Konventionen om vandrende arbejdstageres rettigheder — definition og status
Konventionen om vandrende arbejdstageres rettigheder — definition og status: Oversigt over formål, beskyttelse, ratificering og globale mangler i implementering.
Den internationale konvention om beskyttelse af alle vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder er en traktat fra FN, der fastlægger menneskerettigheder og minimumsstandarder for alle vandrende arbejdstagere og deres familier. Konventionen blev vedtaget den 18. december 1990 og trådte i kraft i 2003. Den supplerer andre internationale menneskerettighedsinstrumenter og henviser i sin præambel til blandt andet Den Internationale Arbejdsorganisations konventioner om vandrende arbejdstagere og ufrivilligt arbejde.
Definition og omfang
Konventionen dækker personer, der midlertidigt eller permanent har forladt deres oprindelsesland for at arbejde i et andet land. Begrebet vandrende arbejdstager omfatter både personer med lovligt ophold og personer uden gyldig opholdsstatus. Derudover omfatter teksten en række familiemedlemmer (fx ægtefælle, børn og andre forsørgede familiemedlemmer), som også får beskyttelse under konventionen.
Hovedindhold og rettigheder
Formålet med konventionen er at sikre, at vandrende arbejdstagere får samme grundlæggende rettigheder som andre arbejdstagere og ikke udsættes for diskrimination eller udnyttelse. Blandt de centrale emner, konventionen berører, er:
- Forbud mod diskrimination på baggrund af nationalitet eller migrationsstatus og krav om ligebehandling i en række forhold.
- Rettigheder i forbindelse med arbejde, såsom rimelige løn- og arbejdsvilkår, fridage, hviletid og sikkerhed på arbejdspladsen.
- Adgang til social sikring og sundhedsydelser under rimelige betingelser.
- Ret til at indgive klager og få adgang til domstole og fagforeninger.
- Beskyttelse mod menneskehandel, udnyttelse og tvangsarbejde samt særlig beskyttelse af børn og sårbare grupper.
- Rettigheder for familiesammenføring og beskyttelse af familiemedlemmer.
Gennemførelse og overvågning
Implementeringen af konventionen overvåges af en FN-ekspertkomité, Komitéen for beskyttelse af alle vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder (ofte omtalt samlet som CMW). De stater, der ratificerer konventionen, forpligter sig til regelmæssigt at indsende rapporter om, hvordan deres lovgivning og praksis sikrer rettighederne i konventionen. Komitéen afgiver anbefalinger (observations) og kan udstede generelle kommentarer, som fortolker konventionens bestemmelser.
Ratifikation og status
Til trods for konventionens brede beskyttelsesformål har kun et begrænset antal stater ratificeret den. Pr. december 2019 havde 55 lande ratificeret konventionen. Ratifikationstallet har historisk været lavere i mange af de væsentligste modtagerlande for migranter: flere europæiske vesteuropæiske stater, USA og Canada samt andre store destinationslande har ikke ratificeret. Andre vigtige modtagerlande, som Australien, arabiske stater i Den Persiske Gulf, Indien og Sydafrika, havde heller ikke ratificeret pr. denne dato.
Flere af de lande, der har tilsluttet sig, har samtidig fremsat forbehold eller indskrænkninger, som begrænser konventionens anvendelse i praksis. Det påvirker i hvilket omfang enkeltpersoner kan gøre rettigheder gældende.
Årsager til begrænset ratifikation
Der er flere forklaringer på, at få modtagerlande har tilsluttet sig konventionen:
- Politiske og økonomiske bekymringer om forpligtelser over for personer uden opholdstilladelse.
- National suverænitet og indvandringspolitik—en frygt for, at internationalt bindende regler vil begrænse nationale muligheder for regulering.
- Komplekse administrative og finansielle konsekvenser ved at sikre fuld adgang til sociale ydelser og arbejdsbestemmelser for alle migranter.
Forhold til andre menneskerettighedsinstrumenter
Konventionen er en del af det internationale menneskerettighedsrammeværk og supplerer andre traktater, fx konventioner om borgerlige og politiske rettigheder, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder samt specifikke ILO-konventioner. Den er derfor vigtig som et specialinstrument, der fokuserer på migration som et menneskerets- og arbejdsmarkedsspørgsmål.
Betydning: Selvom konventionen ikke er universelt ratificeret, udgør den et vigtigt referenceredskab for politikudvikling, advokatarbejde og internationale anbefalinger om, hvordan stater kan beskytte vandrende arbejdstageres og deres familiers rettigheder og forhindre udnyttelse og menneskehandel.
Relaterede sider
Andet websted
- Konventionen om alle vandrende arbejdstageres rettigheder (fuld tekst)
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er den internationale konvention om beskyttelse af alle vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder?
Svar: Det er en traktat fra FN om alle vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder. Den blev vedtaget den 18. december 1990 og trådte i kraft i 2003.
Spørgsmål: Hvad er formålet med denne konvention?
A: Formålet med denne konvention er at beskytte rettighederne for vandrende arbejdstagere, der ikke har statsborgerskab i det land, de opholder sig i, hvilket ofte kan føre til dårligere arbejdsvilkår eller endog menneskehandel.
Spørgsmål: Hvor mange lande har ratificeret denne konvention?
Svar: I december 2019 havde kun 55 lande ratificeret den. De fleste ligger i Nordafrika og Sydamerika, men ingen modtagerlande fra Vesteuropa eller Nordamerika har gjort det endnu. Andre vigtige modtagerlande som Australien, de arabiske stater i Den Persiske Golf, Indien og Sydafrika har heller ikke ratificeret den endnu.
Spørgsmål: Er der nogen henvisninger til denne konvention andre steder?
A: Ja, den nævnes i præamblen til konventionen om handicappedes rettigheder.
Spørgsmål: Hvornår trådte denne konvention i kraft?
Svar: Denne konvention trådte i kraft i 2003 efter at være blevet vedtaget den 18. december 1990.
Spørgsmål: Hvilke konventioner fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) erindrer den om? Svar: Denne konvention henviser til ILO-konventioner om vandrende arbejdstagere og ufrit arbejde i henhold til dens præambel.
Søge