Inden for lydteknik er en fade en gradvis stigning (fade-in) eller fald (fade-out) i niveauet af et lydsignal. Udtrykket anvendes tilsvarende i film- og teaterproduktion, hvor lysstyrken justeres gradvist (se: fade (filmproduktion)). Fades bruges både som kreative virkemidler og som tekniske løsninger for at undgå pludselige overgange eller klik.
Fade-in og fade-out i indspillet musik
En indspillet sang kan gradvist reduceres til stilhed i slutningen (fade-out) eller gradvist øges fra stilhed i begyndelsen (fade-in). For eksempel fader sangene "Bitter Sweet Symphony" af The Verve og "Turn to Stone" af Electric Light Orchestra ind fra begyndelsen, mens sangene "Born to Be Wild" af Steppenwolf, "Boogie Oogie Oogie Oogie" af A Taste of Honey og "Hey Jude" af The Beatles fader ud. "Born to Be Wild" og "Boogie Oogie Oogie Oogie" forsvinder dog på få sekunder, mens det tager over 2 minutter for "Hey Jude" at forsvinde helt. "Goodbye Stranger" af Supertramp tager ca. et minut at fade ud. Fading-out kan fungere som en optagelsesløsning for musikstykker, der ikke har en åbenlys eller ønsket slutning, eller som et æstetisk valg for at skabe en følelse af fortsættelse.
Fade-teknikker og tekniske overvejelser
- Fadekurver: Fades kan laves med forskellige kurver: lineære (amplitude), logaritmiske/eksponentielle (ofte mere naturlige for menneskelig opfattelse), og såkaldte equal‑power fades, som er designet til at undgå et mærkbart fald i samlet lydstyrke ved crossfades.
- Perception: Menneskelig opfattelse af lydstyrke er ikke lineær, så en lineær ændring i amplitude kan opleves som en ujævn ændring i loudness. Derfor vælger man ofte logarithmiske eller dB-baserede kurver i mix og mastering.
- Crossfade: Ved overgang mellem to klip anvendes ofte crossfades — hvor det ene klip fades ud samtidig med, at det næste fades ind — for at skabe en jævn overgang uden klik eller poplyde.
- Kort vs. langt: Længden på en fade afhænger af materialet og formålet. Hurtige fades kan bruges til at fjerne uønskede transients eller skabe punch; lange fades bruges til dramatiske udtoninger eller atmosfæriske opbygninger.
- Undgå klik: Hurtige ændringer i amplitude uden passende fade kan give klik eller pop. Selv korte fades over få millisekunder kan fjerne sådanne artefakter.
- Analog vs. digital: I analoge miksere styres fades ofte med fysiske fader-skydeknapper, mens digitale audio workstations (DAW'er) tilbyder præcis automation, sample‑nøjagtige fades og forskellige fadeformer.
Kreative anvendelser og eksempler
Selv om det er relativt sjældent, kan sange fades ud og derefter fades ind igen (fade-out og senere fade-in). Nogle eksempler på dette er "Helter Skelter" af The Beatles, "Suspicious Minds" af Elvis Presley, "Thank You" af Led Zeppelin eller "Undercover of the Night" af The Rolling Stones. Denne teknik kan skabe spænding, give indtryk af et brud og en genoplivning, eller bruges som et produktionsgreb til at skjule en redigeret gentagelse eller en overgang.
Fades i live-lyd og multikanal-systemer
Udtrykket fade bruges også i lydsystemer med flere højttalere til at beskrive balanceringen af signalet mellem kanaler — eksempelvis at "fade" signalet fra de forreste til de bageste kanaler eller mellem venstre og højre. I live-sammenhænge udføres fades ofte manuelt på mixerpulten, mens moderne systemer kan bruge automatisering eller kontrolprotokoller (f.eks. MIDI eller OSC) til præcise fade‑forløb.
Praktiske tips
- Vælg fade-længde og -kurve efter instrumentets karakter: percussive lyde kræver ofte kortere, mere præcise fades end bløde pads eller vokaler.
- Brug crossfades ved redigering af takes for at undgå bump eller spring i tidslinjen.
- Ved mastering: undgå at stole udelukkende på fades for at rette kompositoriske problemer — brug dem som et æstetisk valg.
- Eksperimentér: nogle gange kan utraditionelle fades (f.eks. modulering af filter samtidig med fade) give kreative effekter.
Fades er altså både et grundlæggende og kraftfuldt værktøj i lydproduktion, fra simple ind- og udtoninger til komplekse mix- og multikanal‑balancer.

