Hjemmeundervisning – definition, lovgivning, metoder og fordele
Få en guide til hjemmeundervisning: definition, lovgivning, metoder og fordele. Praktiske råd, lovkrav og tips til social læring og familiesamarbejde.
Hjemmeundervisning eller hjemmeundervisning er en form for undervisning, hvor forældrene eller værgen er underviseren. Grunden til denne form for uddannelse er normalt, at værgen ikke er tilfreds med de nærliggende skoler, eller nogle gange af religiøse eller moralske årsager. Mange mennesker ønsker også at beskytte børnene mod mobning og vold. I de seneste år er det blevet populært i mange lande.
Før du begynder at undervise i hjemmeundervisning, kan det være en god idé at afskole først. I nogle lande, f.eks. i Det Forenede Kongerige, skal alle hjemmeundervisningsordninger ifølge loven overbevise inspektører om, at børnenes uddannelse er forsvarlig. Dette skyldes, at forældre eller værger i henhold til Education Act of 1944 er lovmæssigt forpligtet til at sende børnene i skole. Muligheden for andre metoder er blevet tilføjet som en mulighed med forbehold af visse kontroller.
En almindelig situation er, at flere familier går sammen om at levere de nødvendige færdigheder. Dette tjener to formål. For det første er spektret af viden og færdigheder bredere, og skoleundervisningen har en mere social vinkel, hvilket i sig selv er godt for børnenes udvikling.
I de fleste lande er hjemmeundervisning et lovligt alternativ til at gå i skole.
Unschooling er en meget fri form for hjemmeundervisning.
Hvad er hjemmeundervisning i praksis?
Hjemmeundervisning betyder, at børn får det meste eller al deres skoleundervisning hjemmefra, typisk planlagt og gennemført af forældre eller en udpeget værge. Undervisningen kan følge et fast pensum, være fleksibel og projektbaseret eller tage form af unschooling, hvor barnets nysgerrighed og daglige erfaringer styrer læringen. Mange familier kombinerer flere tilgange og bruger bøger, onlinekurser, biblioteker, museer, fritidsaktiviteter og lokale hold for at dække fagene.
Lovgivning og ansvar
- Varierer internationalt: Regler omkring hjemmeundervisning er forskellige fra land til land. I nogle lande skal forældre anmelde hjemmeundervisningen, i andre kræves løbende tilsyn og dokumentation, og i nogle få lande er hjemmeundervisning stærkt reguleret eller kun tilladt under særlige omstændigheder.
- Tjek lokale regler: Hvis du overvejer hjemmeundervisning, er det vigtigt at undersøge reglerne i din kommune eller dit lands uddannelsesmyndighed, fx krav om anmeldelse, tilsyn, faglige mål eller eksamener.
- Ansvar for læring: Forældre har normalt ansvaret for, at barnet får en forsvarlig uddannelse. Det betyder ikke nødvendigvis et bestemt pensum, men ofte at barnet udvikler grundlæggende færdigheder i læsning, skrivning og matematik samt sociale kompetencer.
- Dokumentation og overgang: Mange familier fører logbog, prøveresultater eller porteføljer for at dokumentere barnets udvikling. Det letter overgang til skole eller videre uddannelse senere.
Metoder og undervisningsformer
- Struktureret hjemmecurriculum: Følger et fast pensum som i offentlige/private skoler, ofte købt som komplet undervisningsplan fra udbydere.
- Enkeltemner og projektbaseret læring: Arbejde med tværfaglige projekter, hvor børn dykker ned i emner og anvender viden praktisk.
- Unschooling: En minimal styring fra forældre; læring drives af barnets interesser og dagligdags aktiviteter.
- Co-ops og lærernetværk: Flere familier samarbejder om fag, så én underviser fx matematik, en anden sprog, og børn får socialt samvær.
- Online- og blended learning: Brug af digitale platforme, virtuelle klasser og eksterne undervisere til at supplere.
Fordele og ulemper
Fordele
- Individuel tilpasning: Undervisningen kan tilpasses barnets tempo og læringsstil.
- Fleksibilitet: Tidsplaner kan tilpasses familieliv, rejser og særlige behov.
- Mindre eksponering for mobning og skolekultur, som ikke passer til alle børn.
- Mulighed for dybdegående projekter og anvendelse af nære omgivelser som læringsrum.
Ulemper
- Kræver tid, planlægning og faglig forberedelse fra forældre.
- Risiko for begrænset socialt netværk, hvis ikke der er organiseret kontakt med jævnaldrende.
- Mulige huller i faglig dækning, hvis ikke læringsplanen er gennemtænkt.
- Administrative krav og tilsyn kan variere og kræve dokumentation.
Praktiske råd til forældre
- Start med at sætte mål: Hvad vil I opnå i løbet af et år? Hvilke færdigheder er vigtigst?
- Undersøg lovgivningen: Kontakt kommunen eller relevante myndigheder for at få klare oplysninger om krav.
- Lav en skriftlig plan: Uanset metode er det nyttigt at have en oversigt over fag, ressourcer og vurderingsmetoder.
- Søg ressourcer: Biblioteker, onlineplatforme, lokale kurser og lærernetværk kan supplere jeres undervisning.
- Prioritér socialisering: Deltag i fritidsaktiviteter, sport, spejder, kunsthold eller lokale hjemmeundervisningsgrupper.
- Dokumenter fremgang: Porteføljer, prøver eller løbende evalueringer gør det lettere at vise udvikling og give feedback.
Dokumentation, evaluering og overgang
Afhængigt af lokale krav kan der være behov for at lave årsplaner, aflevere prøver eller lade barnet gennemføre standardiserede tests. Dokumentation gør det også lettere at planlægge næste skoleår eller at få barnet tilbage i folkeskolen eller en anden skoleform. Hvis dit barn senere skal overgå til en formel uddannelse, kan det være nyttigt at sikre at faglige kompetencer svarer til alderstrinnet.
Ressourcer og netværk
- Lokale hjemmeundervisningsgrupper og foreninger
- Online fora, sociale medier og faglige hjemmesider med planer og materialer
- Biblioteker, museer, science-centre og kulturinstitutioner
- Kurser og vejledningstilbud for forældre (fx faglig opkvalificering, pædagogik)
Hjemmeundervisning kan være en berigende og effektiv måde at give børn en tilpasset uddannelse på, men det kræver planlægning, viden om reglerne og aktivt arbejde med både faglighed og sociale relationer. Hvis du overvejer hjemmeundervisning, så start med at undersøge de juridiske rammer i dit område, tale med andre familier og lave en realistisk plan for både undervisning og fritid.
Læsning i en familie
Historie og publikationer
Idéen om hjemmeskole blev født i 1960'erne, da effektiviteten af klasseundervisning blev udfordret. Der var en række kritiske publikationer:
- Skinner B.F. 1968. Teknologien i undervisningen. New York: Appleton-Century-Crofts. Indeholder en værdifuld diskussion af svaghederne ved klasseundervisning.
- Illich, Ivan 1971. Afskoling af samfundet. ISBN 0-06-01212139-4. En radikal kritisk diskurs om uddannelse, som den praktiseres i det moderne samfund. Enormt indflydelsesrig i sin tid. Illich var motiveret af venstreorienterede politiske ideer. En af hans vigtigste indvendinger mod den traditionelle skolegang var dens tendens til at uddanne unge mennesker til at passe ind i det eksisterende samfund.
- Holt, John 1963. Hvordan børn fejler. 2. udgave 1982. Ifølge ham gør skolegang mere skade end gavn for et barns evne og lyst til virkelig at lære. En bestseller med over en million solgte bøger.
- Holt, John 1963. Hvordan børn lærer. 2. udgave 1983.
Alternativer og farer
Nogle private skoler forsøger at nå lignende mål med andre midler. Summerhill forsøger at gøre skolen mere fleksibel og lydhør over for de enkelte børns behov.
Farerne ved hjemmeundervisning omfatter muligheden for, at den kan bruges til religiøs og politisk propaganda, og at børnene er sårbare over for voksne uden opsyn. Undervisningen kan være ujævn, og børnene kan have en ufuldstændig forståelse af mange fag. Børnene vil også komme til at lære færre andre børn at kende, end de normalt ville gøre. Det er også klart, at nogle forældre er bedre i stand til at organisere hjemmeundervisning end andre.
I teorien kan skoleinspektørernes besøg på skolerne være med til at identificere problemer. Men i det mindste i Det Forenede Kongerige inspiceres skolerne ikke hvert år. Hvis vi ikke kan inspicere alle skoler årligt, hvordan kan vi så forvente at overvåge de enkelte familier?
Relaterede sider
- Afskoling
- Fushūgaku
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er hjemmeundervisning?
A: Hjemmeundervisning er en form for undervisning, hvor forældrene eller værgen er underviseren.
Q: Hvad er nogle af grundene til, at forældre vælger at hjemmeundervise deres børn?
A: Forældre kan vælge at hjemmeundervise deres børn, fordi de ikke er tilfredse med de nærliggende skoler, af religiøse eller moralske årsager eller for at beskytte dem mod mobning og vold.
Spørgsmål: Er det nødvendigt at afskole, før man begynder at undervise i hjemmeundervisning?
A: Ja, det kan være en god idé at afskole børnene først, før man begynder at lave hjemmeundervisning.
Spørgsmål: Er der i visse lande lovkrav til hjemmeundervisere?
A: I nogle lande, f.eks. i Det Forenede Kongerige, skal enhver hjemmeundervisningsordning ifølge loven overbevise inspektører om, at børnenes uddannelse er forsvarlig, for at overholde Education Act of 1944, hvori det hedder, at forældre eller værger er lovmæssigt forpligtede til at sende børn i skole.
Spørgsmål: Hvordan tilvejebringer familierne typisk de færdigheder, der er nødvendige for hjemmeundervisning?
A: Det er almindeligt, at flere familier går sammen for at tilvejebringe de færdigheder, der er nødvendige for en vellykket hjemmeundervisning. Dette giver mulighed for en bredere vifte af viden og færdigheder og giver også mere social interaktion, hvilket kan være gavnligt for barnets udvikling.
Spørgsmål: Er hjemmeundervisning lovlig i de fleste lande?
A: Ja, i de fleste lande er hjemmeundervisning et lovligt alternativ til at gå i skole.
Spørgsmål: Hvilken type hjemmeundervisning indebærer meget frie læringsmetoder?
A: Unschooling er en type hjemmeundervisning, som indebærer meget frie læringsmetoder.
Søge