Conch

Anatomi

Muslinger har spiralformede skaller. Afhængigt af arten (eller afvigende vækstmønstre) kan skallen vokse sinistral (venstrehåndet) eller dextral (højrehåndet).

Muslinger har lange øjenstilke, en lang og smal åbning og en sifonkanal med en fordybning nær den forreste ende. Denne fordybning kaldes en stromboid indskæring. De har også en fod, der ender i et spidst, seglformet, hornagtigt operculum. De får en udspilet læbe på skallen, når de bliver kønsmodne.

Muslinger har en karakteristisk springende bevægelse, idet de bruger deres spidse, seglformede, hornede operculum til at drive sig fremad. De lægger æg i lange, geléagtige tråde.

Menneskelig anvendelse

Dyret inden i skallen spises enten råt, som i salater, eller kogt, som i beignetter, chowders, gumbos og burgere. I østasiatiske køkkener skæres kødet ofte i tynde skiver og dampes eller steges under omrøring. Muslingekød forveksles også ofte med scungilli, som nærmere betegnes som vallekød.

Muslingeskaller bruges undertiden som dekoration, som dekorative plantekasser og til fremstilling af kaméer. Ligesom andre bløddyrskaller bliver de formalet til en ingrediens i porcelæn. I klassisk maya kunst er muslinger vist på mange måder, bl.a. som maling- og blækholdere til eliteskrivere, som horn eller trompet og som håndvåben (de holdes af de kæmpende ved at stikke hænderne ind i åbningen).

I nogle lande sælges rensede skaller af dronningemuslinger (Strombus gigas) eller polerede fragmenter, hovedsagelig til turister, som souvenirs eller smykker. Uden tilladelse er eksport imidlertid en overtrædelse af CITES-bestemmelserne og kan føre til anholdelse [2]. Dette sker sandsynligvis ved turistens hjemrejse til sit hjemland, mens han eller hun klarer tolden. I Det Forenede Kongerige er muslingeskaller den 9. mest beslaglagte importvare. [3]

Muslingeskaller anvendes lejlighedsvis som byggemateriale, enten som erstatning for mursten eller som bulk til deponering.

Det menes også, at den blev brugt som våben af de tidligste indfødte i Caribien. ^[]

Florida Fighting Conch, Strombus alatus

Spille på muslingeskallen

Muslingeskaller bliver undertiden lavet til rå hornhorn ved at fjerne den lille spids af skallen for at danne et mundstykke. Sådanne instrumenter anvendes på Stillehavsøerne og i mange dele af Asien. Selv om muslingeskallen ikke har samme rækkevidde og tonale kvalitet som messinginstrumenter, er den stadig et interessant instrument at spille på. Da den ikke har noget mundstykke eller ventiler, er embouchuren afgørende for muslingespil. De fleste skaller spiller naturligt kun én tone, men med tonehøjdemanipulationer kan man opnå flere lyde. Indsættelsen af hånden og fingrenes placering vil også ændre muslingens tonehøjde. Det siges, at muslingeskallen er havfruernes og havmændenes musikinstrument. Steve Turre er den førende innovatør af muslingen. Den findes nogle gange i klassiske værker, f.eks. i symfonistykket "La Noche de Los Mayas", eller "Mayaernes nat", som blev uropført i 1939 med Jacob Watkins på slagtøj og konkylie.

Religiøs symbolik

Hinduistisk tradition

Muslingeskallen er en vigtig hinduistisk bønneartikel, der bruges som en trompeterende meddelelse af alle slags. Bevarelsens Gud Vishnu siges at holde en særlig konkylie, Panchajanya, som repræsenterer livet, som det er kommet ud af livgivende vand. I historien om Dhruva spiller den guddommelige konkylie en særlig rolle. Krigerne i det gamle Indien blæste i muslingeskaller for at annoncere slaget, som det f.eks. er berømt i begyndelsen af krigen i Kurukshetra i Mahabharata, det berømte hinduistiske epos. Muslingeskallen er en dyb del af hinduernes symbolske og religiøse tradition. Mange hinduer bruger den den dag i dag muslingen som en del af deres religiøse praksis og blæser i den under gudstjenesten på bestemte steder, ledsaget af ceremonieklokker.

Se også: Krishna

Buddhistisk tradition

Buddhismen har også indarbejdet muslingen i sin symbolik. Se: Buddhistisk symbolik.

En hindupræst blæser i en konkylie under en puja

Litteratur

William Goldings "Fluernes Herre" indeholder hyppige henvisninger til "The Conch". I romanen blæser man i en muslingeskal for at kalde de andre drenge sammen. Den holdes i hånden af den, der taler på møderne, og repræsenterer symbolsk demokrati og orden. Da Roger, Jacks løjtnant, smadrer muslingen, er det et tegn på, at den civiliserede orden er brudt sammen, og at Jacks dominans er begyndt.

Medier

	Muslingeskal Demonstration af lyden af en muslingeskal
Problemer med at lytte til denne fil? Se mediehjælp.