Interventionel radiologi – minimalinvasiv, billedstyret diagnose og behandling
Interventionel radiologi: minimalinvasiv, billedstyret diagnose og behandling med nåle og katetre — sikre, præcise procedurer uden store operationer.
Interventionel radiologi defineres som den gren af lægevidenskaben, der diagnosticerer og behandler en lang række sygdomme ved hjælp af handlinger, der udføres gennem huden (f.eks. en injektion) eller udføres med mindst mulig skade ved hjælp af røntgenstråler, sonografi osv. Nogle af disse procedurer udføres kun til diagnostiske formål, mens andre udføres til behandlingsformål. Billeder bruges til at lede disse procedurer, som normalt udføres med nåle eller andre små instrumenter som f.eks. små rør, der kaldes katetre. Billederne giver vejkort, som gør det muligt for interventionsradiologen at føre disse instrumenter gennem kroppen til de områder, hvor der er sygdomme.
Hvordan foregår en interventionel radiologisk procedure?
Procedurerne foregår ofte i et særligt røntgen- eller ultralydsrum med steril teknik. Patienten får lokalbedøvelse ved indstiksstedet; ved længere eller mere smertefulde indgreb kan der gives sedering eller generel bedøvelse. Under indgrebet følges instrumenterne i realtid ved hjælp af billedmodaliteter som:
- Fluoroskopi (levende røntgen) til placering af katetre og stenter.
- Ultralyd (sonografi) til nålevejledning ved biopsier og drænage.
- CT til præcis placering i dybe eller snævre anatomiske områder.
- MRI ved særlige indikationer, når vævskarakterisering er vigtig og der ikke må anvendes ioniseret stråling.
Typiske undersøgelser og behandlinger
Interventionsradiologi dækker et bredt spektrum. Eksempler:
- Diagnostiske procedurer: angiografi (karundersøgelse), vævsbiopsier, prøvepunktionsprocedurer.
- Vaskulære behandlinger: angioplastik og stentindsættelse ved forsnævringer i blodkar, trombolyse ved blodpropper, embolisering for at standse blødning eller lukke kar til tumorer eller blodkarsslynger.
- Onkologiske indgreb: perkutan ablation (radiofrekvens- eller mikrobølgeablation) af lever- eller nyretumorer, transarteriel chemoembolisation (TACE) ved leverkræft.
- Drænage og dekompression: drænage af abscesser eller væskeansamlinger, perkutan nefrostomi ved obstruktion af urinvejene.
- Smertelindring og ortopædiske procedurer: vertebroplastik/kyfoplastik ved kompressionsfrakturer i ryggen.
- Adgangs- og port-systemer: anlæggelse af centrale venøse katetre, port-a-cath til kemoterapi.
Fordele ved minimalinvasive billedstyrede indgreb
- Mindst mulig vævsbeskadigelse sammenlignet med åben kirurgi.
- Mindre smerte og kortere indlæggelsestid.
- Hurtigere genoptræning og ofte lavere komplikationsrate.
- Mange procedurer kan gentages eller kombineres med systemisk behandling (fx kræftbehandling).
Risici og komplikationer
Som ved alle medicinske indgreb er der risici, selvom alvorlige komplikationer er relativt sjældne. Mulige komplikationer omfatter:
- Blødning eller hæmatom ved indstiksstedet.
- Infektion.
- Skade på nærliggende organer eller kar.
- Allergisk reaktion på kontrastmidler.
- Stråleeksponering ved røntgendrevne procedurer — dosesikkerhed overvejes altid.
Forberedelse og efterbehandling
Forud for en procedure vil du typisk få undersøgt blodprøver (blødningsparametre, nyrefunktion), få oplyst fasteinstrukser og vejledning om eventuel pause af blodfortyndende medicin. Under indgrebet overvåges vitale funktioner. Efter indgrebet observeres indstiksstedet, og du får råd om aktivitet, smertestillende og tegn på komplikationer, som skal rapporteres. Opfølgende billedundersøgelser eller klinisk kontrol planlægges efter behov.
Hvem udfører interventionel radiologi?
Procedurerne udføres af specialuddannede radiologer (interventionsradiologer) i tæt samarbejde med henvisende specialer som kirurgi, kardiologi, onkologi og nefrologi. Interventionsradiologer har særlig træning i billedvejledning, kateterteknik og patienthåndtering.
Hvornår bør man overveje interventionel radiologi?
Hvis patienten har en tilstand, der kan behandles med et minimalt invasivt indgreb (fx blødning, karforsnævring, absces, visse tumorer), vil læger ofte vurdere interventionsradiologi som alternativ eller supplement til kirurgi. Henvisning sker typisk fra speciallæger, men i akutte situationer kan interventionsradiologiske teams også kontaktes direkte på hospitalet.
Fremtiden
Feltet udvikler sig hurtigt med forbedringer i billedkvalitet, fusionsteknikker (fx CT/ultralyd), robotassisterede procedurer og brug af kunstig intelligens til planlægning og vejledning. Disse fremskridt øger præcisionen og udvider mulighederne for at behandle komplekse sygdomme med minimal invasivitet.
Hvis du har konkrete spørgsmål om en bestemt procedure eller om, hvorvidt en interventionel løsning er relevant for dig eller en pårørende, er det en god idé at tale med din læge eller en interventionsradiolog på hospitalet.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er interventionel radiologi?
A: Interventionsradiologi er en gren af medicinen, der bruger minimalt invasive procedurer til at diagnosticere og behandle en række sygdomme gennem huden eller ved hjælp af billeddannende teknologier som røntgenstråler eller sonografi.
Q: Hvilke typer sygdomme kan interventionsradiologi behandle?
A: Interventionsradiologi kan bruges til at behandle en bred vifte af sygdomme, herunder kræft, vaskulære sygdomme, neurologiske lidelser og meget mere.
Q: Hvordan udføres interventionelle radiologiske procedurer?
A: Interventionelle radiologiske procedurer udføres normalt gennem huden ved hjælp af nåle eller andre små instrumenter såsom katetre, styret af billeder skabt ved hjælp af røntgenstråler eller sonografi.
Q: Hvad er nogle af fordelene ved interventionel radiologi sammenlignet med traditionel kirurgi?
A: Interventionel radiologi er mindre invasiv og mindre skadelig for det omgivende væv end traditionel kirurgi, som typisk indebærer større snit og længere restitutionstid.
Q: Bliver interventionelle radiologiske procedurer typisk udført med henblik på diagnosticering eller behandling?
A: Nogle interventionelle radiologiske procedurer udføres til diagnostiske formål, mens andre udføres til behandlingsformål.
Q: Hvad er nogle af de redskaber, der almindeligvis bruges ved interventionelle radiologiske procedurer?
A: Nåle, katetre og andre små instrumenter bruges ofte i interventionelle radiologiske procedurer, såvel som billeddannende teknologier som røntgen og sonografi.
Q: Hvordan hjælper billeder med at guide interventionelle radiologiske procedurer?
A: Billeder skabt ved hjælp af røntgenstråler eller sonografi giver "køreplaner", der gør det muligt for interventionsradiologen at føre instrumenter gennem kroppen og præcist målrette områder, der indeholder sygdom.
Søge