Harlekin er navnet på den farve, der ligger halvvejs mellem grøn og chartreusegrønfarvehjulet. På farveplade 17 i bogen A Dictionary of Colour fra 1930 er farven harlekin vist som værende på farvehjulet præcis midtvejs mellem grøn og gulgrøn (den farve, der tidligere blev kaldt gulgrøn, kaldes nu chartreusegrøn).

Beskrivelse

Harlekin beskrives typisk som en klar, lys gulgrøn nuance — en frisk, næsten neon-agtig mellemting mellem ren grøn og chartreuse. Den har høj farvemætning og opfattes som meget levende og iøjnefaldende. På farvehjulet ligger den midt mellem grøn og chartreuse, hvilket betyder, at den rummer både kølige grønne toner og varmere gule undertoner.

Historie og navn

Den første registrerede brug af harlekin som farvenavn på engelsk var i 1923. Navnet stammer oprindeligt fra karakteren "Harlekin" (italiensk Arlecchino) i commedia dell'arte, kendt for sit spraglede, farverige kostume — derfor blev navnet associeret med en iøjnefaldende grønlig-gul nuance. Forbindelsen til chartreuse går via farvens position mod den gule-grønne side af spektrummet; navnet chartreuse stammer fra den franske likør fremstillet af kartusianermunkene.

Anvendelse og kombinationer

Harlekin anvendes ofte som accentfarve i design, mode, sportstøj og branding, hvor man ønsker et energisk og opmærksomhedsskabende udtryk. På grund af den høje synlighed kan beslektede nuancer også findes i sikkerhedstøj og signalmærkning, selvom disse ofte er endnu mere fluorescerende.

Gode farvekombinationer med harlekin:

  • Mørkeblå eller marine — skaber stærk kontrast og balance.
  • Grå eller antracit — afdæmper intensiteten og gør udtrykket mere sofistikeret.
  • Hvid eller sort — rene grundfarver der fremhæver harlekin som accent.
  • Lilla eller magenta — giver et dramatisk, komplementært spil.

Variationer og bemærkninger

Der findes ikke én entydig standard for præcis hvilken nuance der kaldes "harlekin"; farvebetegnelser kan variere mellem lande, tidsskrifter og farvegivere. I praksis dækker betegnelsen en række lysere, meget mættede gulgrønne nuancer. Når præcis farvetone er vigtig (fx i tryk eller digitalt design), anbefales det at angive en specifik farvekode (Pantone, CMYK, RGB eller HEX) fremfor alene navnet.