Prestel (1979): Britisk Viewdata-videotex, internettets forløber

Prestel (1979): Britisk Viewdata-videotex — tv-terminaler og telefonlinjer gav tusindvis af infosider; pioner og forløber for internettet.

Prestel var navnet på det britiske postvæsens Viewdata-teknologi, et interaktivt videotex-system, der blev udviklet i slutningen af 1970'erne og lanceret kommercielt i 1979. Systemet nåede op på højst omkring 90.000 abonnenter i Det Forenede Kongerige og blev til sidst solgt af BT i 1994.

Teknologien var en forløber for mange af de online-tjenester, vi kender i dag. I stedet for en almindelig computer brugte man typisk et tv-apparat tilsluttet en særlig terminal eller en set-top-boks til at modtage oplysninger fra en fjerndatabase via en telefonlinje. Tjenesten tilbød tusindvis af sider med indhold — fra forbrugeroplysninger og rejseoplysninger til finansielle data og nyheder — men med begrænset grafik, primært tekst og enkle semigrafiske blokke/mosaiktegn.

Hvordan Prestel fungerede

Brugeren tog forbindelse til tjenesten via et analogt modem over en almindelig telefonlinje. Terminalen viste sider, der var opbygget som tekstskærme med faste rækker og kolonner (typisk karakterbaserede sider), og grafik blev fremstillet ved hjælp af særlige mønstertegn og farvekoder frem for pixelbaserede billeder. Navigation foregik ved at indtaste sidetal, følge menuer eller bruge simple interaktive formularer.

• Adgang: Dial-up over telefonnettet med opkald til en central kobling.
• Terminaler: Dedikerede videotex-terminaler, set-top-bokse til tv og senere PC-software/adaptorer kunne bruges.
• Indhold: Nyheder, vejrudsigter, prisoplysninger, rejsebooking, bankinformation, butiks- og katalogsalg samt virksomheders informationssider.
• Interaktivitet: Grundlæggende tovejsfunktioner som beskedudveksling, simple bestillingsformularer og forespørgsler mod databaser.
• Prisstruktur: Abonnement eller adgangsafgifter kombineret med opkaldsbetaling (lokale eller nationalt opkaldsgebyr) var almindeligt.

Udbredelse og kommerciel anvendelse

Prestel blev anvendt af både private og virksomheder. Aviser og handelsvirksomheder brugte systemet til at distribuere nyheder og digitale kataloger, banker og rejsebureauer til test og prototyper for online-tjenester, og offentlige myndigheder til informationsformidling. Sammenlignet med nogle andre videotex-systemer fik Prestel dog kun en begrænset brugerbase i Storbritannien — mens for eksempel det franske Minitel opnåede langt større udbredelse i Frankrig ved at distribuere terminaler gratis til husholdninger.

Betydning og arv

Selvom Prestel teknisk set var meget forskellig fra internettet og World Wide Web, var det en vigtig forløber for den måde, folk kunne få adgang til fjerninformation og interagere elektronisk. Systemet demonstrerede forretningsmodeller og brugergrænsefladeprincipper — navigation via menuer, sidebaseret indhold og tidstakseret adgang — som senere skulle videreudvikles på internettet. Prestel var også med til at præge standardiseringsarbejdet inden for videotex og satte fokus på mulighederne for elektronisk distribution af information til almindelige forbrugere.

Hvorfor faldt Prestel bort?

Adoptionen af personlige computere, mere kraftfulde grafiske brugerflader og fremkomsten af internettet og World Wide Web i 1990'erne gjorde videotex-løsninger som Prestel mindre attraktive. Internettets åbne protokoller, grafiske muligheder og global rækkevidde gjorde videotex-systemernes lukkede, side- og tegnbaserede model forældet. Derfor aftog interessen, og systemet indstillede gradvist driften før det endelige salg fra BT i 1994.

Bevarelse og nutid

Elementer af Prestel-arkitekturen og erfaringerne fra videotex-perioden lever videre i historiske studier af internettets udvikling. Entusiaster og arkivprojekter har bevaret eksempler på sider og terminalsoftware, og der findes emuleringer, så man i dag kan opleve, hvordan Prestel-sider så ud og fungerede.

Prestel er et godt eksempel på, hvordan tidlige teknologiske forsøg lagde grundlaget for senere, mere udbredte netværkstjenester — selvom selve teknologien siden er blevet overhalet af internettets hurtige udvikling.

Søg efter bogstav