Al Khalifa-familien er Bahrains regerende kongefamilie. Al Khalifa-familien tilhører sunniislam og har rødder i den arabiske halvø: de stammer fra Anizah-stammen i Najd og fra Utub-gruppen, som i begyndelsen af 1700-tallet flyttede via Kuwait og senere bosatte sig i Zubarah og andre kystbyer i Persiske Golf. Familien erobrede Bahrain fra en persisk garnison i 1783 og har siddet som de facto herskere siden da.

Oprindelse og tidlig historie

Al Khalifa stammede oprindeligt fra centrale Arabien og flyttede vestpå i løbet af 1700-tallet sammen med andre kyst- og handelsfamilier i regionen. Efter indtoget i 1783 konsoliderede Al Khalifa deres magt på øerne i Bahrain-bugten, hvor de etablerede en dynastisk administration baseret på deres stamme- og familietilknytninger. I 1800-tallet kom der tætte forbindelser til britiske myndigheder, hvilket førte til en form for britisk indflydelse og beskyttelse indtil Bahrains selvstændighed i 1971.

Regering og politisk rolle

Det nuværende familieoverhoved er Hamad bin Isa Al Khalifa. Han blev emir af Bahrain i 1999 efter sin far og omdannede titlen til konge i 2002 som led i en forfatningsmæssig omorganisering. Under hans regeringstid er statens institutioner moderniseret i nogle henseender: blandt andet blev der afholdt en folkeafstemning om National Action Charter i 2001, og den politiske struktur blev omdannet til et konstitutionelt monarki med et tokammersystem, hvor et amtligt udpeget rådgivende råd (Shura Council) står parallelt med et folkevalgt repræsentantråd.

Siden 2010 har medlemmer af Al Khalifa-familien haft en fremtrædende rolle i regeringen; omkring halvdelen af ministerposterne bestredes dengang af familien, og familiemedlemmer sidder fortsat på mange nøgleposter i forsvaret, sikkerhedstjenesterne og i statslige institutioner. Den langtidsvirkende premierminister Khalifah bin Salman al-Khalifah var en central skikkelse i Bahrains politiske system indtil sin død i 2020; han blev herefter efterfulgt af kronprins Salman bin Hamad Al Khalifa, som er både kronprins og premierminister og står tæt på kongen.

Moderne udvikling, uenighed og menneskerettighedsspørgsmål

Al Khalifa-styrets legitimitet er blevet udfordret af interne spændinger, særligt fordi Bahrain har en overvægt af shiitiske muslimer i befolkningen, mens den styrende elite hovedsageligt er sunnimuslimsk. I 2011, i kølvandet på det arabiske forårs opstande, opstod omfattende demonstrationer i Bahrain med krav om politiske reformer og større ligestilling. Protesterne blev mødt med politisk hårdhændethed, tilbageholdelser og retssager, og der kom også indgreb fra saudiskledede styrker fra Golfens samarbejde (GCC).

Mange internationale menneskerettighedsorganisationer har kritiseret myndighedernes håndtering af opstanden, herunder påstande om tortur, urimelige retssager og indskrænkninger i ytrings- og forsamlingsfriheden. Regeringen har samtidig gennemført visse økonomiske og administrative reformer og hævder, at sikkerhedsindsatsen var nødvendig for at genoprette ro og beskytte stabiliteten.

Arvefølge og nutidig status

Al Khalifa-familien er fortsat det centrale politiske og økonomiske netværk i Bahrain. Kongen har formel udnævnelsesret til vigtige embedsmænd og militære ledere, og medlemmer af familien indgår ofte i afgørende stillinger. Kronprins Salman bin Hamad Al Khalifa er i dag både arving og regeringschef og har stået i spidsen for en række moderniserings- og økonomiske initiativer, samtidig med at han søger at balancere både indenrigspolitiske krav og regionale sikkerhedsinteresser.

Familien og staten Bahrain vil sandsynligvis fortsat navigere mellem pres for politiske reformer og ønsket om stabilitet i en region præget af konkurrence mellem nabolande, ændrede sikkerhedsdynamikker og fortsatte krav om bedre menneskerettighedspraksis.