Digital Enhanced Cordless Telecommunications
Digital Enhanced Cordless Telecommunications (DECT), indtil 1995 kendt som Digital European Cordless Telephone, er en ETSI-standard for digitale bærbare telefoner og trådløs dataoverførsel. DECT er blevet standardiseret som EN 300 175.
DECT-telefoner består af to dele: Den ene del er forbundet til telefonnettet og kaldes normalt basisstation. Den anden del er et mobilt håndsæt. For at være klar til at kommunikere skal hvert håndsæt registreres hos basestationen. Herefter kan de kommunikere og bruges som normale "trådløse" telefoner.
DECT bruger et frekvensbånd, der er forbeholdt taletransmissioner, kaldet "Unlicensed Personal Communications Services" (personlige kommunikationstjenester uden licens). I Europa, Asien, Australien, New Zealand og Sydamerika anvendes frekvensbåndet fra 1880 MHz til 1900 MMHz. I USA er båndet 1920-1930 MHz. For at kunne sælges i USA skal der kun foretages små ændringer i DECT-udstyret. Disse kanaler er udelukkende reserveret til talekommunikation og er derfor mindre tilbøjelige til at blive udsat for interferens fra andre trådløse enheder som f.eks. babyalarmer og trådløsenetværk.
En nyere standard, der ligner DECT, hedder CAT-iq
Ansøgning
DECT-standarden specificerer fuldt ud, hvordan en bærbar enhed, f.eks. en trådløs telefon, kan få adgang til et fast netværk ved hjælp af radiobølger. Den adskiller sig fra andre standarder som f.eks. GSM ved ikke at angive, hvordan det faste netværk er opbygget. Kommunikationen med det faste net foregår via en basisstation, som kaldes "Radio Fixed Part", og som afslutter radiobølgerne. Basestationen bruger derefter en gateway til at forbinde opkaldene med det faste net. I de fleste tilfælde vil forbindelsen være til telefonnettet. Visse enheder giver også mulighed for en forbindelse til nyere teknologier, f.eks. Voice over IP. Nogle babytelefoner anvender også DECT-teknologi. Sådanne babytelefoner har ikke en gateway.
Mange PABX-systemer, der er installeret på kontorer, har en del, der er i stand til at udføre DECT. Mange systemleverandører tilbyder nu også hybridsystemer, hvor kommunikation med voice over IP eller med det klassiske telefonnetværk er mulig. I sådanne systemer foregår kommunikationen med håndsættene ved hjælp af DECT, og PABX'en er i stand til at anvende SIP. Nogle leverandører foreslår WLAN-baserede løsninger til at forbinde håndsættene, men denne løsning er ofte mere kompleks end at bruge DECT.
Funktioner
DECT har forskellige profiler. Et domestisk DECT-system med generisk adgangsprofil (GAP) har typisk følgende egenskaber:
- Flere håndsæt til én basestation og én telefonlinjeudtag. Dette gør det muligt at placere flere trådløse telefoner rundt omkring i huset, som alle kan betjenes fra det samme telefonstik. Yderligere håndsæt har normalt en batteriopladerstation i stedet for en basisstation. De ekstra håndsæt kræver ikke ekstra telefonstik eller ekstra transceivere
- Trådløs drift uden for interferens på omkring 100 meter udendørs. Fungerer klart i almindelige overbelastede situationer med overbelastet radiotrafik i hjemmet. Er generelt immun over for forstyrrelser fra f.eks. Wi-Fi-netværk eller videosendere, Bluetooth-teknologi, babyalarmer og andre trådløse enheder.
- Mulighed for at foretage interne opkald (intercom) mellem håndsæt.
- En udvidet rækkevidde mellem telefon og base (hvilket giver større fysisk afstand mellem de to enheder)
- Kommunikationen mellem håndsættet og basestationen er krypteret, men krypteringen er ret svag. Fra 2010 er krypteringen blevet brudt
DECT til datanetværk
DECT-standardserien har andre former for interoperabilitet. Især DPRS (DECT Packet Radio Services) kan bruge DECT som trådløst LAN og trådløs internetadgangstjeneste. Rækkevidden er op til 200 m indendørs og 6 km med retningsbestemt antenne udendørs). Den har et dedikeret spektrum, høj immunitet over for interferens, åben interoperabilitet og datahastigheder på ca. 500 kbit/s. Da DECT var nyt, syntes det at være bedre end Wi-Fi. DECT-netværksprotokolstandarderne var særligt gode til at understøtte hurtig roaming i offentlige rum mellem hotspots, der drives af konkurrerende, men forbundne udbydere. Det første DECT-produkt, der kom på markedet, Olivettis Net3, var et trådløst LAN, og de tyske firmaer Dosch & Amand og Hoeft & Wessel opbyggede nicheforretninger på levering af datatransmissionssystemer baseret på DECT.
DECT blev taget i brug i midten af 1990'erne, hvilket var for tidligt til at finde bred anvendelse til trådløse data. Mens de daværende udbydere af Wi-Fi kæmpede med de samme problemer, trak udbyderne af DECT sig tilbage til trådløse telefoner, hvor de kunne tjene penge med det samme. De kunne ikke sælge i USA på grund af FCC's frekvensbegrænsninger på det tidspunkt. Da masseanvendelser af trådløst internet var opstået, og USA havde åbnet op for DECT, et godt stykke inde i det nye århundrede, havde industrien gjort Wi-Fi bedre, og DECT's tid som trådløs datatransport var forbi.
Ironisk nok blev DECT's fiasko som dataprotokol en styrke, da DECT 6.0-telefonerne endelig kom på markedet i USA i slutningen af 2005. På dette tidspunkt var ISM-båndene blevet overfyldte i USA, især 2,4 GHz-båndet, som bruges af både de mest almindelige varianter af Wi-Fi, 802.11b og 802.11g, og mange trådløse telefoner; interferens mellem enheder uden licens er derfor blevet almindelig på disse bånd. Men da Wi-Fi ikke opererer i UPCS-båndet, og DECT-enheder forhandler med hinanden om de tilgængelige frekvenser, er DECT 6.0-telefoner ikke kun immune over for denne type interferens, men deres drift påvirker heller ikke andre enheder i nærheden, der opererer på samme frekvens, hvilket er et almindeligt problem med trådløse 2,4 GHz-telefoner. []
Radioforbindelser
DECT opererer i 1880-1900 MHz-båndet og definerer ti kanaler fra 1881,792 MHz til 1897,344 MHz med et båndgab på 1728 kHz. Hver basisstationsramme har 12 duplex-talekanaler, hvor hver tidslomme optager en hvilken som helst af kanalerne. DECT opererer i multicarrier/TDMA/TDD-struktur. DECT giver også mulighed for frekvenshopping-spredningsspektrum over TDMA/TDD-strukturen. Hvis frekvenshopping undgås, kan hver basisstation tilbyde op til 120 kanaler i DECT-spektret før genbrug af frekvenser. Hver tidslomme kan tildeles en anden kanal for at udnytte frekvenshop og undgå interferens fra andre brugere på asynkron vis.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er DECT?
A: DECT står for Digital Enhanced Cordless Telecommunications, som er en standard for digitale bærbare telefoner og trådløs dataoverførsel.
Q: Hvad var det tidligere navn for DECT?
A: Digital European Cordless Telephone var det tidligere navn for DECT indtil 1995.
Spørgsmål: Hvor mange dele består DECT-telefoner af?
A: DECT-telefoner består af to dele, herunder en basisstation, der er tilsluttet telefonnettet, og et mobilt håndsæt.
Spørgsmål: Hvad kræves der for at hvert håndsæt kan kommunikere i DECT?
A: Hvert håndsæt skal være registreret i basestationen for at være klar til at kommunikere i DECT.
Q: Hvilket frekvensbånd anvendes i DECT, og hvad er det reserveret til?
A: Det frekvensbånd, der anvendes i DECT, er reserveret til taletransmissioner, der kaldes personlige kommunikationstjenester uden licens. I Europa, Asien, Australien, New Zealand og Sydamerika anvendes frekvensbåndet fra 1880 MHz til 1900 MMHz. I USA er frekvensbåndet 1920-1930 MHz.
Spørgsmål: Hvilken type interferens er mindre sandsynlig for DECT-kanaler?
Svar: DECT-kanaler er mindre tilbøjelige til at blive udsat for interferens fra andre trådløse enheder som f.eks. babyalarmer og trådløse netværk, fordi de udelukkende er forbeholdt talekommunikation.
Spørgsmål: Hvad hedder en standard, der svarer til DECT?
Svar: CAT-iq er en nyere standard, der ligner DECT.
