Fade i lydteknik — definition, fade-in, fade-out og eksempler

"Neptun", der er en del af orkestersuiten Planeterne af Gustav Holst, var et af de første musikstykker, der havde en udtonet slutning. Holst foreskriver, at kvindekorene skal "placeres i et tilstødende rum, hvis dør skal stå åben indtil stykkets sidste takt, hvorefter den skal lukkes langsomt og lydløst", og at den sidste takt (kun for korene) skal "gentages, indtil lyden forsvinder i det fjerne". Selv om effekten er almindelig i dag, fortryllede den publikum i tiden før den udbredte lydoptagelse - efter den første gennemspilning i 1918 bemærkede Holsts datter Imogen (ud over at have set charwomen danse i gangene under "Jupiter"), at slutningen var "uforglemmelig med sit skjulte kor af kvindestemmer, der blev svagere og svagere ... indtil fantasien ikke kendte nogen forskel mellem lyd og stilhed".

Teknikken med at afslutte en tale- eller musikoptagelse ved at dæmpe lyden går tilbage til de tidligste dage af optagelserne. I den mekaniske (før den elektriske) optagelsestid kunne dette kun opnås ved enten at flytte lydkilden væk fra optagehornet eller ved gradvist at reducere den lydstyrke, som de udøvende kunstnere sang, spillede eller talte med. Med den elektriske indspilning kunne man nemt opnå jævne og kontrollerbare udtoningseffekter ved blot at reducere indgangslydstyrken fra mikrofonerne ved hjælp af faderen på mixerpulten.

Ingen enkelt optagelse kan med sikkerhed identificeres som "den første", der anvendte denne teknik. I 2003 opregnede John Ruch på det (nu nedlagte) websted Stupid Question følgende optagelser som mulige kandidater:

Bill Haley's coverversion af "Rocket 88" (1951) bliver udtonet og viser, at den titulære bil kører væk. Det hævdes, at Beatles' "Eight Days a Week" (indspillet i 1964) var den første sang, hvor den omvendte effekt blev brugt - en indblænding. (Den fader også ud.)

Den tidligste optagelse af denne art, som nogen kunne nævne for mig, er en 78 rpm-plade fra 1894 kaldet "The Spirit of '76", en fortalt musikalsk vignet med martialsk fifle-og-tromme, der bliver højere, når den "nærmer" sig lytteren, og mere stille, når den "bevæger sig væk". ....

Som filmelsker har jeg en fornemmelse af, at film har haft indflydelse her. Fade-ins og fade-outs er filmiske virkemidler, der indleder og afslutter scener - et filmsprog, der udviklede sig på samme tid som disse tidlige optagelser. Selve udtrykket "fade-out" er af filmisk oprindelse og dukkede op på tryk omkring 1918. Og jazz, som var en favorit på de tidlige plader, var også et populært emne i de tidlige film.

En fader er en enhed, der bruges til fading, især når det er en drejeknap eller knap, der glider langs et spor eller slot. En drejeknap, der roterer, betragtes normalt ikke som en fader, selv om den elektrisk og funktionelt set svarer til den. En fader kan enten være analog, idet den direkte styrer modstanden eller impedansen til kilden (f.eks. et potentiometer), eller digital, idet den numerisk styrer en digital signalprocessor (DSP). Digitale fadere kaldes også virtuelle fadere, da de kan ses på skærmen på en digital audio-arbejdsstation. Moderne high-end digitalmixere har ofte piezo-elektriske aktuatorer på faderene, således at de kan bruges flere gange og hopper til den korrekte position for den valgte funktion og/eller den gemte indstilling.

En crossfader på en dj-mixer fungerer i princippet som to fadere, der er forbundet side om side, men i modsat retning. Det giver en dj mulighed for at fade en kilde ud og samtidig fade en anden kilde ind på samme tid. Dette er yderst nyttigt, når man beatmatcher to grammofonplader eller compactdiske.

Crossfading-teknikken bruges også inden for lydteknik som en blandingsteknik, især i forbindelse med instrumentale soloer. En miksetekniker optager ofte to eller flere optagelser af en vokal- eller instrumentaldel og skaber en endelig version, som er en sammensætning af de bedste passager fra disse optagelser ved at krydstone mellem hvert spor.

I det perfekte tilfælde ville crossfaderen holde et konstant outputniveau. Der er dog ingen standard for, hvordan dette skal opnås. Mange producenter af DJ-udstyr tilbyder forskellige mixere til forskellige formål (f.eks. scratching, beatmixing, cutmixing osv.). High-end mixere har ofte crossfade-kurvekontakter, der gør det muligt for DJ'en at vælge den nødvendige type crossfade. Erfarne DJ'er er også i stand til at crossfade mellem spor ved hjælp af kanalfadere.

Der findes mange softwareprogrammer, der har virtuelle crossfaders. F.eks. brænde-software til optagelse af lyd-CD'er.

På en mixer med ekstra send-mixer er send-mixerne konfigureret før eller efter faderen.

Hvis et send-mix er konfigureret før faderen, påvirker ændringer i hovedkanalens fader ikke send-mixet. Dette er nyttigt for scenemonitormixes, hvor ændringer i Front of House-kanalniveauerne ville distrahere musikerne.

Hvis et send-mix er konfigureret post-fader, følger det niveau, der sendes til send-mixet, ændringerne i hovedkanalens fader. Dette er nyttigt til rumklang og andre signalprocessor-effekter.