Det tyrkiske alfabet bruges til at skrive, tale og læse på tyrkisk. Alfabetet er en modificeret udgave af det latinske alfabet og blev officielt indført i Tyrkiet i 1928 som led i Atatürks reformer. Der er 29 bogstaver i det tyrkiske alfabet i Tyrkiet. De engelske bogstaver "Q", "W" og "X" findes ikke i det tyrkiske alfabet, undtagen i fremmedord og udenlandske navne.

Hele alfabetet

Det tyrkiske alfabet består af 29 bogstaver i denne rækkefølge:

A B C Ç D E F G Ğ H I İ J K L M N O Ö P R S Ş T U Ü V Y Z

Vokaler

Der er 8 vokaler i det tyrkiske alfabet:

  • A – som i "araba" (bil)
  • E – som i "elma" (æble)
  • I (dotless i, stor form I, lille form ı) – som i "kır" (felt)
  • İ (dotted I, stor form İ, lille form i) – som i "isim" (navn)
  • O – som i "okul" (skole)
  • Ö – som i "göz" (øje), svarer til tysk ö / fransk eu
  • U – som i "uzun" (lang)
  • Ü – som i "gül" (rose), svarer til tysk ü

Bemærk: De to varianter af I (dotless I: I/ı og dotted İ: İ/i) er separate bogstaver med forskellig udtale og særlige regler ved store/små bogstaver i skriveprogrammer og opsætning (locale).

Konsonanter

Der er 21 konsonanter i det tyrkiske alfabet:

B C Ç D F G Ğ H J K L M N P R S Ş T V Y Z

  • C – udtales som "j" i engelsk "judge" (eksempel: "cami")
  • Ç – udtales som "ch" i "church" (eksempel: "çay")
  • Ğ (yumuşak g, »blødt g«) – udtaler sig ofte ved at forlænge den foregående vokal eller som en meget svag glottal/velar lyd; sjældent starter det en stavelse (eksempel: "ağaç")
  • J – udtales som "zh" i "vision" (eksempel: "jandarma")
  • Ş – udtales som "sh" i "shoe" (eksempel: "şeker")

Særlige tegn og regler

  • Diakritiske bogstaver: Ç, Ğ, Ö, Ş og Ü er almindelige i tyrkisk og ikke blot variationer af de latinske bogstaver. Disse ændrer både udseende og udtale.
  • Dotless/dotted I: I/ı og İ/i er to forskellige bogstaver. Når man skriver med store bogstaver, bliver "i" til "İ" (med prik) og "ı" til "I" (uden prik). Det er en almindelig kilde til fejl i software, hvis ikke den tyrkiske locale er aktiveret.
  • Ğ (yumuşak g): Sjældent en tydelig konsonantlyd; ofte påvirker det længden af den forudgående vokal eller udtales som en svag glidelyd.
  • Alfabetets historiske baggrund: Det moderne tyrkiske alfabet blev indført i 1928 som erstatning for det arabiske skrift for at gøre læsning og stavning mere fonetisk og lettere at lære.
  • Fremmedord og navne: Bogstaverne Q, W og X optræder typisk kun i udenlandske navne, forkortelser eller ord lånt direkte fra andre sprog.
  • Vokalharmoni: Tyrkisk har regelmæssige mønstre for vokaler (vokalharmoni), som påvirker dannelsen af suffikser og udtalen af ords endelser — en vigtig regel for korrekt bøjning og udtale.

Tips til læring

  • Øv både store og små former af I/İ — fejl her ændrer betydning og udtale.
  • Lyt efter Ç og Ş (tydelige ch/sh-lyde) og forveksl dem ikke med C og J.
  • Vær opmærksom på Ğ: det ændrer ofte længden af vokalen foran og kan være vanskelig at høre for begyndere.
  • Brug lyd- eller udtaleøvelser fra pålidelige kilder for at internalisere forskellene mellem Ö/Ü og O/U.