GRB 970228 — Første observerede efterglød fra gammastråleudbrud (1997)

GRB 970228 var et gammastråleudbrud (GRB), opdaget den 28. februar 1997. Det særlige ved netop dette udbrud var, at det var det første, hvor man fandt en efterglød — først i røntgenstråling og kort efter også i synligt lys. Indtil da havde man siden 1993 teoretisk forudset, at GRB'er skulle efterlade eftergløder, men observationer havde indtil videre kun vist de kortvarige, meget lyse udbrud af højenergi-gammastråler.

Opdagelse og opfølgende observationer

Selve udbruddet blev opdaget af satellitten BeppoSAX, som efterfølgende målte en røntgenefterglød og leverede en lokalisation god nok til, at jordbaserede teleskoper kunne foretage opfølgende observationer. Røntgen-eftergløden blev rapporteret af BeppoSAX-teamet (bl.a. Costa et al.), og kort tid efter fandt astronomer en svindende kilde i det synlige spektrum (optisk efterglød), dokumenteret bl.a. af Jan van Paradijs og kolleger.

Udbruddets egenskaber

Udbruddet viste flere toppe i sin lyskurve og varede i alt omkring 80 sekunder. Lyskurtens form var ikke typisk for simple modeller, hvilket fik forskere til at overveje komplekse udslipsscenarier og mulig bidrag fra andre fænomener. Tolkninger af den optiske lyskurve har bl.a. peget på, at der muligvis var et ekstra bidrag fra en supernova eller en supernova-lignende begivenhed, som gav et rødere og langsommere lysningsforløb på længere sigt.

Afstand og værtgalakse

Opfølgende dybe billeder fra bl.a. Hubble Space Telescope viste, at eftergløden lå på samme sted som en svag, udstrakt kilde — en værtsgalakse — i en afstand på omkring 8,1 milliarder lysår. Det var en vigtig erkendelse, fordi det påviste, at GRB'er kan have kosmologiske afstande og dermed sker uden for Mælkevejen, hvilket betyder meget større frigjorte energier end ved en galaktisk oprindelse.

Betydning for astrofysikken

Opdagelsen af eftergløden fra GRB 970228 ændrede forskernes tilgang til gammastråleudbrud. For første gang kunne man følge et GRB i flere bølgelængder over tid, studere fadingen og lede efter en underliggende værtsgalakse. Dette banede vejen for målrettede efterforskningsprogrammer, hurtige opfølgende observationer og måling af rødforskydninger for senere GRB'er. Resultaterne gav stærk støtte til de såkaldte 'fireball'-modeller for GRB-udsendelse og bidrog til forståelsen af, at mange lange GRB'er er forbundet med massive stjerners kollaps og i nogle tilfælde også med supernovaer.

Sammenfattende: GRB 970228 var et skelsættende tilfælde, fordi det for første gang viste en efterglød i røntgen og synligt lys, muliggjorde identifikation af en værtsgalakse i kosmologisk afstand (ca. 8,1 milliarder lysår) og bekræftede, at GRB'er kan være ekstreme, eksotiske begivenheder uden for vores egen galakse.