Rammedragning

Effekter af rammeskydning

Når partikler er i en ramme, der trækker sig, drejer de rundt, og dette spin indeholder energi. (Det er vigtigt at bemærke, at der ikke er tale om kvantefysisk spin, men om et reelt vinkelmomentspin; partiklerne drejer faktisk rundt). Da rumtiden er elastisk i denne teori, kan den absorbere partiklens energi (spin). Dette vil bremse partiklens spin.

Tyngdekraft

Masse har en mærkelig virkning, som vi oplever i den normale verden: den tiltrækker anden masse. Forskere har brugt århundreder på at forsøge at forklare denne begivenhed. For nylig har de opdaget, at masse har den virkning, at den kan krumme rumtiden. Det betyder, at når der er masse til stede, bliver den korteste vej gennem rumtiden mellem to punkter en smule bøjet i retning af det sted, hvor massen befinder sig.

Da den energi, der absorberes af rumtiden, skal gå et sted hen, forudsiger mange forskere, at rumtiden vil blive "sammenpresset" eller foldet sammen. Dette kan også udtrykkes som en krumning (bøjning) i rumtiden. Dette ville indikere, at partiklen har skabt tyngdekraften. Grunden til, at denne teori kaldes "frame dragging", skyldes sandsynligvis effekten af, at partikler effektivt "trækker" eller "griber" rumtiden, når de drejer rundt. Ikke kun rummet ville blive bøjet, men også tiden.

Men måden at forestille sig denne "tyngdekraft" på er ikke så meget som den kraft, vi normalt tænker på, når vi tænker på tyngdekraften, da der også skabes normal tyngdekraft (på grund af dens masse). Grundlæggende er rammedragning en effekt, der opstår, når et objekt bevæger sig i nærheden af et andet, hvilket får begge objekter til at ændre deres bevægelse på grund af den andens bevægelse. Frame dragging forekommer ikke, hvis et objekt hverken snurrer eller bevæger sig. Det er faktisk sådan, at det ene objekt "afbøjer" det andet objekts bevægelse, og omvendt.

Bølge-partikel-dualitet

Forskere som Einstein og Schrödinger brugte en stor del af deres liv på at finde et svar på, hvordan noget som en elektron kan optræde som en bølge og samtidig optræde som en partikel. Rammehåndtering hævder, at da rumtiden er elastisk, kan den også give spin-energien tilbage til partiklen. Når partiklen har fået al sin spin-energi tilbage, opfører den sig mest som en bølge. På det tidspunkt vil den igen begynde at bruge sin energi på at samle rumtiden. Når partiklen ikke længere spinder, opfører den sig mest som en partikel. Så begynder rumtiden at give partiklen sin energi tilbage, og cyklussen fortsætter for evigt. Det er sådan, at en partikel faktisk kan opføre sig som en partikel og en bølge næsten på samme tid. Der går ingen energi tabt i løbet af cyklussen på grund af energiens bevarelse.

Stærk kraft

Frame dragging har også den effekt, at hvis en partikel befinder sig ved siden af en anden, kan de begge spare energi, hvis den ene absorberer energi, mens den anden udsender den. (Dette kan også øge begge partiklers masse ved hjælp af Einsteins berømte ligning om, at energi er lig med en vis mængde masse). Dette ville tilskynde partikler til at gruppere sig sammen, hvilket ville forklare, hvad stærk kraft (en kraft, der holder protoner og neutroner i en atomkerne sammen) er.

Bevis for rammegennemtrækning

Der er virkninger, der følger af matematikken i teorien om rammegennemtrækning. Forskere tester i øjeblikket en af dem, nemlig at hvis et lille spinnende objekt kredser om et større spinnende objekt, vil det mindre objekt langsomt justere sin spinneakse (den imaginære linje, som et objekt roterer omkring) for at tilpasse sig det større objekts spinneakse. Dette er kendt som Lense-Thirring-effekten. De tester denne teori ved at lade et gyroskop (et objekt, der normalt vil holde sin spinakse uændret) kredse om Jorden og teste, om dets spinakse vil flugte med Jordens spinakse. Indtil videre siger forskerne, at de har beviser, der beviser Lense-Thirring-effekten (og muligvis også teorien om rammedragning) med mindre end 0,5 % nøjagtighed.