Inden for de fysiske videnskaber er masse og vægt forskellige. Massen af et objekt er et mål for mængden af stof i objektet. Vægt er et mål for den kraft, som et tyngdefelt udøver på genstanden. Med andre ord er vægten et udtryk for, hvor hårdt tyngdekraften trækker på en genstand. Det betyder, at en genstand har samme masse, uanset hvor den befinder sig på jordens overflade, men hvis den flyttes fra ækvator til Nordpolen, vil dens vægt stige med 0,5 % på grund af stigningen i jordens tyngdefelt.
Massen måles i kilogram eller pund. En liter vand har en masse på et kilo. Vægt måles i newton, som er standardenheden for kraft. En masse på et kilo, der er placeret på en bænk, presser ned på bænken med næsten ti newtons kraft.
Hvad er forskellen kortfattet?
- Masse er en indre egenskab ved et legeme: et mål for hvor meget stof det indeholder og dets træghed (modstand mod acceleration). Enhed: kilogram (kg) i SI.
- Vægt er en kraft: tyngdekraftens (eller et hvilket som helst tyngdefelts) effekt på massen. Enhed: newton (N) i SI.
- Matematisk relation: W = m · g, hvor W er vægt (kraft), m er masse, og g er tyngdeaccelerationen (m/s²).
Taleksempler og typiske værdier
- Standardtyngdeaccelerationen ved jordens overflade er g ≈ 9,80665 m/s². Derfor har 1 kg en vægt på cirka 9,81 N på Jorden.
- Eksempel: en person med massen 70 kg har en vægt på Jorden på cirka 70 × 9,81 ≈ 686,7 N.
- Tyngdeaccelerationen varierer en smule: ved ækvator er g ≈ 9,78 m/s², ved Nordpolen ≈ 9,83 m/s² — derfor den nævnte ændring på ca. 0,5 %.
- På Månen er g ≈ 1,62 m/s², så en masse på 1 kg vejer kun ca. 1,62 N dér (samme masse, men mindre vægt).
Enheder og omregning (kort)
- SI-enhed for masse: kilogram (kg). Mindre enhed: gram (g). Større: ton (t).
- SI-enhed for kraft/vægt: newton (N). 1 N svarer til 1 kg·m/s².
- Almindelige konverteringer: 1 kg ≈ 2,20462 pund (lb) som masse; 1 N ≈ 0,224809 pund-kraft (lbf).
Hvordan måler man masse og vægt?
- Vægt (kraft) måles direkte med fjedervægt (fjederkraftmålere) eller med krafttransducere — resultatet afhænger af lokalt g.
- Masse bestemmes typisk ved sammenligning med kendte masser på en vægt (balance). En vægtbalance sammenligner masser uafhængigt af lokal tyngdekraft, så den viser samme masse på Jorden og i et rumskib (hvis der er nul acceleration), mens en fjederbaseret badevægt viser ændret værdi, hvis g ændrer sig.
Yderligere begreber
- Tilsyneladende vægt: den reelle kraft en genstand udøver på et underlag. I elevator i acceleration ændres den tilsyneladende vægt, selvom massen er uændret.
- Vægtløshed: i frit fald eller i kredsløb (orbit) er den tilsyneladende vægt tæt på nul, selvom massen stadig er den samme.
- Vektor vs. skalar: vægt er en vektor (har retning – normalt nedad), mens masse er en skalar (kun størrelse).
Typiske misforståelser
- At vægt og masse er det samme ord i daglig tale — de bruges ofte i flæng, men fysisk er de forskellige størrelser.
- At en genstand mister masse i rummet — normalt bevarer den sin masse; hvad ændrer sig er hvilken kraft (vægt) der virker på den.
Opsummering
- Masse = mængde stof, måles i kg, uafhængig af tyngdefelt.
- Vægt = kraften fra et tyngdefelt på massen, måles i N og beregnes ved W = m·g.
- Ved skift i g (f.eks. mellem ækvator og polen, eller mellem Jorden og Månen) ændrer vægten sig, men ikke massen.

