Store og små bogstaver (majuskler og minuskler) – historie og regler

Lær historien og reglerne om store og små bogstaver (majuskler og minuskler): oprindelse, udvikling og korrekt brug på tværs af sprog.

Bogstaver er forskellen mellem store bogstaver og små bogstaver i visse skriftsystemer. Navnet stammer fra bogstaver på en trykpresse, hvor store bogstaver blev opbevaret oven på de små bogstaver i en skuffe. Deres formelle navne er majuskule og minuskule i samme rækkefølge. Skriftsystemer, der har store bogstaver, omfatter det latinske alfabet, det græske alfabet og det kyrilliske alfabet. Majuskler og minuskler er ikke blot grafiske varianter; de har også fået grammatisk funktion i mange sprog, idet brugen af store bogstaver markerer særlige ordklasser eller funktioner i teksten.

Historisk udvikling

Da de første alfabeter blev lavet, bestod de kun af store bogstaver. Små bogstaver opstod gradvist—især i middelalderen, blev der udviklet minuskler for at kunne skrive hurtigere og mere flydende i håndskrift. Flere håndskriftstilarter, for eksempel uncial og karolingisk minuscule, lagde grunden for de moderne minuskler. Over tid førte trykning og typografi til en fast standardisering af formerne. Bortset fra græsk og latin var der på de europæiske sprog ingen helt entydige skel mellem store og små bogstaver før omkring år 1300; efterfølgende fik især trykketeknik og grammatiske normer stor indflydelse på udbredelsen.

Regler og almindelige praksisser

Der findes mange forskellige regler for, hvornår man bruger stort begyndelsesbogstav. Nedenfor er en oversigt over almindelige regler samt nogle bemærkelsesværdige undtagelser:

• Sætningens begyndelse: Næsten alle sprog, der har store bogstaver, skriver det første bogstav i det første ord i hver sætning med stort.
• Egennavne: Personnavne, stednavne, navne på organisationer og lignende skrives normalt med stort begyndelsesbogstav (fx Hans, København, FN).
• Substantiver: Reglerne varierer mellem sprog. For eksempel skriver man på tysk altid navneord med stor begyndelsesbogstav, mens man på engelsk kun undtagelsesvist (fx i titler) bruger stort til almindelige navneord. Derfor ville man på tysk skrive "the automobile" som "das Auto", mens man på engelsk ikke skriver almindelige navneord med stort i løbende tekst.
• Titler og overskrifter: Brug varierer: nogle sprog og stilguider bruger titel-kapitalisering (hvor de fleste ord i en titel har stort), andre bruger sætningsform (kun første ord og egennavne med stort). Dansk bruger som hovedregel sætningsform ved titler og overskrifter (kun første ord og eventuelle egennavne med stort).
• Ugedage, måneder og sprog: I dansk skrives ugedage, måneder og navne på sprog normalt med lille begyndelsesbogstav (fx mandag, januar, dansk), i modsætning til engelsk, hvor måneder og ugedage er med stort.
• Akronyms og forkortelser: Initialforkortelser og akronymer skrives ofte med STORE BOGSTAVER (fx EU, NASA), men branding og moderne navne kan afvige (fx iPhone, eBay).
• Efter tegnsætning: Om første bogstav efter kolon skal være stort afhænger af stilguide og kontekst; hvis det følgende er en selvstændig sætning, sættes det ofte med stort i mange sprog.

Sprogvariationer og særlige tilfælde

Regler for store og små bogstaver er meget sprogafhængige. Nogle vigtige punkter:

• Tysk: Alle substantiver skrives med stort begyndelsesbogstav – en særpræget regel blandt europæiske sprog.
• Engelsk: Egennavne, måneder, ugedage og ord som "I" (jeg på engelsk) er med stort. Engelsk bruger desuden både sætnings- og titelstil afhængigt af konventionen.
• Romanske sprog (fx fransk, spansk): Generelt bruges ikke stort i samme omfang som engelsk; fx skrives ugedage og måneder med lille forbogstav på fransk og spansk.
• Skrifter uden skel mellem store og små: Nogle skriftsystemer, fx arabisk og hebraisk, har ikke et casesystem som latinisk skrift og har derfor ingen majuskler/minuskler i almindelig forstand.
• Specifikke bogstavproblemer: I nogle sprog er der særlige kasussager ved automatisk konvertering: tyrkisk adskiller f.eks. det prikkede 'i' og det uprikkede 'ı', hvilket gør simpel uppercase/lowercase-konvertering kompliceret uden korrekt lokalitetsbehandling. I græsk har sigma en særlig finalform (ς) ved ords afslutning. Disse detaljer behandles i Unicode-standarden.

Tekniske og typografiske bemærkninger

I computeren håndteres store og små bogstaver via kodninger og regler for case-mapping. Unicode indeholder detaljerede regler for hvordan bogstaver skal konverteres mellem store og små former, men konvertering er ofte locale-sensitive (afhænger af sproget). Derfor skal programudviklere bruge de rette sprogindstillinger for at få korrekt opførsel (fx ved søgning, sortering og sammenligning).

Typografi skelner også mellem visuelle effekter: man kan bruge små kapitæler (small caps) eller versaler (fuldt store bogstaver) til designformål. Overdreven brug af STORE BOGSTAVER kan opfattes som råb i elektronisk kommunikation, og det påvirker læsbarheden.

Praktiske råd

• Følg de grammatiske regler for det sprog, du skriver på—især for egennavne og sætningens begyndelse.
• Ved tvivl om titler og overskrifter: brug sætningsform i dansk skrift (kun første ord og egennavne med stort), medmindre en bestemt stilguide kræver andet.
• Ved programmering og tekstbehandling: anvend korrekte locale-indstillinger og Unicode-funktioner for at sikre korrekt case-behandling.
• Vær opmærksom på brands og navne med ikke-standard kapitalisering (fx iPhone): efterlad ofte original formatering ud fra respekt for varemærket eller producentens ønsker.

Samlet set er majuskler og minuskler både et historisk resultat af skriftens udvikling og et grammatisk/typografisk redskab, der varierer meget fra sprog til sprog. At kende de grundlæggende regler for det sprog, man skriver i, samt at være opmærksom på tekniske undtagelser, sikrer korrekt og læsbar tekst.

Spørgsmål og svar

Q: Hvad er store og små bogstaver?

Q: Hvorfor hedder det store og små bogstaver?

Q: Hvilke alfabeter har store og små bogstaver?

Q: Hvordan blev små bogstaver en del af alfabeter?

Q: Har alle sprog tydelige forskelle mellem store og små bogstaver?

Q: Kan du give et eksempel på forskellige regler for store bogstaver på to sprog?

Q: Under hvilke omstændigheder skriver næsten alle sprog med store bogstaver det første bogstav i det første ord med stort?

Søg efter bogstav