet blev af og til misbrugt til bedragerier eller organisatoriske fejl, og der opstod specialiserede "hackere" og phreaking-miljøer, som udnyttede svagheder i protokoller eller betalingssystemer.

Arv og betydning

Minitel efterlod en blandet arv. På den ene side var det et tidligt og vellykket eksempel på bred elektronisk adgang til information, handel og kommunikation, og det viste, at mange borgere var parate til at bruge digitale tjenester – længe før internettets masseudbredelse. På den anden side mener nogle observatører, at den brede udbredelse af et nationalt videotex-netværk delvis forsinkede Frankrigs hurtige overgang til internettet, idet ressourcer og fokus i en periode blev bundet til et lukket, proprietært system.

Samlet set er Minitel et vigtigt historisk eksempel på, hvordan nationale tjenester kunne skabe tidlig digitalisering og e-handel — et konkret forstadie til de globale internettjenester, der fulgte.

Forretningsmodel

Millioner af terminaler var gratis for telefonabonnenter. Det betød, at mange mennesker og virksomheder fik adgang med det samme. Folk, der fik Minitel, fik ikke en almindelig telefonbog på papir.

Minitel gav adgang til disse tjenester:

• telefonbog (gratis)
• postordre detailvirksomheder
• køb af fly- eller togbilletter
• informationstjenester
• databaser
• opslagstavler

Mange nye virksomheder begyndte at forsøge at tjene penge ved hjælp af netværket. Dette var ligesom den senere dot-com-boble. Mange af disse virksomheder slog fejl. Nogle mennesker kritiserede pornografiske tjenester på Minitel, fordi børn kunne få adgang til dem. Regeringen lavede ikke regler om pornografi på Minitel. Regeringen indførte også en afgift på pornografiske onlinetjenester.

Økonomi

Betalingsmetoder

• Kreditkort til køb
• Telefonregning for surfingtid: taksterne var afhængige af de besøgte websteder

France Télécom opkrævede Minitel-brugere op til 1 euro pr. minut. Priserne afhænger af den tjeneste, der ringes op. De fleste tjenester var meget billigere end maksimumtaksten. France Télécom betalte derefter en del af gebyret til de selskaber, der driver Minitel-servere.

Telefonbog

Den mest populære tjeneste på Minitel var "Annuaire Electronique" på telefonnummer "11". Den 18. oktober 1996 blev adgangen til telefonbogen ændret til "3611". Virksomhederne kunne tilføje op til 3 linjer med oplysninger til listen. Der var også reklamer på telefonbogens sider.

1985 Alcatel Minitel-terminal med ikke-AZERTY-tastatur

Søg efter bogstav