Militære svævefly
Militære svævefly (en variant af det almindelige svævefly) er blevet brugt af militæret i forskellige lande til at transportere tropper og tungt udstyr ind i en krigszone. De blev især brugt under Anden Verdenskrig. Disse fly uden motorer blev slæbt i luften og det meste af vejen til deres mål af militære transportfly. Et af de mest populære slæbefly var C-47 Skytrain eller Dakota. De kunne også blive slæbt af bombefly. Militære svævefly svæver ikke i luften. Når de blev frigjort fra slæbeflyet nær frontlinjerne, skulle de lande på et hvilket som helst åbent terræn i nærheden af deres mål.
De forsøgte at lande med så lidt skade som muligt på lasten og besætningen som muligt. Men de fleste landingszoner (LZ) var langt fra ideelle. Missionernes envejsnatur betød, at militære svævefly blev behandlet som værende engangsfly. Derfor blev de fremstillet af almindelige og billige materialer som f.eks. træ. De var upansrede, skrøbelige fly med grov styring og ingen bremser. Derfor styrtede et stort antal af dem ned ved landingen. Tropper, der landede med svævefly, blev kaldt luftbårent infanteri. Piloterne kaldte sig selv for "slæbemål", mens soldaterne kaldte svæveflyene for "flyvende kister". Tabene på nogle missioner var helt op til 40 %.
Gilders havde dog visse fordele. Faldskærmstropper, soldater, der lander med faldskærm, var normalt spredt over et stort område. De kunne let adskilles fra andre faldskærmssoldater og fra det udstyr, der blev kastet ned fra luften, f.eks. køretøjer og panserværnskanoner. Svævefly kunne derimod lande tropper og udstyr præcist på det ønskede landingsområde. Når de militære svævefly var frigjort fra slæbeflyet, var de lydløse og vanskelige at identificere for fjenden. Der blev udviklet større svævefly til at lande tungt udstyr som f.eks. panserværnskanoner, luftværnskanoner, små køretøjer som f.eks. jeeps og også lette kampvogne (f.eks. Tetrarch-kampvognen). Dette tungere udstyr gjorde svæveflystyrkerne langt mere kapable. Under Anden Verdenskrig havde USA omkring 6.000 uddannede svæveflypiloter. Nogle fik en ny chance for at flyve som svæveflypiloter, efter at de ikke havde gennemført uddannelsen i konventionelle fly. Sovjet eksperimenterede også med måder at levere lette kampvogne i luften på, herunder Antonov A-40, en svæveflyvende kampvogn med aftagelige vinger.
Ved Koreakrigen havde helikoptere i vid udstrækning erstattet svæveflyene. Helikoptere har den fordel, at de kan levere og hente soldater til og fra slagmarken med større præcision. Moderne fremskridt gør det også muligt at nedkaste selv lette kampvogne med faldskærm. I dag er det kun specialstyrkerne, der bruger svævefly til lydløse indsættelser i mindre målestok.
Et Waco CG-4 svævefly fra det amerikanske luftvåben Waco CG-4 fra den amerikanske hær
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvilken type fly er militære svævefly?
A: Militære svævefly er en variation af det almindelige svævefly og har ingen motorer.
Spørgsmål: Hvordan blev militære svævefly brugt under Anden Verdenskrig?
A: Under Anden Verdenskrig blev militære svævefly slæbt op i luften af militære transportfly eller bombefly og derefter frigivet nær frontlinjerne for at lande på ethvert praktisk åbent terræn tæt på deres mål.
Spørgsmål: Hvilke materialer blev der brugt til at fremstille militære svævefly?
Svar: Militære svævefly blev fremstillet af almindelige og billige materialer som f.eks. træ, fordi de blev behandlet som engangsartikler.
Spørgsmål: Hvad kaldte tropper, der landede med svævefly, sig selv for?
Svar: Piloterne omtalte sig selv som "slæbemål", mens soldaterne omtalte svæveflyene som "flyvende kister".
Spørgsmål: Hvilke fordele havde militære svævefly i forhold til faldskærmstropper?
A: Svævefly havde visse fordele i forhold til faldskærmsjægere, idet de kunne lande tropper og udstyr præcist på det ønskede landingsområde, de var lydløse og vanskelige for fjenden at identificere. De gjorde det også muligt at aflevere tungere udstyr som f.eks. panserværnskanoner, luftværnskanoner, små køretøjer som jeeps og lette kampvogne (f.eks. Tetrarch-tanken) med større præcision end faldskærme.
Spørgsmål: Hvor mange uddannede piloter havde USA under Anden Verdenskrig?
Svar: USA havde omkring 6 000 uddannede piloter under Anden Verdenskrig.
Spørgsmål: Bruges militære svævefly stadig i dag?
Svar: Militære svævefly anvendes i dag kun af specialstyrker til lydløse, mindre indsættelsesmissioner på grund af fremskridt inden for helikopterteknologi, som gør det muligt at nedkaste selv lette kampvogne med faldskærm med større præcision end tidligere.
