Heinrich Retschury (* 5. januar 1887 i Wien; † 11. juni 1944) var en østrigsk fodboldspiller, dommer, træner og official. Han tilhørte First Vienna FC og repræsenterede det østrigske landshold i begyndelsen af 1900-tallet.

Spillerkarriere

Som forsvarsspiller var Retschury en fast del af First Vienna FCs bagkæde, hvor han sammen med Wilhelm Eipeldauer udgjorde klubbens defensive makkerpar. På landsholdet opnåede han i alt 6 landskampe. Hans debut var en 4:0-sejr mod Transleithanien (den ungarske del af det østrig-ungarske rige). Hans sidste kamp for Østrig var et tungt nederlag, 1:8 mod England den 1. juni 1909. I 1912 var han udtaget til den østrigske trup ved de olympiske lege i Stockholm, men han fik ikke spilletid under turneringen.

Som dommer

Efter sin aktive karriere gik Retschury over til dommergerningen og blev en internationalt anerkendt officiel. Ved Olympiske Lege i Paris i 1924 dømte han flere kampe, blandt andre:

  • Semifinale: Uruguay – Nederlandene 2:1
  • Første bronzekamp: Holland – Sverige 1:1
  • Anden runde: Sverige – Belgien 8:1

Derudover ledede han adskillige liga- og pokalkampe i Østrig og var kendt for sin sikre dømmekraft i både nationale og internationale opgør.

Træner og officiel på landsholdet

Under Første Verdenskrig, da den faste træner Hugo Meisl var i tjeneste som soldat, trådte Retschury til som midlertidig leder af det østrigske landshold. I denne periode stod han i spidsen for 22 kampe med resultatet:

  • 8 sejre
  • 3 uafgjorte
  • 11 nederlag

Efter Hugo Meisls død i 1937 fungerede Retschury endnu en gang som landsholdsleder i en overgangsperiode. I denne anden periode ledede han 5 kampe (2 sejre, 1 uafgjort, 2 nederlag) og var involveret i landsholdets kvalifikationskampagne til VM i fodbold i 1938. Østrig nåede kvalifikationen, men deltog ikke i slutrunden efter landets annektering af Tyskland (Anschluss) samme år.

Arv

Heinrich Retschury huskes som en alsidig skikkelse i østrigsk fodbold: en solid forsvarsspiller i sin aktive tid, en respekteret international dommer og en loyal officiel og midlertidig træner for landsholdet i perioder med omvæltning. Hans engagement spænder over både klubbens, landsholdets og internationale fodbolds anliggender i første halvdel af det 20. århundrede.