Meteorregn
En meteorregn er en begivenhed, hvor mange meteorer synes at komme fra ét punkt på nattehimlen. Disse meteorer skyldes, at meteoroider trænger ind i Jordens atmosfære med ekstremt høje hastigheder på parallelle baner. De fleste meteorer er mindre end et sandkorn, så næsten alle meteorer brænder op og rammer aldrig Jordens overflade.
En meteorregn er resultatet af en vekselvirkning mellem en planet, som f.eks. Jorden, og strømme af vragrester fra en komet. Kometer er beskidte snebolde, der består af sten indlejret i is, og som kredser om Solen. Hver gang en komet svinger forbi Solen i sin bane, fordamper noget af dens is, og meteoroider vil blive kastet ud. Meteoroiderne spredes ud langs hele kometens bane og danner en meteoroidestrøm, også kendt som et "støvspor".
De fleste af vores kortvarige meteorregn er resultatet af sjældne opløsninger, hvor store stykker brydes af en komet, der for det meste er i dvale. Eksempler herpå er kvadrantiderne og geminiderne. De stammer fra en opløsning af asteroidelignende objekter, henholdsvis 2003 EH1 og 3200 Phaethon, for ca. 500 og 1000 år siden. Fragmenterne falder hurtigt fra hinanden i støv, sand og småsten og spredes langs kometens bane for at danne en tæt meteoroidestrøm, som senere bevæger sig ind på Jordens bane.
Den mest synlige meteorregn er de fleste år Perseiderne, som topper den 12. august hvert år med over en meteor i minuttet. NASA har et nyttigt værktøj til at beregne, hvor mange meteorer i timen der er synlige fra dit observationssted.
Leonid-meteorregnen kulminerer omkring den 17. november hvert år. Omkring hvert 33. år giver Leonideskyllet en stor meteorstorm med tusindvis af meteorer i timen som højdepunkt. Leonidstormene gav anledning til udtrykket "meteorregn", da man under stormen i november 1833 først opdagede, at meteorerne strålede fra nær stjernen Gamma Leonis. De sidste Leonidstorme fandt sted i 1999, 2001 (to) og 2002 (to). Før det var der storme i 1767, 1799, 1833, 1866, 1867 og 1966. Når Leonideskyen ikke er stormende, er den mindre aktiv end Perseiderne.
To Orionid-meteorer og Mælkevejen
Meteorregn på kortet. Fordi meteorregnens partikler bevæger sig på parallelle baner med samme hastighed, ser det for en observatør ud til, at de kommer fra et enkelt punkt på himlen.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er en meteorregn?
A: En meteorregn er en begivenhed, hvor mange meteorer synes at komme fra ét punkt på nattehimlen. Disse meteorer skyldes, at meteoroider trænger ind i Jordens atmosfære med ekstremt høj hastighed på parallelle baner, og de fleste af dem brænder op, inden de når Jordens overflade.
Sp: Hvad forårsager en meteorregn?
Svar: Meteorregn er resultatet af et samspil mellem en planet, som f.eks. Jorden, og strømme af vragrester fra en komet. Når en komet svinger forbi Solen i sin bane, fordamper noget af dens is og frigiver meteoroider, som spredes ud langs hele kometens bane og danner en tæt meteoroide-strøm.
Spørgsmål: Hvad er den mest synlige meteorregn i de fleste år?
A: Perseiderne er typisk den mest synlige meteorregn de fleste år, og den kulminerer den 12. august hvert år med over en meteor pr. minut.
Spørgsmål: Hvad er det særlige ved Leonid-meteorregnen?
A: Leonid-meteorregnen kulminerer omkring den 17. november hvert år, og ca. hvert 33. år giver den en stor storm med tusindvis af meteorer i timen. Dette blev først opdaget under en storm i 1833, da man bemærkede, at alle meteorer syntes at stråle fra nær Gamma Leonis-stjernen.
Spørgsmål: Hvordan kan jeg finde ud af, hvor mange meteorer der vil være synlige fra min placering?
Svar: NASA har lavet et værktøj, der gør det muligt at beregne, hvor mange meteorer der vil være synlige i timen fra dit observationssted.
