Ernesto Sábato (24. juni 1911 – 30. april 2011) var en argentinsk forfatter, maler og fysiker. Han modtog nogle af de mest prestigefyldte priser for litteratur på spansk og var en central skikkelse i den litterære debat i Latinamerika. Udover sit forfatterskab blev han internationalt kendt for sit arbejde med at dokumentere krigsforbrydelser begået under Argentinas militærdiktatur; han ledede den nationale kommission, som skulle klarlægge skæbnen for de omkring 30.000 mennesker, der forsvandt i perioden 1976–1983.

Sábato blev født i Rojas i Buenos Aires-provinsen den 24. juni 1911 som den tiende af elleve børn i en familie af italiensk oprindelse. Hans forældre var Francesco Sabato og Giovanna Maria Ferrari, indvandrere fra Calabrien. I 1929 begyndte han at studere ved det nationale universitet i La Plata, hvor han tog fagene fysik og matematik. Som ung var han medlem af en kommunistisk ungdomsgruppe og rejste for at studere to år ved den internationale Lenin-skole i Moskva, men blev stærkt påvirket af og senere kritisk over for stalinismens udvikling. Han vendte tilbage til Argentina, afsluttede sin ph.d. i fysik og tilbragte et kortere studieophold ved Massachusetts Institute of Technology, før han i 1940 besluttede at opgive en karriere som forsker og hellige sig det skrevne ord.

Hans første tidsskriftsartikel udkom i 1941; året efter begyndte han at skrive boganmeldelser og oversætte litteratur til spansk. I 1945 udgav han sin første bog, en samling essays der blandt andet diskuterer videnskabens og teknologiens moralske ansvar. Som romanforfatter debuterede han i 1948 med thrilleren "El túnel", som hurtigt vakte opmærksomhed og senere er blevet oversat til adskillige sprog. Hans centrale værker omfatter også den komplekse og flerlagede roman "Sobre héroes y tumbas" (1961), berømt blandt andet for afsnittet "Informe sobre ciegos", og den episke afslutningsroman Abaddón el exterminador, som i Frankrig blev kåret som den bedste udenlandske bog i 1976. Temaer i hans litteratur omfatter eksistentialisme, isolation, vold, skyld og den menneskelige tilstand i moderne samfund.

I 1983 stod Sábato i spidsen for den kommission, der skulle undersøge de tvungne forsvindinger under militærdiktaturet. Kommissionens arbejde resulterede i rapporten "Nunca más" (Aldrig mere), som dokumenterede systematisk misbrug, tortur og ulovlige drab og banede vej for senere retlige og politiske skridt mod ansvarliggørelse af gerningsmændene. Hans deltagelse i denne proces styrkede hans profil som intellektuel engageret i menneskerettigheder og sandhedssøgning.

Ud over forfatterskabet udtrykte Sábato sig kunstnerisk som maler; hans malerier blev udstillet i både Argentina og udlandet og viser et intenst, ofte symbolsk univers, der afspejler mange af de samme eksistentielle spørgsmål som hans prosa. Som offentlig intellekt modtog han adskillige hædersbevisninger, herunder den prestigefyldte Premio Miguel de Cervantes (1984) blandt andre nationale og internationale anerkendelser.

Ernesto Sábato døde i Santos Lugares den 30. april 2011 af bronkitis i Santos Lugares. Han efterlod sig et omfattende forfatterskab og en arv som både kunstner og forkæmper for ofrene for politisk undertrykkelse, og hans bøger fortsætter med at blive læst, debatteret og studeret verden over.