Dødsdalen | Det er det varmeste, tørreste, og laveste sted i Nordamerika

Geografi

Death Valley har mange berømte og usædvanlige geografiske træk. Nogle af disse kendetegn omfatter sandklitter, saltsletter, farverige klipper og høje bjerge. Store dele af Death Valley ligger under havniveau. Et af disse træk, der hedder Badwater Basin, er det laveste sted i Nordamerika. Det ligger 86 m under havets overflade. Saltfladerne er et andet berømt træk i Death Valley. Saltflader er meget usædvanlige. De er store, flade områder, hvor jordoverfladen er dækket af salt i stedet for jord. Det salt, der udgør en saltflade, kan være mange tommer eller centimeter dybt. Saltfladerne blev skabt, fordi Death Valley for tusindvis af år siden stod under vand. Death Valley var dækket af en sø, som geologer (videnskabsmænd, der studerer jorden) kaldte Lake Manly. Manly-søen var engang meget stor, men ændringer i vejret fik floderne, der førte vand ind i søen, til at tørre ud. Efter lang tid begyndte vandet i Lake Manly også at tørre ud. Da vandet tørrede ud, efterlod det alle de mineraler, som floderne havde bragt til den sammen med deres vand. Da disse mineraler tørrede ud, dannede de en skorpe (et sprødt ydre lag) af salt og andre mineraler oven på jorden. Mange søer og have i andre dele af verden tørrede ud på samme måde.

 

Rejsende klipper

Over hele Death Valley efterlader klipper og sten små stier efter sig i kurvede, zigzaggede (med drejninger og sving) eller lige mønstre. Stenene er naturligvis ikke levende, men de bevæger sig stadig over søbunden.

Dr. Robert Sharp, der er professor i geologi, besluttede sig for at finde ud af mere om disse klipper. Han satte mærker på 30 sten i forskellige størrelser og former, hamrede spidser ned i jorden, hvor stenene sad, og undersøgte derefter, hvad der skete i de næste syv år. Otteogtyve af stenene flyttede sig faktisk, nogle gange mere end 180 m (600 fod). Dr. Sharp sammenlignede bevægelserne med vejret og fandt ud af, at stenene bevægede sig på grund af vind og regn. Selv om Death Valley får mindre end to tommer regn om året, gør regndråberne det glatte ler i den tørre søbund meget glat og glat. Vinden blæser derefter stenene hen over den glatte overflade, nogle gange så hurtigt som 0,91 m (3 fod) hvert sekund.

 

Klima

De ændringer i vejret, der fik floderne til at tørre ud, er ikke forsvundet. Dødsdalen er stadig meget tør. Der falder mindre end 64 mm (2,5 in) regn i Death Valley hvert år. Fordi Death Valley er så tør hele tiden, er selv det jord, der ikke er dækket af salt, blevet meget hårdt. Det betyder, at selv om det ikke regner så ofte, kan jorden ikke absorbere alt vandet hurtigt nok, når det regner, og vandet kan blive til en flash flood (en oversvømmelse, der sker meget hurtigt og meget voldsomt). I august 2004 var der en meget voldsom oversvømmelse. Oversvømmelsen beskadigede mange bygninger og biler og dræbte flere mennesker. Oversvømmelsen ødelagde også mange veje, så ingen kunne komme ind eller ud af Death Valley. Death Valley National Park måtte lukkes i lang tid, mens parkens rangerer ordnede alting.

Death Valley har ekstremt varme somre; temperaturen kan være 54 °C (130 °F). Den 10. juli 1913 var temperaturen 57 °C (134 °F), hvilket er den varmeste temperatur, der er registreret i verden. Om vinteren er dagene varme og nætterne kølige, og sne er meget sjælden.

 
Death Valley's sandklitter  

Historie

Death Valley blev navngivet i 1849. Minearbejdere og nybyggere forsøgte at rejse gennem dalen under Californiens guldfeber. Mange mennesker døde, fordi det var så varmt og tørt. Der er meget lidt vand, fordi vandet fordamper eller forsvinder i skyerne, før det når at nå jorden. Af de få mennesker, der boede i Death Valley, var de fleste minearbejdere, især af borax.

 

Death Valley National Park

Death Valley National Park er en nationalpark i de amerikanske stater Californien og Nevada. Den omfatter Death Valley. Parken blev udpeget som et nationalt monument i 1933 og som nationalpark i 1994. Den omfatter 7.800 km2 (7.800 km² ) i Californien og Nevada. Death Valley National Park er det største vildmarksområde i USA.

Parken ligger øst for Sierra Nevada, mellem de tørre Great Basin- og Mojave-ørkener. Den har et varieret ørkenmiljø med saltsletter, sandklitter, badlands, dale, kløfter og bjerge.

Det er den største nationalpark i de nedre 48 stater og er et internationalt biosfærereservat. Omkring 95 % af parken er et vildmarksområde. Det er den varmeste og tørreste af alle nationalparker i USA. Det næstlaveste punkt på den vestlige halvkugle ligger i Badwater Basin, som ligger 86 m under havets overflade. Parken er hjemsted for mange arter af planter og dyr, der har tilpasset sig dette barske ørkenmiljø. Nogle eksempler er creosotbusk, bighornfår, prærieulv og Death Valley-pupfisken, som er en overlevende fra meget vådere tider.