Meteorregn (meteorsværm) – hvad er det, årsager og berømte eksempler

Opdag hvad en meteorregn er, hvorfor den opstår, og læs om berømte eksempler som Perseiderne og Leoniderne — årsager, datoer og observationsråd.

En meteorregn er en begivenhed, hvor mange meteorer tilsyneladende stråler ud fra ét punkt på nattehimlen. Den tilsyneladende koncentration skyldes perspektiv: små sten- og støvpartikler, kaldet meteoroider, kommer ind i Jordens atmosfære på næsten parallelle baner; set fra Jorden ser deres spor ud til at udgå fra ét fælles punkt, kaldet et radianten. De fleste meteorer er meget små (ofte mindre end et sandkorn), så næsten alle brænder op i atmosfæren og når ikke Jordens overflade som meteoritter.

Hvordan dannes en meteorregn?

En meteorregn opstår typisk som følge af en vekselvirkning mellem en planet (f.eks. Jorden) og en strøm af vragrester fra en komet eller fragmenterede asteroider. Kometer er ofte "beskidte snebolde" af sten indlejret i is, som kredser om Solen. Når en komet nærmer sig Solen, fordamper noget af dens is, og mindre partikler (meteoroider) frigøres og spredes langs kometens bane og danner en meteoroidestrøm, nogle gange kaldet et "støvspor".

Nogle meteorregne kommer fra opløsning eller fragmentering af større legemer. Et par kendte eksempler er kvadrantiderne og geminiderne, som stammer fra henholdsvis et fragment (2003 EH1) og det asteroidelignende objekt 3200 Phaethon, dannet for flere hundrede år siden. Fragmenterne nedbrydes til støv, sand og småsten, der langsomt spredes ud langs banesporene og danner tætte strømme af meteoroider, som Jorden kan krydse.

Kendte meteorregne og storme

Den mest kendte og i mange år den mest synlige meteorregn er Perseiderne, der topper omkring den 12. august og ofte giver mere end én meteor i minuttet fra mørke steder (målt som ZHR — Zenithal Hourly Rate, se nedenfor). Andre vigtige meteorsværme er Geminiderne, Kvadrantiderne, Orioniderne og Tauriderne.

Leonid-meteorregnen kulminerer typisk omkring den 17. november. Omkring hvert ~33. år kan Leoniderne give en kraftig meteorstorm med tusindvis af meteorer i timen. Udtrykket "meteorregn" fik et vigtigt løft efter stormen i november 1833, hvor mange observerede meteorer syntes at komme fra nær stjernen Gamma Leonis. Store Leonidstorme er observeret i bl.a. 1767, 1799, 1833, 1866, 1867, 1966 og nyere intense udbrud omkring 1999–2002. Når Leoniderne ikke er i stormfase, er deres aktivitet ofte lavere end Perseiderne.

Forskelle: meteoroid, meteor og meteorite

Det er nyttigt at kende forskellen på begreberne:

• Meteoroid: det lille legeme i rummet før det rammer atmosfæren.
• Meteor: lysglimtet eller "stjerneskuddet", når meteoroiden brænder op i atmosfæren.
• Meteorit: en genstand, der overlever passage gennem atmosfæren og lander på Jorden.

Hvor mange meteorer kan man forvente? (ZHR og variation)

Aktiviteten for en meteorregn måles ofte som ZHR (Zenithal Hourly Rate) — hvor mange meteorer en perfekt placeret observatør ville se på en time med radianten i zenit og helt mørk himmel. Reelle observerede tal kan være lavere pga. månelys, skyer, lysforurening og radiantenes højde over horisonten. Tæthed og aktivitet i en meteoroidestrøm kan variere fra år til år pga. gravitationelle forstyrrelser (især fra Jupiter) og ujævn fordeling af partikler i strømmen.

Tips til observation og fotografering

• Søg et mørkt sted, fri for kunstigt lys. Månen kan reducere synligheden betydeligt — planlæg helst omkring nymåne eller når månen står sent.
• Lad øjnene vænne sig til mørket i 20–30 minutter.
• Du behøver ikke kigge direkte mod radiant; mange meteorer ses bedst, når du kigger lidt væk fra radianten, fordi sporene så bliver længere over himlen.
• Den bedste tid er ofte mellem midnat og før daggry, når din side af Jorden vender mod det stofskyen ligger i.
• Brug en liggestol eller tæppe — at hvile nakken giver længere og mere behagelig observation.
• Til fotografering: brug et vidvinkelobjektiv, fast stativ, manuel fokus på uendelig, stor blænde (f.eks. f/2.8–f/4), ISO 800–3200 afhængigt af kamera, og eksponeringer på 15–30 sekunder. Tidsintervaller eller kontinuerlige skud øger chancen for at fange en meteor.

Sikkerhed og borgerdeltagelse

At se på meteorregne er sikkert — der er ingen fare for observatører på Jorden fra de små partikler, der brænder op højt i atmosfæren. Mange amatørastronomer og borgere bidrager til videnskaben ved at rapportere observationer til meteororganisationer og deltage i netværk, som indsamler data om aktiviteten. NASA og andre organisationer tilbyder værktøjer og prognoser for at hjælpe med at forudsige aktivitet og beregne synlighed fra forskellige observationssteder.

Afsluttende bemærkninger

Meteorregne er både smukke og videnskabeligt interessante: de fortæller os om små legemer i Solsystemet, kometers og asteroiders historie og dynamik i rummet. For hobbyobservatører er det en enkel og givende måde at opleve universet på — alt, hvad der kræves, er en klar nattehimmel og tålmodighed.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er en meteorregn?

Sp: Hvad forårsager en meteorregn?

Spørgsmål: Hvad er den mest synlige meteorregn i de fleste år?

Spørgsmål: Hvad er det særlige ved Leonid-meteorregnen?

Spørgsmål: Hvordan kan jeg finde ud af, hvor mange meteorer der vil være synlige fra min placering?

Søg efter bogstav