Levi Strauss (26. februar 1829 - 26. september 1902) var en tyskfødt amerikansk tøjproducent.
Født som Löb Strauss i en jødisk familie i Buttenheim i Franken, Bayern, som nu er en del af Tyskland. I 1847 flyttede Strauss, hans mor og to søstre til New York City for at slutte sig til sine brødre Jonas og Louis Löb i deres tørvareforretning. I 1850 havde han taget navnet "Levi Strauss" til sig.
I 1853 flyttede Strauss til det travle San Francisco i Californien, hvor guldfeberen i Californien stadig var i fuld gang. Levi forventede, at minearbejderne ville tage godt imod hans knapper, sakse, tråd og bolte af stof; desuden havde han meter sejldug af lærred, der var beregnet til teltbygning og som overtræk til Conestoga-vogne, der var spredt ud over landskabet ved alle vandløb og floder i området.
Det var på California Street, at Levi og hans svoger David Stern åbnede en engrosforretning for tørvarer ved navn Levi Strauss & Co. Levi blev ofte fundet i færd med at føre en pakhest, tungt belæsset med varer, direkte ind i de minelejre, der fandtes i hele regionen. Historien fortæller, at både guldgravere og minearbejdere, der ofte klagede over de let slidte bomuldsbukser og lommer, der "sprang ud", gav Levi ideen til at lave en robust overall buks til minearbejderne. Disse bukser blev fremstillet af brune sejldugstykker af lærred med lommer til opbevaring af guldmalm, som var næsten umulige at flække. Levi opbrugte sit oprindelige lager af lærred, da efterspørgslen efter hans slidstærke overalls voksede, og han skiftede derfor til et robust stof kaldet serge, der blev fremstillet i Nimes i Frankrig. Oprindeligt blev det kaldt serge de Nimes, men navnet blev hurtigt forkortet til denim.
I 1872 modtog Levi et brev fra Jacob Davis, en skrædder fra Reno, Nevada. Davis var en af Levi Strauss' faste kunder, som købte stofbånd fra virksomheden til brug for sin egen forretning. I brevet fortalte Davis Levi om den interessante måde, han lavede bukser til sine kunder på: han anbragte metalnitter i hjørnerne af stramaj-lommerne og i bunden af gylpen. Da han ikke havde penge til at patentere sin proces, foreslog han, at Levi betalte for papirarbejdet, og at de tog patentet sammen.
Den 20. maj 1873 modtog Strauss og Jacob Davis det amerikanske patent nr. 139121 for at bruge kobbernitter til at forstærke lommerne på arbejdsbukser af denim. Levi Strauss & Co. begyndte at fremstille de første jeans af det berømte Levi's-mærke i San Francisco med stof fra Amoskeag Manufacturing Company i Manchester, New Hampshire.
Levi Strauss døde den 26. september 1902 i en alder af 73 år. Han efterlod sin blomstrende produktions- og tørvarevirksomhed til sine fire nevøer - Jacob, Louis, Abraham og Sigmund Stern - som hjalp med at genopbygge virksomheden efter jordskælvet og branden i San Francisco i 1906. Året efter solgte Jacob Davis sin andel af virksomheden tilbage.
Peter Haas og hans familie er de primære arvinger til Levi Strauss-formuen.
Tidlige år og baggrund
Levi Strauss voksede op i en jødisk familie i Bayern og kom til USA som ung. I New York stod han i familiens tørvareforretning, hvor han lærte handels- og importforretningens praksis. Navneændringen fra Löb til Levi Strauss afspejler både tilpasning til et nyt land og den almindelige praksis blandt indvandrere på den tid.
Som ung købmand udviklede han hurtigt en forretningssans, der førte ham vestpå, hvor efterspørgslen på robuste varer var enorm i takt med guldfeberen. Hans forretningsmodel byggede på engroshandel til minelejre, entreprenører og nybyggere – ikke blot detailhandel.
Virksomheden og denim
Levi Strauss & Co. blev etableret som en engrosforretning for tørvarer og forsyninger. Kombinationen af sturdy materialer, praktisk design og praktisk markedsføring gjorde virksomheden til en naturlig leverandør til arbejdsfolk i Californien.
- Materialevalg: Oprindeligt brugte Strauss sejldugslærred til arbejdsbukser. Senere blev stoffet serge de Nîmes — forkortet til "denim" — almindeligt, hvilket blev kendetegnet for de tidlige jeans.
- Designet: De tidlige bukser var konstrueret med praktiske lommer og forstærkninger. Rivettenes indførelse gjorde bukserne langt mere holdbare mod daglig slitage.
- Produktion: Efter patentet i 1873 begyndte Levi Strauss & Co. større serieproduktion af de forstærkede arbejdsbukser, som senere udviklede sig til det verdenskendte jeansmærke Levi's.
Patentet og samarbejdet med Jacob Davis
Brevet fra Jacob Davis førte til en nyskabelse: metalnitter i stressede punkter på bukserne. Ved at finansiere patentansøgningen og stå som medindehaver sikrede Levi Strauss & Co. sig de juridiske rettigheder til fremstillingen og salget af disse forstærkede arbejdsbukser i USA. Patentet (nr. 139121) blev et vendepunkt, der muliggjorde kommerciel succes og udbredelsen af jeans som arbejdsbeklædning.
Senere år, død og arv
Levi Strauss var en omhyggelig forretningsmand, men også privat af natur. Han giftede sig aldrig og havde ingen børn, og hans formue og virksomhed blev derfor videreført gennem hans søskendes børn – især nevøerne i familien Stern. Disse efterkommere stod senere for genopbygningen efter den store katastrofe i San Francisco i 1906 og førte virksomheden videre ind i det 20. århundrede.
Udover virksomheden efterlod Levi Strauss også et ry som en giver til lokale velgørende formål. Hans arv lever videre både i den globale virksomhed Levi Strauss & Co. og i det ikoniske produkt, jeans, som i dag er et verdensomspændende mode- og arbejdsbeklædningsfænomen.
Betydning og eftermæle
Levi Strauss' navn er i dag tæt forbundet med denim og jeans. Det, der begyndte som robuste arbejdsbukser til minearbejdere, er blevet et varigt symbol på praktisk tøj og amerikansk design. Levi's-mærket har bevaret fokus på holdbarhed og kvalitet, og virksomheden har gennem tiden udviklet sig fra lokal engrosforretning til globalt anerkendt tøjproducent.
Selvom Levi Strauss døde i begyndelsen af 1900-tallet, har hans innovation — især samarbejdet med Jacob Davis og patentet på kobbernitter — haft en langvarig indflydelse på tøjindustrien. Hans efterkommere og arvinger, herunder Peter Haas' familie, har spillet en væsentlig rolle i at bevare virksomhedens værdier og ekspandere dens rækkevidde internationalt.