Lindisfarne‑evangeliet: Det illuminerede klostermanuskript fra ca. 700
Lindisfarne‑evangeliet: unik illumineret klostermanuskript ca.700 — ø‑kunst og Eadfriths hånd, tidlig engelsk oversættelse og udstillet på British Library.
Lindisfarne-evangeliet er et illumineret manuskript med evangelierne, fremstillet omkring år 700 i det lille kloster på øen Lindisfarne ud for kysten af Northumberland. Manuskriptet er et af de mest berømte og velbevarede eksempler på den såkaldte ø-kunst – en kunstnerisk og skriftlig tradition, der udviklede sig i de britiske øer og kombinerer middelhavs-, angelsaksiske og keltiske elementer.
Produktion og ophav
Manuskriptet menes at være fremstillet af Eadfrith, en munk, som senere blev biskop af Lindisfarne (indsat omkring 698) og døde i 721. Ifølge kolofonen og traditionen stod han for selve nedskrivningen og dekorationen; senere bidrag fra bogenes bindemester og guldarbejder nævnes også i samtidige optegnelser. Teksten er skrevet med en karakteristisk hånd, som ofte betegnes som "ø-skrift" (insular script), og hele værket viser høj faglighed både i kaligrafi og i billeddekoration.
Udformning og dekoration
Evangelierne er rigt illustreret med typiske træk fra insular kunst: »carpet pages« (tæppesider) med tætte geometriske og interlacerede mønstre, store indledende bogstaver og fuldside-portrætter af de fire evangelister. Motiverne indeholder både planteornamentik, komplekse sammenflettede bånd og zoomorfe (dyreformede) elementer, og dekorationen viser forbindelser til både keltisk ornamentik og kontinentale modeller. Manuset er skrevet på pergament og var oprindeligt indbundet i et overdådigt ydre af læder og metal, prydet med juveler.
Vikingetogter, tab og senere omslag
Samlingen af metal- og juvelbeslag, som en gang prydede bindet, gik tabt i forbindelse med vikingernes angreb på de nordøstlige kyster (Lindisfarne blev angrebet i 793). I 1852 blev der lavet en erstatning for det oprindelige omslag. Trods tabet af den oprindelige metaludsmykning er manuskriptets indre dekoration bevaret i høj grad.
Aldreds gloss og sproglig betydning
I det 10. århundrede skrev Aldred, provst af Chester-le-Street, en ord-for-ord oversættelse mellem linjerne i den latinske tekst. I teksten i den oprindelige kilde benævnes denne oversættelse som gammeldansk, men det drejer sig i realiteten om en oversættelse til det samtidige angelsaksiske (Old English) sprog. Aldreds interlineære gloss er den ældste sammenhængende oversættelse af evangelierne til et germansk sprog, og den er af stor betydning for studiet af tidlig engelsk sprog og bibeloversættelsespraksis.
Senere historie og bevarelse
Efter middelalderen fulgte en omskiftelig ejerskabshistorie. Manuskriptet har været opbevaret i forskellige kirkelige centre – det har bl.a. forbindelse til Durham og det katedralbibliotek, og det kan være blevet flyttet i forbindelse med de forandringer, der fulgte af Henry VIIIs opløsning af klostrene i 1530'erne og 1540'erne. I det 18. århundrede blev bogen givet til British Museum, og da museets manuskriptsamling senere blev udskilt, overgik den til British Library, hvor den i dag er bevaret og udstillet.
Betydning i dag
Lindisfarne-evangeliet regnes for et hovedværk inden for insular kunst og er et nøglekilde til viden om tidlig middelalders religiøse kultur, bogproduktion og kunstnerisk udtryk i de britiske øer. Manuskriptet anvendes aktivt i forskning inden for kunsthistorie, paleografi, teologi og historisk sprogkundskab. British Library har desuden digitaliseret store dele af sin manuskriptsamling, og Lindisfarne-evangeliet er tilgængeligt for studier og udstillinger, hvilket gør det muligt for både forskere og offentligheden at se og analysere materialet på tæt hold.
Fra Matthæusevangeliet, af "Mesteren af Lindisfarne
Monogrammet "Chi Rho" fra Lindisfarn-evangeliet
Evangelisten Johannes fra Lindisfarne-evangeliet
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er Lindisfarne-evangeliet?
A: Lindisfarne-evangeliet er et illumineret manuskript af evangelierne, som blev lavet på et kloster ud for Northumberlands kyst ved Lindisfarne omkring 700 e.Kr.
Spørgsmål: Hvor kan den findes i dag?
Svar: Manuskriptet er nu udstillet i British Library.
Spørgsmål: Hvilken stil kombinerer det?
Svar: Lindisfarne-evangeliet kombinerer middelhavs-, angelsaksiske og keltiske elementer.
Spørgsmål: Hvem menes at have skabt det?
Svar: Lindisfarne-evangeliet menes at være skrevet af Eadfrith, en munk, der blev biskop af Lindisfarne i 698 og døde i 721.
Spørgsmål: Hvilken type skrift blev der brugt til teksten?
Svar: Teksten er skrevet med en håndskrift, der er kendt som "insulær skrift".
Spørgsmål: Hvem oversatte den latinske tekst til oldengelsk?
Svar: I det 10. århundrede skrev Aldred, Provost of Chester-le-Street, en oversættelse af evangelierne på oldengelsk ord for ord mellem linjerne i den latinske tekst.
Spørgsmål: Hvordan endte den på sin nuværende placering?
A: Evangelierne kan være blevet fjernet fra Durham Cathedral under opløsningen af klostrene, som Henry VIII beordrede. I det 18. århundrede blev det givet til British Museum, inden det blev overført til sin nuværende placering på British Library, da dette blev udskilt fra British Museum.
Søge