Aceh: Indonesisk provins på Nord-Sumatra — Banda Aceh, sharia & gas
Aceh: Nord-Sumatra-provinsen med Banda Aceh, sharia-lovgivning, enorme gasreserver og tsunamien 2004 — historie, ressourcer og religiøs konservatisme.
Aceh (/ˈɑːtʃeɪ/) er en provins i Indonesien i den nordlige ende af Sumatra. Dens hovedstad og største by er Banda Aceh. Den ligger tæt på Andaman- og Nikobarøerne i Indien på den anden side af Andamanhavet. Aceh omfatter både lange kyststrækninger mod Det Indiske Ocean og indre, bjergrige områder; klimaet er tropisk med våd- og tørperioder og et rigt plante- og dyreliv langs kyst og i højlandet.
Aceh er et religiøst konservativt område og den eneste indonesiske provins, der officielt praktiserer sharia-lovgivning. Islam har haft en lang historie i regionen; området var et vigtigt centrum for islams udbredelse i Sydøstasien gennem handel og de historiske sultanater.
Aceh har store mængder olie og naturgas. Nogle anslår, at Acehs gasreserver er en af de største i verden, og ressourcerne har været økonomisk vigtige for både provinsen og Indonesien som helhed. Udvinding af olie og gas har givet både indtægter og konflikter om kontrol og fordelingsmekanismer mellem lokale myndigheder, provinsen og staten.
Geografi og natur
Provinsen dækker kystområder, floddale og bjerge, hvor Bukit Barisan-bjergkæden løber gennem det sydlige og centrale Sumatra. Kystlinjen mod nord og vest er udsat for tsunamier og kraftige jordskælv, hvilket betyder, at naturkatastrofer har været en tilbagevendende risiko.
Befolkning, sprog og kultur
Den dominerende etniske gruppe er acehnerne, som taler aceh-sproget ud over indonesisk. Islam spiller en central rolle i hverdagsliv og kultur. Landbrug, fiskeri og småindustri er vigtige for lokalsamfundene; i højlandet dyrkes bl.a. kaffe (kendt som Gayo-kaffe), mens kystområderne er afhængige af fiskeri.
Religion og sharia
Aceh har fået lov til at føre lokal lovgivning med religiøse bestemmelser i kraft af provinsspecifikke aftaler og specialautonomi. De lokale sharia-bestemmelser dækker blandt andet adfærd i det offentlige rum, tøjkrav og religiøse normer; i nogle distrikter anvendes også fysiske straffe som piskning for visse overtrædelser, hvilket har vakt både national og international debat om menneskerettigheder og ligestilling.
Økonomi
Udover olie og naturgas er økonomien baseret på landbrug (ris, palmeolie, kaffe), fiskeri, skovbrug og i stigende grad genopbygning og udvikling efter naturkatastrofer. Store investeringer i infrastruktur har fundet sted efter 2004-tsunamien, og der er fokus på bæredygtig genopbygning og lokal beskæftigelse.
Tsunami-katastrofe
Vestkysten af Aceh, herunder byerne Banda Aceh, Calang og Meulaboh, blev hårdt ramt af tsunamien efter jordskælvet i Det Indiske Ocean med en styrke på 9,2 den 26. december 2004. Mere end 170 000 mennesker blev dræbt af tsunamien i Aceh, og omkring 500 000 blev hjemløse. Katastrofen førte til massiv international nødhjælp, genopbygning og forbedringer i varslingstjenester, og den havde også stor betydning for regionens politiske udvikling.
Regering og administrative inddelinger
Aceh har særlig autonom status inden for Indonesien, hvilket giver provinsens myndigheder større indflydelse på lokale forhold end i mange andre provinser. Efter en langvarig konflikt mellem staten og den separatistiske Free Aceh Movement (GAM) førte både tsunamien og efterfølgende forhandlinger til en fredsaftale (Helsinki-aftalen i 2005), som gav provinsen udvidet autonomi og en proces for nedrustning og lokal politisk deltagelse.
Interne opdelinger
Provinsen er opdelt i en række administrative enheder (kabupaten/”regnskaber” og kota/”byer”). Kendte byer ud over Banda Aceh omfatter bl.a. Lhokseumawe, Sabang og Langsa. Hver enhed har egne lokale myndigheder, som står for en række opgaver inden for rammerne af Acehs selvstyre.
Eftervirkninger og nutid
Siden fredsaftalen og genopbygningen har Aceh oplevet økonomisk og social genopretning, men der er fortsat udfordringer med økonomisk udvikling, miljøhensyn og balancen mellem religiøs lovgivning og menneskerettigheder. Lokale initiativer arbejder med uddannelse, sundhed, turisme og bæredygtig forvaltning af naturressourcer.
Referencer
- Fakta om Acehs historie, geografi og økonomi findes i både nationale og internationale kilder; for detaljerede akademiske studier og officielle statistikker anbefales nationale statistiske kontorer og specialiserede historiske værker.
Andre websteder
- Officielle provins‑ og turistinformationer, internationale organisationers rapporter om genopbygning og fredsprocessen samt nyhedsarkiver giver supplerende og opdateret information.
Eftervirkningerne af tsunamien i Aceh
Regering
Aceh styres ikke som en indonesisk provins, men som et særligt område (daerah istimewa). Denne anderledes betegnelse skal give området større autonomi i forhold til centralregeringen i Jakarta.
Interne opdelinger
Provinsen består af atten regencies (kabupaten) og fem byer (kota). Hovedstaden og den største by er Banda Aceh. Den ligger på kysten nær Sumatras nordlige spids.
Regenturer i Aceh
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er hovedstaden i Aceh?
A: Hovedstaden i Aceh er Banda Aceh.
Sp: Hvor ligger Aceh?
A: Aceh ligger i den nordlige ende af Sumatra, tæt på Andaman- og Nicobarøerne i Indien på den anden side af Andamanhavet.
Sp: Hvilken type lovgivning praktiseres officielt i Aceh?
Svar: Aceh anvender officielt sharia-lovgivningen.
Spørgsmål: Hvornår kom islam ind i Indonesien?
Svar: Islam kom først ind i Indonesien i Aceh.
Spørgsmål: Har Aceh nogen naturressourcer?
A: Ja, Aceh har store mængder olie og naturgas, og nogle skøn antyder, at Acehs gasreserver er blandt de største i verden.
Spørgsmål: Hvor stor er Banda Aceh sammenlignet med andre byer i Indonesien?
A: Banda Aceh er den største by i Aceh-provinsen og en af de største byer i Indonesien.
Søge