Underhuset (Canada) | underhuset i Canadas parlament
Underhuset (fransk: Chambre des communes) er underhuset i Canadas parlament. Underhuset er et folkevalgt organ med 338 medlemmer, der er kendt som parlamentsmedlemmer (MP'er). Medlemmerne vælges for højst fire år ad gangen. Hvert medlem vælges af et af landets føderale valgkredse, som normalt kaldes ridings.
Underhuset blev oprettet i 1867, da British North America Act 1867 skabte Dominion of Canada, og det blev bygget op efter det britiske underhus. Underhuset kaldes nogle gange "underhuset", selv om det har mere magt end "overhuset", Senatet. Begge kamre skal være enige om nye love, men Senatet forkaster meget sjældent lovforslag vedtaget af Underhuset (selv om Senatet lejlighedsvis ændrer lovforslag). Canadas regering er kun ansvarlig over for underhuset. Premierministeren forbliver kun i embedet, så længe han eller hun har underhusets støtte.
Det canadiske underhus ligger i den midterste blok i parlamentsbygningerne på Parliament Hill i Ottawa, Ontario.
I modsætning til parlamentet i Det Forenede Kongerige er Canadas parlaments beføjelser begrænsede, fordi provinsernes lovgivende forsamlinger har eneret til at vedtage love om visse ting.
Indtil 1982 var det kun Det Forenede Kongeriges parlament, der havde beføjelse til at ændre British North America Act, for at beskytte provinsernes rettigheder og beføjelser. Dette blev ændret med Canada Act. I Canada kaldes den britiske Nordamerika-lov nu for forfatningsloven.
En stor del af arbejdet i Underhuset udføres af udvalg, som kan bruge mere tid på at undersøge et emne, end hele Underhuset kan.
Fordeling af pladser
Nedenstående tabel viser, hvor mange pladser de enkelte politiske partier har i parlamentet. Mange af parlamentsmedlemmerne blev valgt ved valget i 2019.
| Fest | Sæder | % | |
|
| Liberal | 155 | 45.9 |
|
| Konservativ | 121 | 35.8 |
| Bloc Québécois | 32 | 9.5 | |
|
| Ny demokratisk | 24 | 7.1 |
|
| Grøn | 3 | 0.9 |
|
| Uafhængig | 3 | 0.9 |
| I alt | 338 | 100% | |
Noter
Liste over udvalg
- Aboriginal Affairs og udvikling af det nordlige område
- Adgang til oplysninger, privatlivets fred og etik
- Landbrug og fødevareindustri
- Canadisk kulturarv
- Statsborgerskab og indvandring
- Miljø og bæredygtig udvikling
- Finans
- Fiskeri og oceaner
- Udenrigsanliggender og international udvikling
- Regeringens aktiviteter og overslag
- Sundhed
- Menneskelige ressourcer, social udvikling og status for personer med handicap
- Industri, videnskab og teknologi
- International handel
- Retfærdighed og menneskerettigheder
- Forbindelsesudvalg
- Nationalt forsvar
- Naturressourcer
- Officielle sprog
- Procedure og interne anliggender
- Offentlige regnskaber
- Offentlig sikkerhed og national sikkerhed
- Kvinders status
- Transport, infrastruktur og samfund
- Veteranananliggender
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er underhuset?
A: Underhuset er underhuset i Canadas parlament. Det er et valgt organ bestående af 338 medlemmer, der er kendt som parlamentsmedlemmer (MP'er).
Spørgsmål: Hvor længe vælges parlamentsmedlemmer for?
A: Parlamentsmedlemmer vælges for en periode på højst fire år ad gangen.
Spørgsmål: Hvordan blev medlemmerne valgt til underhuset?
Svar: Medlemmerne vælges af et af Canadas føderale valgkredse, som normalt kaldes ridings.
Spørgsmål: Hvornår blev Underhuset oprettet?
A: Underhuset blev oprettet i 1867, da British North America Act 1867 skabte Dominion of Canada, og det blev bygget op efter det britiske underhus.
Spørgsmål: Hvilket forhold er der mellem Senatet og Underhuset?
A: Begge kamre skal godkende nye love, men Senatet forkaster meget sjældent lovforslag, der er vedtaget af Underhuset (selv om det lejlighedsvis ændrer dem). Regeringen er kun ansvarlig over for underhuset, og premierministeren forbliver kun i embedet, så længe han har dets støtte.
Spørgsmål: Hvor ligger det canadiske underhus?
A: Det canadiske underhus ligger i Centre Block på Parliament Hill i Ottawa, Ontario.
Spørgsmål: Hvilke beføjelser har Canadas parlament?
Svar: De beføjelser, som Canadas parlament har, er begrænsede, fordi provinsernes lovgivende forsamlinger har eneret til at vedtage love om visse ting. Indtil 1982 var det kun Det Forenede Kongeriges parlament, der havde beføjelse til at ændre British North America Act, hvilket blev gjort for at beskytte de rettigheder og beføjelser, som provinsernes lovgivende forsamlinger havde. Dette ændrede sig med vedtagelsen af Canada Act , hvor British North America Act blev til Constitution Act .
