Massakrer i Foibe

Massakrerne i Foibe er massedrab, hvor størstedelen af ofrene var etniske italienere i 1943, efter Italiens kapitulation den 8. september, og i 1945, da jugoslaviske partisaner under Titos kommando besatte dele af Venezia Giulia, Istrien og Dalmatien. Historikere har hævdet, at volden og den deraf følgende udvandring af de italienske Istrien-Dalmatiensere var en planlagt etnisk udrensning. Den nationale mindedag for de fordrevne og foibe er en italiensk fejring til minde om ofrene.

Antal dræbte italienske statsborgere

Det anslås, at flere tusinde italienske borgere er blevet dræbt. Ifølge en rapport fra 2000 fra en blandet slovensk-italiensk historisk kommission, der blev nedsat i 1993, er der mellem 1.300 og 1.600 savnede fra regionen, hvoraf de fleste endte i foibe, alias lokale geologiske kløfter, men dette skøn omfatter ikke dem, der blev dræbt i det nuværende kroatiske område. Nogle af dem var fascister eller fjendtlige soldater, der kom for en krigsret, men mange civile personer blev også dræbt. Langt de fleste af de dræbte var af italiensk nationalitet.

Drabene, der begyndte efter Italiens kapitulation i 1943, og massakrerne i 1945 fandt sted dels under de slovenske og kroatiske partisaners guerillakamp med de tyske og de resterende italienske fascistiske styrker, dels efter at Jugoslaviens hærformationer havde besat området. Drabene kan have omfattet krigsforbrydelser såvel som civile forbrydelser i form af private eller politiske gengældelsesaktioner samt "politisk udrensning" og planlagt etnisk udrensning siden 1947. Også italienske kommunister med slaviske partisaner dræbte italienere; ud over foibe har adskillige andre blodbad begået af italienske kommunistiske partisaner under Palmiro Togliattis kommando i modstandsbevægelsen været uerkendt og uomtalt i mange år.

Ofre

Ofrene var ikke alle italienere, for mange af de dræbte borgere var antikommunistiske kroater og slovenske statsborgere: mange kvinder blev voldtaget, før de blev dræbt. Historikere som Raoul Pupo og Roberto Spazzali anslog det samlede antal ofre til ca. 5.000; Guido Rumici beregner fra 11.000 og opefter, inklusive alle de mennesker, der døde i koncentrationslejre; Giampaolo Pansa beregner omkring 15.000, altid inklusive alle de mennesker, der døde i koncentrationslejre; den fascistiske politiker og historiker Giorgio Pisanò beregnede det samlede antal ofre fra 10.000 og opefter. Det har aldrig været muligt at uddrage alle de tusindvis af lig fra foibs, fordi nogle af dem ligger dybere end flere hundrede meter. Indtil for få år siden var det kun lykkedes at uddrage et lille antal lig fra gruberne, mindre end 600, mens andre kilder forsøger at udarbejde lister over steder og mulige antal ofre. Næsten alle historikere regner med, at hundredvis af ofre virkelig blev myrdet ved at blive presset hårdt ned i foibe, mens det anslåede antal mennesker, der i alt blev dræbt i koncentrationslejrene, er omstridt og varierer i tusindvis; sandsynligvis blev kun en del af de samlede kadavere gemt i foibe, men mange lig blev samlet i massegrave. De vigtigste koncentrationslejre var i: Borovnica, Skofja Loka, Osijek, Stara Gradiska, Sisak, Zemun, Vrsac, Osseh, Aidussina, Maribor.

Kendte italienere

Norma Cossetto, hun blev voldtaget
Francesco Bonifacio
3 Radecchi-søstre af kroatisk afstamning: det oprindelige efternavn var Radeki; de blev voldtaget
Mario Blasich
Giuseppe Sincich
Mario Skull
Giovanni Baucer
Mario De Hajnal
Giovanni Rubinich
Icilio Bacci
Riccardo Gigante
Carlo Dell'Antonio
Romano Meneghello
Augusto Bergera
Luigi Podestà
Carlo Schiffrer
Michele Miani
Licurgo Olivi
Augusto Sverzutti
2 Luxardo brødre
Dora Pezzoli

Kendte slaver

Ivo Bric
Vera Lesten
Alojzij Obit
Lado Piščanc
Ludvik Sluga
Anton Pisk
Filip Terčelj
Izidor Zavadlav
Andrej Uršič

Undersøgelser af foibe

Hverken Italien, Jugoslavien eller nogen internationale organer havde indledt en undersøgelse af forbrydelserne, før Slovenien blev et uafhængigt land i 1991. Historikere har siden 1990 intensivt undersøgt de italiensk-slovenske forbindelser i den pågældende periode (1880'erne til 1950'erne). En fælles rapport fra en kommission bestående af historikere fra begge lande blev offentliggjort i 2000 under de to regeringers auspicier. Rapporten sætter de italiensk-sloveniske forbindelser ind i en bredere sammenhæng. Den berører også spørgsmålet om massedrab i forbindelse med foibe. Da der ikke er foretaget en nøjagtig optælling, indeholder rapporten en formulering om "hundredvis af ofre", der henviser til det område, der er relevant for de italiensk-slovenske forbindelser, og som således ikke omfatter de kroatiske områder.

Italiensk-slovenske relationer

Selv siden Slovenien blev medlem af EU, har forholdet mellem de to nationer været genstand for politisk debat. Debatten fik stor opmærksomhed, efter at det italienske parlament under premierminister Berlusconi og hans koalitionspartnere af centrum-højre-proveniens oprindelse gjorde den 10. februar til national mindedag for eksilerede og foibe, som første gang blev fejret i Trieste i 2005. Fejringen af mindedagen i 2005 blev ledsaget af en RAI tv-filmproduktion Hjertet i hullet (It: Il Cuore nel Pozzo) [1]. Filmen blev set af 17 millioner seere alene ved sin første udsendelse i Italien.

Fordrevne fra Istrien og Dalmatien

Mange italienere blev tvunget til at forlade landet efter massakrerne. Økonomisk usikkerhed, frygt for yderligere gengældelsesaktioner og det regimeskifte, der i sidste ende førte til, at jerntæppet delte Trieste-Istrien-regionen, resulterede i, at ca. 350.000 mennesker, hovedsagelig italienere, forlod områderne i Istrien og Dalmatien. Indbyggerne i de områder, der siden Første Verdenskrig har været under italiensk styre i henhold til Rapallo-traktaten fra 1920, som senere blev tildelt Jugoslavien ved fredstraktaten i Paris af 1947-02-10 og London-memorandummet fra 1954, fik valget mellem at vælge at rejse (optanter) eller at blive her. Disse eksilerede skulle i henhold til fredstraktaterne have erstatning for tab af ejendom og andre godtgørelser fra den italienske stat.

Den 18. februar 1983 underskrev Jugoslavien og Italien en traktat i Rom, hvor Jugoslavien indvilligede i at betale 110 millioner USD som erstatning for de eksilstatsborgeres ejendom, der blev konfiskeret efter krigen. Ved Jugoslaviens opløsning i 1991 betalte Jugoslavien 18 millioner USD. Slovenien og Kroatien, de to jugoslaviske efterfølgere, indvilligede i at dele resten af denne gæld. Slovenien overtog 62 % og Kroatien de resterende 38 %. Italien ønskede ikke at afsløre bankkontonummeret, så i 1994 åbnede Slovenien en forvaltningskonto i Dresdner Bank i Luxembourg, informerede Italien herom og begyndte at betale sin andel på 55 976 930 USD. Den sidste betaling blev foretaget i januar 2002. Indtil i dag håber Kroatien på en anden løsning på denne sag og har endnu ikke betalt en dollar. Den italienske side har endnu ikke hævet en eneste dollar fra kontoen.

Charge

I 1992 indledte den italienske dommer Giuseppe Pittitto en straffesag efter en klage over formodede slaviske krigsforbrydere. Oscar Piskulic og Ivan Motika var begge hovedanklagede, men de blev frikendt, fordi den territoriale jurisdiktion blev afvist, og de blev frikendt i henhold til amnestien fra 1959. I 1997 pressede nogle italienske parlamentsmedlemmer deres regering til at udlevere mistænkte slaviske forbrydere, men diplomatiske problemer forhindrede Italien i at skride til handling. Alle italienske historikere anser Josip Broz Tito for at være lederen af de slaviske forbrydere, men hans lig ligger stadig i et mausoleum.

Vigtigste foibe

Foiba of Basovizza (Trieste) nationalt monument
Foiba of Monrupino (Trieste) nationalt monument
Foiba af Barbana
Foiba af Beca
Foiba Bertarelli (Pinguente)
Foiba af Brestovizza
Foiba af Campagna (Trieste)
Foibe af Capodistria
Foiba af Casserova
Foibe i Castelnuovo d'Istria
Foiba af Cernizza
Foiba af Cernovizza (Pisino)
Foiba af Cocevie
Foiba af Corgnale
Foiba af Cregli
Foiba af Drenchia
Stenbrud af bauxit i Gallignana
Foiba af Gargaro eller Podgomila
Foiba af Gimino
Foiba af Gropada
Foiba af Iadruichi
Foiba af Jurani
Stenbrud af bauxit i Lindaro
Foiba i Obrovo (Fiume)
Foiba af Odolina
Foiba af Opicina
Foiba af Orle
Foiba i Podubbo
Foiba af Pucicchi
Foiba af Raspo
Foiba af Rozzo
Foiba af San Lorenzo i Basovizza
Foiba af San Salvaro
Foiba af Scadaicina
Grube af Semez
Foiba of Semi (Istrien)
Grube af Semich
Foiba af Sepec (Rozzo)
Foiba af Sesana
Foiba af Terli
Foiba af Treghelizza
Foiba af Vescovado
Foiba af Vifia Orizi
Foiba i Villa Surani
Foiba af vinstokke
Foiba of Zavni (skoven i Tarnova)