Den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik er en EU-post hvis rolle blev ændret og formaliseret ved Lissabontraktaten med virkning fra 1. december 2009. En tilsvarende funktion havde eksisteret siden 1999, men Lissabontraktaten samlede og styrkede posten ved at kombinere den tidligere højtstående repræsentants opgaver med Europa-Kommissionens udenrigsrelaterede beføjelser. Stillingen er knyttet til Europa-Kommissionen som en af kommissionens vicepræsidenter.

Hovedformålet med posten er at være EU's ansigt udadtil over for resten af verden, ofte i tæt samarbejde med formanden for Europa-Kommissionen. Posten omtales sommetider som "den europæiske udenrigsminister", men betegnelsen er upræcis, fordi repræsentanten hverken er national udenrigsminister eller medlem af en national regering — vedkommende handler på vegne af EU som sådan.

Opgaver og beføjelser

  • Koordinere og gennemføre EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (CFSP) samt arbejde for sammenhæng i Unionens eksterne handling generelt.
  • Repræsentere EU internationalt i spørgsmål, der vedrører CFSP og i visse andre udenrigspolitiske sammenhænge — herunder forhandlinger og diplomatiske kontakter med tredjelande og internationale organisationer.
  • Være visepresident i Europa-Kommissionen for at sikre sammenhæng mellem Kommissionens eksterne politik og CFSP.
  • Lede Det Europæiske Tjeneste for Ekstern Handling (EEAS), EU's diplomatiske tjeneste, og stå for koordinering af EU-delegationernes arbejde verden over.
  • Sidde for bordenden i Rådet for Udenrigsanliggender (Foreign Affairs Council) og koordinere medlemslandenes udenrigspolitik inden for de rammer, som Rådet sætter.
  • Bidrage til formulering af strategier for krisehåndtering, sanktioner, konfliktforebyggelse og sikkerhedspolitisk samarbejde, herunder civile og militære aspekter af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (CSDP).
  • Sikre kontakt mellem EU-institutionerne (især Rådet og Kommissionen) og rapportere til både Det Europæiske Råd, Ministerrådet og Europa-Parlamentet om relevante sager.

Udpegning, ansvar og begrænsninger

Den højtstående repræsentant udpeges i overensstemmelse med EU-traktaterne som led i Det Europæiske Råds og Kommissionens procedurer. Stillingen er politisk og institutionelt forankret: repræsentanten agerer på baggrund af beslutninger truffet af medlemslandene i Rådet og i nogle tilfælde af Det Europæiske Råd. Mange beslutninger inden for CFSP kræver enighed mellem medlemsstaterne, hvilket kan begrænse repræsentantens handlefrihed i forhold til nationale prioriteringer.

Historisk udvikling

Funktionen som højtstående repræsentant har udviklet sig siden 1999. Lissabontraktaten styrkede posten ved at gøre repræsentanten til visepresident i Kommissionen og chef for EEAS, hvilket skulle øge sammenhængen i EU’s udenrigspolitiske indsats og give EU et mere synligt og samlet diplomatisk udsyn.

Eksempler på personer, der har haft posten

  • Javier Solana (1999–2009) – var højtstående repræsentant for CFSP før Lissabons ændringer.
  • Catherine Ashton (2009–2014) – den første højtstående repræsentant efter Lissabontraktaten.
  • Federica Mogherini (2014–2019).
  • Josep Borrell (fra 2019).

Stillingen er central for EU's rolle i verden: den forsøger at samle og synliggøre Unionens fælles stemme, men er samtidig afhængig af medlemsstaternes politiske opbakning og af de institutionelle aftaler, som sætter rammerne for EU's udenrigspolitik.