Kranienerve

Funktion

Kranienerverne giver motorisk og sensorisk stimulering hovedsageligt til steder i hovedet og nakken. Denne sensoriske stimulering omfatter fornemmelser som temperatur, berøring, smag, syn, lugt, balance og hørelse.

Lugt (I)

Lugtenerven (CN 1) sender oplysninger om lugte fra næsen op til hjernen. I hjernen behandles disse oplysninger og bliver til lugtesansen, dvs. vores lugtesans. Lugtenerven er en afferent sensorisk nerve, hvilket betyder, at den modtager information fra omverdenen og sender den til centralnervesystemet.

Struktur

Lugtenerven er den korteste kranienerve. Den er en af to kranienerver, der ikke har forbindelse til hjernestammen, den anden er synsnerven (CN 2).

Lugtenerven er ikke bare én nerve, men en gruppe af neuroner, der arbejder sammen om at udføre den samme opgave. Lugteneuronerne starter forgrenet i næsehulen. Herfra når de op gennem næsehulens tag og forbinder sig med lugtespiralen.

Lugtenerven er enestående, fordi den er den eneste kranienerve, der kan regenerere dele af sig selv, hvis den bliver beskadiget.

Følelsens vej

Lugtmolekyler, der kaldes aromater, kommer op i næsen og ind i næsehulen. Her registreres de af olfaktoriske neuroner. Disse neuroner er forgrenet langs næsehulens slimhinde. Lugtneuronerne modtager signalet fra lugtmolekylerne og laver elektriske signaler, der kaldes aktionspotentialer. Aktionspotentialerne bevæger sig op ad lugteneuronerne gennem næsehulens tag, også kendt som den cribiformiske plade. Efter at have passeret den ribbenformede plade sender olfaktoriske neuroner aktionspotentialerne til lugtekolben. Herfra sendes signalerne gennem lugtesystemet og videre ud til forskellige dele af hjernen. Nogle signaler sendes f.eks. til frontallappen, hvor lugte identificeres og mærkes.

Skader på denne vej kan forårsage anosmia, eller tab af evnen til at lugte.

Vision (II)

Synsnerven (CN II) overfører synsinformation fra nethinden til hjernen.

Øjenbevægelse (III, IV, VI)

Den oculomotoriske nerve (CN III) styrer de fleste af de muskler, der er forbundet med øjets bevægelser, herunder øjenlågene og pupilkontrollen. Nervus trochlearis (CN IV) og nervus abducens (CN VI) er hver især ansvarlige for deres egne individuelle øjenmuskler.

Ansigtsfornemmelse, kæbebevægelse (V)

Trigeminusnerven (CN V) kaldes "trigeminusnerven", fordi den består af tre dele. Tilsammen er alle disse dele ansvarlige for fornemmelsen i ansigtet og større ansigtsbevægelser som at bide og tygge.

Ansigtsudtryk (VII)

Ansigtsnerven (CN VII) styrer ansigtsmusklerne og hjælper med at overføre smagsfornemmelser fra bagsiden af tungen og munden.

Hørelse og balance (VIII)

Den vestibulocochleære nerve (CN VIII) overfører lyd- og balanceinformationer fra det indre øre til hjernen.

Oral fornemmelse, smag og spytdannelse (IX)

Den glossopharyngeale nerve (CN IX) er en blandet nerve, der transporterer en lang række sensoriske og motoriske informationer.

Kontrol af hjerte og fordøjelse (X)

Vagusnerven (CN X) giver mulighed for parasympatisk kontrol af hjertet og fordøjelseskanalen. Det er den længste nerve i det autonome nervesystem i menneskekroppen.

Løft af skuldre og drejning af hovedet (XI)

Den accessoriske nerve (CN XI) er en kranienerve, der styrer sternocleidomastoideus- og trapezius-musklerne.

Bevægelse af tungen (XII)

Nervus hypoglossus (CN XII) er involveret i kontrollen af tungebevægelser, der er nødvendige for at tale og synke.

Hovedets anatomi med lugtesansen, herunder mærker for næsehulen, lugtesansen, den ribbenformede plade, løgbulben og lugtesansen

Veje ud af hjernen

Når kranienerverne forlader hjernen, bevæger de sig ind i kraniet. Nogle af dem skal forlade dette knoglerum for at nå deres bestemmelsessted. Ofte passerer nerverne gennem huller i kraniet, kaldet foramina. Andre nerver passerer gennem knoglekanaler, længere baner, der er omsluttet af knogle. Disse foramina og kanaler kan indeholde mere end én kranienerve og kan også indeholde blodkar.

Relaterede sider

• Neuron
• Det centrale nervesystem
• Hjernestammen