Den store hvide plet, også omtalt som Great White Spot eller Great White Oval, på Saturn betegner meget store stormsystemer, der kan ses fra Jorden med et almindeligt teleskop. Navnet spiller på Jupiters kendte store røde plet, men fænomenerne er forskellige: hvor Jupiters plet er en langlevende rød anticyklon, er Saturns hvide pletter typisk lysere, kortlivede udbrud, som ofte består af skyer af kondensereede stoffer.
Stormene kan være enorme i målestok — ofte flere tusinde kilometer på tværs — og nogle udbrud vokser så meget, at de til sidst breder sig rundt om hele planeten. Det mest berømte moderne udbrud opstod i 2010–2011; et stort bånd af hvide skyer, omtalt i nogle studier som en «nordlig elektrostatiske forstyrrelse» (fordi stormen medførte øget radio- og plasmabetjening), blev fulgt tæt af Cassini-orbiteren.
Sammensætning og dannelse: Forskere mener, at de hvide pletter skyldes kraftig konvektion, hvor varmere gas stiger op fra dybere lag i atmosfæren og fører ammoniak- og vanddamp med sig. Når disse gasser køler af i de høje lag, kondenserer de til iskrystaller — især ammoniakis — som giver pletterne deres lyse, hvide udseende. De centrale opdriftsområder kan være kolde i forhold til omgivelserne, mens opadstrømningen i sig selv kommer fra varmere dybere zoner.
Observationer fra Cassini og kemiske ændringer: Cassini-missionens instrumenter målte flere interessante ændringer i forbindelse med 2010–2011-stormen. Der blev observeret et fald i acetylens koncentration i de hvide skyer (acetylen), samtidig med en stigning i fosfin (fosfin). I midten af stormen fandt man også et usædvanligt temperaturfald. Disse ændringer giver vigtige spor om de kemiske processer og de vertikale transportmekanismer i Saturns atmosfære.
Elektrisk aktivitet og radioemissioner: Store konvektive storme på Saturn er ledsaget af lyn og radioemissioner; Cassini registrerede øget radio- og plasmavirkning fra området, hvilket hjalp med at kortlægge stormens udvikling og intensitet. Den øgede elektriske aktivitet er en vigtig indikator for kraftig dynamik i atmosfæren.
Hyppighed og historik: Store hvide pletter på Saturn er ikke helt tilfældige: lignende, planetomfattende udbrud er registreret historisk med intervaller på størrelsesordenen et Saturn-år (cirka 29,5 jordår). Kendte udbrud er dokumenteret i årene 1876, 1903, 1933, 1960, 1990 og 2010, hvilket tyder på en tilsyneladende cyklisk forekomst knyttet til sæsonmæssige ændringer i Saturns atmosfære.
Amatørobservationer og betydning: På grund af deres størrelse kan nogle af disse storme ses fra Jorden med effektive amatørteleskoper, og professionelle rumsonder som Cassini har givet detaljerede billeder og spektroskopiske data. Studier af de store hvide pletter er vigtige, fordi de giver indsigt i atmosfærisk dynamik, kemi og energiudveksling på gasplaneter — viden, der også kan anvendes til forståelsen af andre planeter og eksoplaneter.
Forskelle fra Jupiters store røde plet: Kort sagt adskiller Saturns store hvide pletter sig fra Jupiters store røde plet ved at være mere kortvarige og forbundet med kraftig vertikal konvektion og kondensationsskyer (hvide ammoniakskyer), mens Jupiters plet er en vedvarende, dyb anticyklon med et karakteristisk rødligt farvestof.
Fortsatte observationer fra både rumsonder og jordbaserede teleskoper er nødvendige for bedre at kortlægge årsagerne til disse enorme storme, deres kemiske signaturer og deres rolle i den samlede energibalance i Saturns atmosfære.
