Tungmetaller: Definition, egenskaber, eksempler og sundhedsrisici

Tungmetaller: Få klar viden om definition, egenskaber, eksempler og sundhedsrisici — hvordan bly, kviksølv og andre påvirker miljø og menneskers helbred.

Forfatter: Leandro Alegsa

Tungmetaller er metaller eller kemiske forbindelser, der indeholder metaller med relativt høj massefylde, høj atomvægt eller højt atomnummer.

Det kan betyde op til 96 ud af de 118 kendte kemiske grundstoffer. Kviksølv, bly og bismuth er eksempler herpå. Udtrykket er meget udbredt inden for videnskaben. De har en massefylde på mere end 5 g/cm3. De er alle tættere end jern

Udtrykket bruges undertiden om ethvert giftigt metal eller metalloid som f.eks. arsen, uanset densitet.

Udtrykket tungmetaller omfatter krom, kobolt, nikkel, nikkel, kobber, zink, arsenik, sølv, guld, cadmium, cadmium, antimon, kviksølv, thallium, wolfram, platin og bly.

Det tungeste metal efter densitet er osmium. Selv om de fleste tungmetaller er giftige, er de det ikke alle sammen. For eksempel er guld, som er et af de tungeste metaller, ikke giftigt og kemisk inaktivt i kroppen. Nogle guldforbindelser er dog giftige. Der er blevet foreslået mere specifikke definitioner af et tungmetal, men ingen af dem er almindeligt anvendt.

Tungmetaller er sjældne i jordskorpen, fordi de fleste er sunket ned i Jordens kerne. Mange anvendes i det moderne liv. De anvendes f.eks. i golfkøller, biler, antiseptiske midler, selvrensende ovne, plast, solpaneler, mobiltelefoner og partikelacceleratorer.

Egenskaber

Tungmetaller kendetegnes ofte ved:

  • Høj massefylde (typisk over ca. 5 g/cm3),
  • Høj atomvægt og ofte højt atomnummer,
  • god elektrisk og termisk ledningsevne, hårdhed og metallisk glans,
  • tendens til at danne positive ioner (kationer) og komplekser med organiske molekyler.

Der findes ingen entydig, globalt accepteret definition af "tungmetal" — begrebet bruges både efter densitet, atomvægt og toksikologiske egenskaber. Derfor kan listerne over, hvilke grundstoffer der er tungmetaller, variere mellem kilder.

Eksempler og anvendelser

Mange af de metaller, der nævnes som tungmetaller, har vigtige tekniske og industrielle anvendelser:

  • Elektronik og elektronikkomponenter (bly i lodning, mobiltelefoner, solpaneler),
  • Batterier og energilagring (bly, cadmium, nikkel),
  • Katalysatorer og legeringer (platin, platin, wolfram til højtemperaturapplikationer),
  • Byggematerialer og bilindustri (biler),
  • Medicinske anvendelser og antiseptika (antiseptiske midler), smykke¬materialer (guld, sølv) og specialudstyr som partikelacceleratorer.

Sundhedsrisici

Tungmetaller kan udgøre alvorlige sundheds- og miljørisici, især når de akkumuleres i organismer eller i fødekæden. Følgende er nogle af de vigtigste sundhedseffekter:

  • Centralnervesystemet: Bly og kviksølv kan skade hjernen — hos børn kan bly føre til nedsat intelligens og adfærdsproblemer; methylkviksølv påvirker fosterets og små børns udvikling.
  • Nyrer og knogler: Nikkel og cadmium kan give nyreskader; cadmium kan desuden forårsage svækkede knogler (Itai-itai sygdom).
  • Cancer: Enkelte tungmetaller og deres forbindelser er klassificeret som kræftfremkaldende (f.eks. visse krom(VI)-forbindelser, arsenik og nogle nikkelforbindelser).
  • Endokrine og reproduktive effekter: Eksponering kan påvirke hormonsystemet og reproduktionsevne.
  • Allergi og hudreaktioner: Nikkel er en almindelig årsag til kontaktallergi.

Behandling af tungmetalforgiftning afhænger af metal og eksponeringsgrad — i akutte tilfælde kan chelaterende midler og hospitalsbehandling være nødvendigt. Forebyggelse er ofte vigtigere end behandling.

Eksponering, bioakkumulering og miljøpåvirkning

Mennesker og økosystemer kan udsættes for tungmetaller gennem:

  • Forurenet drikkevand og fødevarer (fx fisk med højt indhold af methylkviksølv),
  • Industrielt affald, mineskakter, affaldsdeponering og forbrænding,
  • Gamle byggematerialer (f.eks. blyholdig maling),
  • Elektronikaffald (e-waste) og batterier.

Tungmetaller kan være persistent i miljøet, binde sig til jordpartikler eller organiske stoffer, og de kan bioakkumulere i organismer og biomagnificere op gennem fødekæden — hvilket betyder, at rovdyr ofte har højere koncentrationer end deres bytte.

Forebyggelse, regulering og oprensning

For at mindske risikoen fra tungmetaller anvendes en række tiltag:

  • Regulering og grænseværdier fra myndigheder (fx EU-regler som REACH, nationale miljømyndigheder og US EPA),
  • Overvågning af fødevarer, vand og jord for tungmetalindhold,
  • Sikker håndtering og korrekt genbrug/affaldshåndtering af elektronik, batterier og industrielle biprodukter,
  • Oprensningsteknikker: fysisk-kemisk behandling, soil washing, immobilisering af metaller i jord, elektrokinetisk oprensning og biologiske metoder som phytoremediation (planter, der optager metaller).

Nogle tungmetaller er også næringsstoffer

Flere metaller, som ofte omtales i forbindelse med tungmetaller, er essentielle i små mængder: jern, zink, kobber og kobolt er nødvendige for en række biologiske funktioner. Problemet opstår, når koncentrationerne bliver for høje — da kan de blive toksiske.

Praktiske råd til at reducere eksponering

  • Undgå unødvendig kontakt med gamle male- og byggematerialer, og få testet boligens maling hvis den er ældre.
  • Følg vejledninger om fiskeforbrug — især gravide og små børn bør begrænse indtag af store rovfisk pga. kviksølv.
  • Aflever batterier, elektronik og farligt affald til genbrug i stedet for at smide det i almindeligt affald.
  • Hvis du arbejder med metaller, brug passende værnemidler og følg arbejdspladsens sikkerhedsprocedurer.
  • Ved mistanke om forurening af jord eller drikkevand: få foretaget målinger og kontakt lokale myndigheder eller eksperter i miljøoprensning.

Samlet set er begrebet "tungmetaller" bredt og bruges både om fysiske egenskaber og toksikologi. Kendskab til de enkelte metals egenskaber, kilder til eksponering og forebyggende foranstaltninger er nødvendigt for at minimere sundheds- og miljøskader.

Relaterede sider

Spørgsmål og svar

Q: Hvad er tungmetaller?


A: Tungmetaller er metaller eller kemiske forbindelser, der indeholder metaller med relativt høj massefylde, høj atomvægt eller atomnummer. Det kan være op til 96 ud af de 118 kendte kemiske grundstoffer. Som eksempler kan nævnes kviksølv, bly og bismuth.

Spørgsmål: Hvad er tungmetallernes massefylde?


Svar: Tungmetaller har en massefylde på over 5 g/cm3 , og de er alle tættere end jern.

Spørgsmål: Er alle tungmetaller giftige?


Svar: Nej, ikke alle tungmetaller er giftige. For eksempel er guld et af de tungeste metaller, men det er ikke giftigt og kemisk inaktivt i kroppen. Nogle guldforbindelser kan dog være giftige.

Spørgsmål: Hvor mange grundstoffer udgør et tungmetal?


Svar: Op til 96 ud af de 118 kendte kemiske grundstoffer udgør tungmetaller.

Sp: Hvad er det tungeste metal efter densitet?


Svar: Det tungeste metal efter densitet er osmium.

Sp: Hvor kommer de fleste tungmetaller fra?


A: De fleste tungmetaller kommer fra Jordens skorpe, fordi de fleste er sunket ned i Jordens kerne.

Spørgsmål: Hvordan anvendes tungmetaller i det moderne liv?


A: Tungmetaller anvendes i det moderne liv til forskellige formål som f.eks. golfkøller, biler, antiseptiske midler, selvrensende ovne, plastik, solpaneler, mobiltelefoner og partikelacceleratorer.


Søge
AlegsaOnline.com - 2020 / 2025 - License CC3