Indonesiens historie: Fra forhistorie til moderne republik

Indonesiens historie: Fra forhistorie til moderne republik — opdag øhavets udvikling fra Java-mennesket og rige kongedømmer til kolonitid, islamisering og uafhængighed.

Historien om Indonesien eller mere præcist om det indonesiske øhav i Sydøstasien med 17.508 øer går tilbage til Homo erectus (populært kendt som "Java-mennesket"). Der er fundet fossile rester fra omkring en million år siden, hvilket viser, at området har været beboet i meget lang tid. Senere kom forskellige bølger af mennesker, som lagde grunden til det etniske og sproglige mangfold, vi kender i dag.

Tidlige befolkninger og landbrug

Austronesiske folk, som udgør størstedelen af den moderne befolkning, kom til Sydøstasien fra Taiwan. De ankom til Indonesien omkring 2000 f.Kr. og bragte sprog, skibsbygging og landbrugsteknikker med sig. De indfødte melanesiske folk drog til de fjernøstlige regioner. Landbrugsforholdene var meget gode, og især risdyrkning på våde marker (paddies) blev en vigtig basis for befolkningsvækst og samfundsudvikling. Fra det ottende århundrede f.Kr. udviklede landsbyer og byer sig, og små kongeriger begyndte at blomstre i det første århundrede e.Kr.

Indonesiens strategiske beliggenhed ved store søfartsruter gjorde øerne til et knudepunkt for handel mellem Indien, Kina og senere det arabiske verden. Handel med krydderier, ris, tekstiler og luksusvarer formede både økonomi og kultur og banede vejen for religiøse og kulturelle påvirkninger udefra.

Kongeriger og religionsmøder

Fra det syvende århundrede e.Kr. blomstrede det magtfulde Srivijaya-søkongerige som følge af handel og sømagt. Hinduisme og buddhisme blev importeret sammen med indiske ideer, skrifter og kunstformer. I slutningen af det 13. århundrede blev det hinduistiske Majapahit-kongedømme grundlagt i det østlige Java, og under Gajah Mada bredte dets indflydelse sig over store dele af Indonesien; denne periode omtales ofte som en "guldalder" i Indonesiens historie med urban vækst, litteratur og kunst.

I løbet af det 13. århundrede begyndte islam at sprede sig via handelsnetværk til det nordlige Sumatra og videre til andre kyster. Processen var gradvis: lokale ledere og handelsbyer konverterede først, og derefter fulgte folkelige lag. I løbet af flere århundreder blev islam den dominerende religion i mange områder, især på Java og Sumatra, men den blandede sig ofte med eksisterende kulturelle og religiøse traditioner og skabte lokale former for praksis.

Europæernes ankomst og kolonitiden

De første europæere ankom til Indonesien i 1512, da portugisiske handelsmænd under ledelse af Francisco Serrão forsøgte at få monopol på muskatnød, nelliker og cubeb-peber i Maluku. Derefter fulgte hollandske og britiske handelsfolk. I 1602 oprettede hollænderne det hollandske Ostindiske Kompagni (VOC) og blev den dominerende europæiske magt i mange af øerne.

VOC's kontrol var stærk langs handelsruter og i krydderiområderne, men kolonistyrets fulde kontrol med indonesisk territorium var fragmenteret i århundreder. Først i løbet af det 19. og især det tidlige 20. århundrede konsoliderede nederlændere deres magt gennem militære kampagner, administrative reformer og økonomisk udnyttelse — en proces der til sidst bragte kolonistyrets grænser tættere på de nuværende grænser.

Anden Verdenskrig og genopstået nationalisme

Under Anden Verdenskrig blev Indonesien besat af Japan (1942–1945). Den japanske besættelse svækkede hollandsk kolonial kontrol, men var også hård og udnyttende. Besættelsen førte parallelt til styrkede nationalistiske bevægelser og opbygning af lokal administrativ erfaring blandt indonesiske ledere.

I kølvandet på Japans kapitulation erklærede nationalisten Sukarno og andre ledere Indonesiens uafhængighed den 17. august 1945, og Sukarno blev udnævnt til præsident. Der fulgte en periode med kampe og diplomati, og efter internationale forhandlinger anerkendte Nederlandene formelt Indonesiens uafhængighed i december 1949 (med undtagelse af det nederlandske område Vestnyt Guinea).

Fra Sukarno til Suharto

Sukarno var centralt i den tidlige republik. Han søgte at forene et land med stor etnisk og religiøs mangfoldighed under ideen om Pancasila (fem principper) som officiel statsfilosofi. Over tid bevægede han sig fra et parlamentarisk system mod et mere centraliseret, personlig lederskab ofte omtalt som "styret demokrati" eller guidet demokrati.

Sukarno mistede magten i kølvandet på magtvakuumet og de voldsomme begivenheder i 1965–1966, hvor et mislykket kupforsøg førte til militær indblanding, omfattende anti-kommunistiske udrensninger og tusinder af drab. Militærets leder, general Suharto, overtog gradvist magten og blev formelt udnævnt til præsident i marts 1968. Suharto indledte det, der kaldtes "New Order": stabilisering, økonomisk liberalisering og øget udenlandsk engagement.

Under Suharto tiltrak Indonesien betydelige udenlandske direkte investeringer, hvilket bidrog til hurtig økonomisk vækst i de følgende årtier, især inden for industri, plantageøkonomi og eksport. Samtidig var hans regime præget af udbredt korruption, nepotisme og undertrykkelse af politisk opposition og pressefrihed.

Kriser, reformer og moderne republik

I 1997–1998 ramte den asiatiske finanskrise kraftigt Indonesien, hvilket udløste massiv økonomisk tilbagegang, arbejdsløshed og social uro. Den voksende utilfredshed kulminerede i brede protester, og Suharto trådte tilbage den 21. maj 1998. Denne begivenhed indledte perioden kendt som Reformasi, en omstilling mod demokrati og større transparens.

• 1999: Efter folkeafstemning stemte Østtimor for uafhængighed efter 25 års indonesisk militær tilstedeværelse, og området blev senere en selvstændig stat.
• 2002: Det kristent dominerede provins Aceh blev ramt af et stort oprør samt den katastrofale tsunami i december 2004, som dræbte hundredtusinder i regionen og ændrede både humanitær indsats og politik i landet.
• 2004: Det første direkte præsidentvalg blev afholdt, en milepæl i demokratiseringen.
• 2005: En fredsaftale løste den væbnede separatistkonflikt i Aceh, og der blev givet betydelig regional autonomi.

Efter Suharto er der fulgt flere præsidenter, og reformprocessen har omfattet decentralisering, reform af væbnede styrker og udbygning af civilsamfundets rolle. Regeringer har forsøgt at balancere økonomisk vækst, sociale rettigheder og bekæmpelse af korruption, men udfordringerne har været store.

Det 21. århundrede: muligheder og udfordringer

Indonesien er i dag verdens største muslimske flertalstat, en vigtig regional magt i ASEAN og medlem af G20. Økonomien er diversificeret med store ressourcer inden for landbrug, minedrift, energi og en voksende tjenestesektor. Præsidenter som Joko Widodo (indsat 2014) har fokuseret på infrastruktur, investeringer og sociale programmer samt planerne om at flytte hovedstaden til Kalimantan (projektet kaldet "Nusantara") for at afhjælpe overbelastning i Jakarta.

Samtidig står Indonesien over for betydelige udfordringer:

• Miljøproblemer: omfattende skovrydning, palmeolieplantager, brandaktiviteter og hændelser med røg- og klimaeffekter (haze) påvirker både biodiversitet og folkesundhed.
• Naturkatastrofer: landet ligger på Stillehavets "ildring" og rammes regelmæssigt af jordskælv, vulkanudbrud og tsunamier (fx den ødelæggende tsunami i 2004).
• Sikkerhed og ekstremisme: regional terrorisme og politisk vold har været et problem, men myndighederne har opbygget kapacitet til bekæmpelse og forebyggelse siden tidlige 2000'ere (herunder reaktioner på Bali-bombningerne i 2002).
• Politisk og økonomisk ulighed: selvom BNP-vækst har løftet mange ud af fattigdom, er indkomstfordelingen og adgang til offentlige tjenester fortsat udfordringer.

Perspektiv

Indonesiens historie er præget af kontinuerlig forandring: fra forhistorisk befolkning og regionale kongedømmer til kolonial underkastelse og en moderne, demokratisk republik. Landets store kulturelle, sproglige og religiøse mangfoldighed, kombineret med strategisk placering og store naturressourcer, gør Indonesien til en central aktør i både regional og global politik. Fremtiden vil afhænge af landets evne til at forene vækst, klimaansvar, social retfærdighed og styrkelse af demokratiske institutioner.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvem var de første mennesker, der boede i Indonesien?

Spørgsmål: Hvilken type landbrug blev udviklet i Indonesien?

Sp: Hvornår kom hinduismen og buddhismen til Indonesien?

Spørgsmål: Hvornår spredte islam sig til det nordlige Sumatra?

Spørgsmål: Hvem erklærede Indonesiens uafhængighed i 1945?

Spørgsmål: Hvem blev Indonesiens præsident, efter at Suharto trådte tilbage?

Spørgsmål: Hvilken begivenhed forårsagede folkelig utilfredshed med den nye ordensregering?

Søg efter bogstav