Etienne Constantin de Gerlache (26. august 1785 – 24. marts 1871) var en fremtrædende belgisk jurist og politiker. Han blev født i Luxembourg og døde i Paris. Gerlache spillede en central rolle i overgangen fra De Forenede Nederlande til et selvstændigt Belgien og var landets første regeringschef efter uafhængigheden.

Tidlige år og uddannelse

Gerlache studerede jura og begyndte sin karriere i de franske institutioner under Napoleonperioden. I denne tid var han tilknyttet en domstol i Paris, hvor han udviklede sit faglige renommé som jurist og forfatter af juridiske artikler. Efter Napoleons fald og oprettelsen af De Forenede Nederlande (kongeriget Nederlandene), kom han tilbage til de lavere lande og blev senere dommer ved en domstol i Liège, hvor han fortsatte med at publicere om retlige emner.

Politisk virke

I 1826 blev Gerlache valgt til de nederlandske generalstater (Staten-Generaal), hvor han slog sig fast som leder af den katolske opposition. Hans veltalenhed og konservative standpunkter gjorde ham til en vægtig repræsentant for de katolske interesser i en periode præget af skarpe ideologiske skel mellem liberale og religiøse kræfter.

Under den belgiske revolution i 1830 deltog Gerlache aktivt i opbygningen af de nye nationale institutioner. I 1831 udnævntes han til Belgien første premierminister (formelt leder af regeringens udvalg). Hans katolske overbevisning stod i stærk kontrast til flere af hans ministerkolleger, som var mere liberalt orienterede, og uenigheder om politik og kirke-stats-forhold førte til hyppige stridigheder. Konflikterne endte med, at han kort tid efter trak sig tilbage fra posten som regeringschef.

Juridisk karriere og senere år

I 1832 blev Gerlache valgt som præsident for Belgiens højeste domstol (Cour de cassation / Højesteret), en stilling han besad i en længere årrække. Som dommer og domstolsformand var han kendt for sin konservative retsforståelse og for sit engagement i udviklingen af det belgiske retssystem efter uafhængigheden.

Kirkelige holdninger og forfatningssyn

Gerlache var i kirkelige spørgsmål en udpræget ultramontanist, det vil sige, at han tilsluttede sig en stærk rolle for pavemagten og kirkens autoritet i spørgsmål om tro og kirkelig organisering. Denne holdning farvede også hans politiske linje og bidrog til de konflikter, han oplevede over for liberale kræfter, der ønskede større sekularisering af statens institutioner.

Skrifter og arv

Ud over sit virke som dommer og politiker skrev Gerlache adskillige juridiske og politiske artikler. Han anses i historien for at have været en central figur i den tidlige belgiske stat, både som taler, jurist og institutionbygger. Hans kortvarige periode som første premierminister og hans lange tjeneste ved Højesteret har sikret ham en betydelig plads i Belgiens retlige og politiske historie.