Øystein Aarseth (norsk: [ˈøystein ˈɔʂət]; 22. marts 1968 - 10. august 1993), bedre kendt under sit kunstnernavn Euronymous, var en norsk guitarist og en af de mest markante, omdiskuterede skikkelser i den moderne metalhistorie. Euronymous var en af grundlæggerne af og en central figur i den tidlige norske black metal-scene. Han var medstifter af det norske black metal-band Mayhem og var det eneste konstante medlem fra bandets dannelse i 1984 til sin død i 1993. Han var også stifter og ejer af det ekstreme metalpladeselskab Deathlike Silence Productions og ejede pladebutikken Helvete, som blev et samlingspunkt for scenen i Oslo.

Tidligt liv og musikalsk virke

Euronymous begyndte at spille guitar i midten af 1980'erne og var drivkraften bag Mayhems tidlige udvikling. Han var både sangskriver, guitarist og en stærk idémand, der bidrog til bandets rå, kolde lyd og den visuelle stil, der senere kom til at definere black metal — herunder brug af corpse paint, sparsomme sceneshows og en anti-mainstream holdning. Som frontfigur for Mayhem var han involveret i flere af bandets tidlige demoer, koncerter og i arbejdet omkring studieindspilningerne.

Deathlike Silence Productions og Helvete

Som ejer af Deathlike Silence Productions (ofte omtalt som DSP) udgav Euronymous plader med bands fra den ekstreme undergrund og forsøgte at skabe et netværk for de grupper, han mente repræsenterede black metal-æstetikken. Hans pladebutik Helvete fungerede ikke kun som en detailforretning, men også som et kulturelt og socialt centrum, hvor musikere, fans og ideologisk interesserede mødtes og udvekslede tanker. Både butikken og pladeselskabet spillede en væsentlig rolle i udbredelsen af scenens musik og image.

Holdninger, kontroverser og Black Metal Inner Circle

Euronymous erklærede sig som satanist og var kendt for at komme med ekstremt misantropiske udtalelser. Han præsenterede sig selv som leder af en militant kultlignende gruppe, ofte omtalt som "Black Metal Inner Circle". Hans provokerende holdninger og image skabte både tilhængere og fjender og var med til at sætte gang i en række kontroverser omkring scenen.

Der opstod alvorlige konflikter inden for miljøet, blandt andet i kølvandet på forsangeren Dead (Per Yngve Ohlin) som begik selvmord i 1991. Dead's død og den måde, den blev håndteret af nogle i miljøet, førte til debat og stor modstand udefra. Derudover blev flere personer i scenen senere forbundet med en række kirkebrande i Norge — begivenheder som i høj grad bidrog til black metals offentlige image som farlig og antisocial.

Drabet

I august 1993 blev han myrdet af musikerkollegaen Varg Vikernes. Begivenhederne omkring drabet skabte international opmærksomhed og blev efterfulgt af politiaktioner og retssager. Vikernes blev senere dømt for mordet på Aarseth og for en række kirkebrande; han modtog en dom efter norsk lovgivning, der omfatter straffe op til 21 års fængsel. Motiverne bag drabet er komplekse og omdiskuterede, og retssagen fremhævede både personlige uoverensstemmelser og konflikter om kontrol over scene, økonomi og status som mulige faktorer.

Arv og indflydelse

Euronymous' rolle i den tidlige norske black metal-scene har efterladt et stort, men kontroversielt eftermæle. Musikalsk og æstetisk bidrog han til at forme en genre, som siden er vokset til en global subkultur med mange undergenrer. Mayhem er i dag anerkendt som et af de mest indflydelsesrige bands inden for genren, og albummet De Mysteriis Dom Sathanas (udgivet posthumt i 1994) regnes som en af black metals vigtigste plader.

Samtidig har Euronymous' liv og død inspireret adskillige bøger, dokumentarer og film — herunder omtaler i værker som "Lords of Chaos" — og debatten om, hvorvidt han var en ideologisk leder, en provokatør eller en person, der blev fanget i et voldsomt miljø, fortsætter. Han forbliver en polariserende figur: for nogle en pioner, for andre et symbol på de ekstreme og farlige sider af undergrundskulturer.

Bemærk: Diskussionen om Euronymous' eksakte motiver, handlinger og rolle i flere af de mere ekstreme hændelser i scenens historie er stadig genstand for historisk og kulturel debat, og kilder kan give forskellige perspektiver på begivenhederne.